Servicemontør til spildevandsanlæg på Sjælland/Fyn

  • Fuldtid
  • Kontrakttype: Standard

Firmabeskrivelse

 

    Stillingsbeskrivelse

    Brænder du for tekniske udfordringer og vil du samtidig gøre en positiv forskel for miljøet? Så er det dig, vi leder efter!

    Vi er Veolia’s vandteknologiekspert i Norden og en førende aktør inden for udvikling og implementering af avancerede vandløsninger. Vi søger en servicemontør til servicering af spildevandsanlæg – en rolle med stor selvstændighed, afveksling og mening i hverdagen.

    Vi er specialister i bæredygtig vandbehandling, og arbejder hver dag for at sikre rent vand til naturen og fremtidige generationer. Hos os bliver du en del af et dedikeret team med høj faglighed, godt humør og en stærk holdånd.

    Dine opgaver
    Som servicemontør bliver du en nøgleperson i serviceringen af spildevandsanlæg rundt om i landet. Dine opgaver omfatter:

    • Service, reparation og vedligehold af spildevandsanlæg hos vores kunder
    • Opsporing af nye servicebehov ved kunde­besøg
    • Dokumentation af arbejdet i vores elektroniske servicesystem
    • Bestilling af reservedele i samarbejde med vores back-office
    • Ad hoc-opgaver hos vores kunder.

    Du arbejder primært selvstændigt ude hos kunderne, men vil også løse opgaver i samarbejde med kolleger. Du får naturligvis stillet servicebil med værktøj og udstyr til rådighed. Stillingen kræver, at du er fleksibel og trives med varierende arbejdssteder, herunder kørsel til opgaver og perioder med overnatning.

    Kvalifikationer

    Hvem er du?
    Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – fx som smed, maskinmekaniker eller elektromekaniker – og trives med frihed under ansvar. Du sætter en ære i god kundeservice, og har lyst til at gøre en forskel for både kunder og miljø.

    Vi ser gerne, at du:

    • Har erfaring med fejlfinding og service på mekanisk udstyr som pumper, gear, ventiler eller lignende
    • Gerne har kendskab til el og styring (ikke et krav)
    • Arbejder selvstændigt og struktureret
    • Har en positiv tilgang og lyst til at indgå i et fællesskab
    • Trives i en afvekslende hverdag – både ude og inde, i al slags vejr
    • Har kørekort (kategori B, trailer) og en ren straffeattest
    • Bor på Sjælland.

    Yderligere informationer

    Vi tilbyder

    • Et selvstændigt job med stor frihed og variation
    • Et stærkt fællesskab med kompetente og hjælpsomme kollegaer
    • En international og bæredygtig virksomhed med et klart formål
    • Fuld indrettet servicebil
    • En arbejdsdag der starter fra hjemmet
    • Sundhedsordning, fleksibel lønpakke og tidssvarende pensionsordning
    • Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
    • Gode muligheder for at balancere arbejdsliv og privatliv.

    Stillingen er baseret på en 4-dages arbejdsuge á 9,25 timer. Arbejdstiden er fleksibel og planlægges efter opgaverne, og da kørsel er en del af arbejdstiden, kan arbejdsdagen starte tidligere og tilsvarende slutte tidligere.

    Hos os er tonen uformel, samarbejdet i højsædet – og vi prioriterer, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har desuden en række sociale arrangementer, hvor vi styrker sammenholdet og har det sjovt.

    Du bliver en del af vores serviceorganisation Service Aquacare, hvor vi servicerer alt inden for vandbehandling. Vi er ca. 140 kollegaer, hvor ca. 80 er udekørende teknisk personale og resten er administrativt personale i Service Aquacare. Og vi holder til i Glostrup, Roskilde og Århus.

    Du vil indgå i en international virksomhed, med gode og tidssvarende ansættelsesvilkår. Derudover vil du opleve et varieret og selvstændigt arbejde, hvor du vil få en stor kontaktflade. Du vil blive fast tilknyttet til vores lokation i Roskilde.

    Din trivsel er vigtig for os, og vi gør en aktiv indsats for, at du er glad for at komme på arbejde. Udenfor arbejdstiden har du mulighed for at deltage i en stribe arrangementer som grill, klatring og surfer ture arrangeret af vores personaleforening, ligesom vi holder fredagsbar, fester, medarbejder-revy og andre sjove og uhøjtidelige events.

    Ansøgning og kontakt
    Vil du med på holdet, så send dit CV og ansøgning allerede i dag og senest den 15. november 2026. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

    Du er velkommen til at få flere oplysninger om jobbet hos Teamleder Salam Al-Saudi på telefon +45 60238553.

    About Veolia
    Our mission is to create innovative solutions that drive the green shift in water and ensure clean water for future generations. Your work could include designing treatment plants, removing environmentally hazardous substances from wastewater, developing membrane technology for drinking water, or implementing solutions that climate-proof our cities against flooding. You could also help advise municipalities or optimize process water for the pharmaceutical and food industries.

    We create results through diversity. At our company, engineers, technicians, fitters and specialists from many countries collaborate to develop tomorrow's water services and technologies.

    Do you want to join?

    As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.

    Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.

    Bekendtgørelse om beskyttelse af personlige oplysninger