Teamleder til serviceafdeling for spildevandsservice
- Fuldtid
- Kontrakttype: Standard
Stillingsbeskrivelse
Vil du stå i spidsen for et velfungerende serviceteam, og sætte retning for både montører, ingeniører og værksted? Vi søger vi en engageret og struktureret teamleder til vores landsdækkende team for spildevandsservice. Jobbet er med base i Roskilde, men der kan være møder på vores andre lokationer i Søborg, Glostrup og Aarhus.
Som teamleder får du det daglige ledelsesansvar for et team bestående af 9 erfarne montører og 2 dygtige projektingeniører, som arbejder med service, vedligehold og projekter inden for spildevand. Samtidig bliver du ansvarlig for vores fælles værksted i Roskilde, hvor udstyr klargøres, testes og vedligeholdes.
Du får en central rolle i at sikre høj kvalitet i leverancer, god trivsel i teamet og en effektiv daglig drift.
Dine primære ansvarsområder bliver at
- Udføre daglig personaleledelse og udvikling af montører og projektingeniører
- Planlægge og koordinere serviceopgaver og projekter
- Ressourceplanlægge og følge op på økonomi og kvalitet
- Tage ansvar for drift og udvikling af værkstedet i Roskilde
- Bidrage til løbende optimering af processer og arbejdsgange
- Samarbejde på tværs af organisationen, især med projektledere og salg.
Kvalifikationer
Din profil
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund, fx som maskinmester, ingeniør eller lignende – og gerne erfaring fra en serviceorganisation, hvor du har haft personaleansvar eller projektledelsesansvar.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har god forståelse for spildevandsteknik og serviceforretning
- Er en tydelig og motiverende leder, der skaber følgeskab
- Trives i en travl hverdag med mange parallelle opgaver
- Er struktureret, handlekraftig og har fokus på både mennesker og resultater
- Bor på Sjælland og har kørekort B.
Yderligere informationer
Vi tilbyder
- En spændende og afvekslende hverdag i en virksomhed med et stærkt formål
- Stor grad af selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg på opgaver og teamet
- Et fagligt stærkt miljø med dygtige kolleger og høj trivsel
- Attraktive ansættelsesforhold inkl. pensionsordning, sundhedsforsikring m.m.
Du bliver en del af serviceorganisation Service Aquacare, hvor vi servicerer alt inden for vandbehandling.
I Service Aquacare er vi ca. 135 kollegaer, hvor ca. 80 er udekørende teknisk personale og resten er administrativt personale. Du vil blive en del af et velfungerende og uformelt miljø med gode kollegaer og god support fra den øvrige organisation.
Derudover vil du opleve et varieret og selvstændigt arbejde, hvor du vil få en stor kontaktflade.
Din trivsel er vigtig for os, og vi gør en aktiv indsats for, at du er glad for at komme på arbejde. Udenfor arbejdstiden har du mulighed for at deltage i en stribe arrangementer som grill, klatring og surfer ture arrangeret af vores personaleforening, ligesom vi holder fredagsbar, fester, medarbejder-revy og andre sjove og uhøjtidelige events.
Ansøgning og kontakt
Vil du med på holdet, så send dit CV og ansøgning allerede i dag og senest den 25. maj 2025. Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Du er velkommen til at få flere oplysninger om jobbet hos afdelingschef Søren Hoffmann på tlf. 21715195.
Læs mere om os på kruger.dk
Om Krüger
Krüger er en international miljøvirksomhed med speciale i vandbehandling. Vi arbejder som rådgiver, entreprenør og leverandør af udstyr, løsninger og service inden for procesvand, drikkevand, spildevand, klimasikring og jordforurening. Vi er førende, når det kommer til at udvikle og implementere banebrydende teknologier og løsninger, der reducerer de miljømæssige påvirkninger. I Danmark beskæftiger vi ca. 460 dygtige medarbejdere, og på verdensplan har vi 220.000 kollegaer i Veolia koncernen. Hver dag går vi på arbejde med det formål at bidrage til den grønne omstilling og skabe en bedre fremtid for nutiden og fremtidige generationer. Vil du være med?
As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.