PLC og SCADA entusiast til fremtidens vandteknologi
- Fuldtid
- Type de contrat: Standard
Stillingsbeskrivelse
Vil du arbejde med de nyeste miljøteknologier inden for vandområdet?
Er du passioneret omkring PLC og SCADA? Drømmer du om at anvende dine kompetencer til at sikre rent vand for fremtidens generationer? Så har vi den perfekte udfordring til dig hos Krüger i Aalborg.
Dine opgaver
Du løser problemer på kundernes anlæg med en kombination af el-teknik (hardware) og automations-software (SCADA og PLC). Du håndterer både her-og-nu situationer, og har også kundedialoger omkring mere langsigtede optimeringsløsninger. Du er meget tæt på kunderne og planlægger selv din arbejdsdag. Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Rådgive kunderne om optimeringsmuligheder
- Fejlfinde og løse problemer på kundernes vandbehandlingsanlæg
- Jonglere med el-teknik og automations-software
- Projektere el-og tavle-installationer med brug af SEE Electrical og PCSCHEMATIC
- Teste, idriftsætte og indkøre vandbehandlingsanlæg
- Udføre mindre programmeringsopgaver i PLC og SCADA (Siemens, ABB, iFIX og IGSS)
- Udarbejde tilbud og prisoverslag – både på egen hånd, og som bidragsyder i større projekter
Du får base på vores moderne kontor i Aalborg. Der kan forekomme rejseaktivitet i ind- og udland, som planlægges i tæt dialog med dig.
Kvalifikationer
Din baggrund
Vi leder efter dig, der trives med at arbejde ude hos - og i tæt dialog med - vores kunder. Du evner at forklare teknik og løsningsmuligheder på en måde, så ikke-teknikere forstår dig. Vi forestiller os, at du kommer med:
- En el-teknisk baggrund som automationsteknolog, maskinmester eller el-ingeniør
- Erfaring med el-installationer, herunder tavler, instrumenter, frekvensomformere og tilhørende projektering
- Erfaring med fejlfinding og problemløsning ude hos kunder
- Kendskab til SCADA- og PLC-programmering
- Flydende dansk
God service med kunden i centrum er for dig en helt naturlig måde at arbejde på. Du er nysgerrig på at lære om vandbehandlingsanlæg, såfremt det er en ny branche for dig.
Du tilbydes
Udover arbejdet med spændende projekter og de nyeste teknologier, vil du opleve et stort fokus på trivsel og tværfagligt samarbejde. Vi stræber efter at tilbyde en fantastisk arbejdsplads, hvor der er faglige og sociale aktiviteter på tværs af funktioner og teams. Du vil opleve en fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfuldt og inspirerende arbejdsliv med et privatliv, så det hænger sammen. Du tilbydes også en konkurrencedygtig lønpakke med medarbejdergoder, efteruddannelse, pensions- og sundhedsforsikring.
Vil du være med?
Har du lyst til at blive en del af vores dygtige team? Og motiveres du af muligheden for at gøre en reel forskel for fremtidens vand? Så ansøg online snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Thomas Brüner Pedersen på 5213 0401 eller [email protected]
Yderligere informationer
Om Krüger
Krüger er en international miljø virksomhed med speciale i vandbehandling. Vi arbejder som rådgiver, entreprenør og leverandør af udstyr, løsninger og service inden for procesvand, drikkevand, spildevand, klimasikring og jordforurening. Vi er førende, når det kommer til at udvikle og implementere banebrydende teknologier og løsninger, der reducerer de miljømæssige påvirkninger. I Danmark beskæftiger vi ca. 425 dygtige medarbejdere, og på verdensplan har vi 220.000 kollegaer i Veolia koncernen. Hver dag går vi på arbejde med det formål at bidrage til den grønne omstilling og skabe en bedre fremtid for nutiden og fremtidige generationer. Vil du være med?
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.