Projektleder til oprensning af forurening

  • Fuldtid
  • Kontrakttype: Standard

Stillingsbeskrivelse

Vil du bruge og udvikle dine færdigheder til fordel for et bedre miljø?

Så er vi måske et godt match! Vi arbejder med at fjerne forurening fra jord og grundvand ved brug af varme. Jorden opvarmes ved hjælp af elektriske varmelegemer, og forureningen fordamper og opsamles.  Det hele foregår nede i jorden og involverer altså hverken opgravning eller jordflytning. Markedet for denne type af oprensning har gennem flere år været stigende, og de forureninger vi behandler bliver større og mere komplekse. Vi gennemfører alle trin af processen: design, tilbudsgivning, opbygning og drift. Det er en super spændende proces, hvor du får udviklet både dine teoretiske og praktiske evner. 

Kvalifikationer

Hvem leder vi efter:

  • Du har erfaring med projektledelse og er vant til at føre et projekt sikkert i mål
  • Du er analytisk med overblik, ansvarlighed og menneskelig forståelse
  • Du har grundlæggende kendskab til miljøproblemstillinger og interesse i at deltage i alle trin af oprensningsopgaverne
  • Du er proces-, miljø- kemiingeniører, kemikere eller lignende. Det er væsentligt, at du har lyst til arbejde med forureningsfjernelse i teori og praksis
  • Du er dygtig til planlægning, koordinering og opfølgning
  • Du trives med at bruge din teoretiske viden i praktiske problemstillinger, hvor du får syn for sagen.

Vi tilbyder arbejde i en afdeling med stor viden og erfaring inden for denne type opgaver, og med plads til, at man kan opbygge den nødvendige viden og erfaring til at udføre projekterne selvstændigt. Endvidere har vi et tæt samarbejde med vores amerikanske partner TerraTherm, hvis erfaring vi også kan trække på i forbindelse med vores projekter. Krüger er en internationalt orienteret virksomhed, og vi udfører oprensninger af forurenede grunde i hele Europa.

Yderligere informationer

Hvad kan vi tilbyde dig? 

  • En spændende og udviklende stilling med gode udviklingsmuligheder, som du selv kan påvirke
  • En stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø
  • En masse gode kolleger med forskellig baggrund både mht. alder, uddannelse og nationalitet
  • Muligheden for at gøre en reel forskel for miljøet
  • Du vil have et vekslende antal rejsedage med base i Søborg.

Læs mere om teknikken på https://www.kruger.dk/soilremediation.

Din nye afdeling i København (Søborg)

Fællesnævneren for alt vores arbejde er fokus på bæredygtighed og at bidrage positivt til FN’s Verdensmål, som vi med stolthed kan sige, at Krüger er certificeret i.

Kulturen er påvirket af ejerskab, åbenhed og respekt. Vidensdeling er en almindelig del af hverdagen. Du vil fortrinsvist arbejde i projektteams, hvor gensidig respekt og faglig sparring er vigtigt for at opnå det bedste resultat. 

Er du socialt anlagt, så er der flere muligheder for at have det sjovt sammen med dine kollegaer, og du kommer til en virksomhed, der har fokus på, at medarbejderne trives både fagligt og socialt. Vi er sammen om både ølbrygning, den årlige medarbejderrevy, fredagsevents og andre sjove og uhøjtidelige events.

Og naturligvis tilbyder vi attraktive lønpakker, medarbejdergoder, efteruddannelse, pensionsordning og behandlingsforsikring.

Vi er ca. 400 medarbejdere i Krüger fordelt på kontorer i Søborg, Aarhus, Aalborg, Glostrup og Roskilde. 

Kontakt og ansøgning

Er du nysgerrig og har du et ønske om at komme med på Krügerholdet? Så send din ansøgning senest den 25. februar 2024.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Christian Schmidt-Andersen på telefon 30931751. 

Vi ser frem til din ansøgning!

Læs mere om os på www.kruger.dk.

Om Krüger

Krüger er en international miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgiver, entreprenør og leverandør af udstyr, løsninger og service inden for procesvand, drikkevand, spildevand, klimasikring og jordforurening. Vi er førende, når det kommer til at udvikle og implementere banebrydende teknologier og løsninger, der reducerer de miljømæssige påvirkninger. I Danmark beskæftiger vi ca. 400 dygtige medarbejdere, og på verdensplan har vi 9.000 kollegaer i vores moderselskab Veolia Water Technologies. Hver dag går vi på arbejde med det formål at skabe en bæredygtig fremtid. Vil du være med? 

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.

Databeskyttelseserklæring