Kreativ studentermedhjælper til SoMe & Content Creation – Rentokil Initial & Deichmann Planter
- Fuldtid
Firmabeskrivelse
Rentokil Initial A/S er en international virksomhed, der tilbyder serviceløsninger i 90 lande og har 68.500 medarbejdere på verdensplan.
I Danmark er vi ca. 220 ansatte fordelt på afdelinger i Odense, Egå og Glostrup, hvilket sikrer en stærk lokal tilstedeværelse tæt på vores kunder.
Vi tilbyder skræddersyede løsninger inden for hygiejne- og måtteservice, planteløsninger samt skadedyrsbekæmpelse til private og virksomheder.
Vores værdier
Hos Rentokil Initial bygger vi vores arbejde på fire kerneværdier: service, relationer, samarbejde og ansvarlighed. Vi leverer enestående service, holder hvad vi lover, og bygger ærlige og langsigtede relationer. Som ét team støtter vi hinanden, tager ejerskab og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger. Hvis du sætter pris på et engageret og ansvarligt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og tillid er i centrum, vil du passe perfekt ind hos os.
Stillingsbeskrivelse
Er du studerende med interesse for marketing, sociale medier og content creation? Har du lyst til at få praktisk erfaring i en professionel B2B-virksomhed, hvor du kan være med til at styrke vores synlighed og kommunikation?
Hos Rentokil Initial & Deichmann Planter søger vi en kreativ, nysgerrig og initiativrig studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at styrke vores synlighed på LinkedIn, Instagram, Facebook – og være med til at opstarte vores TikTok.
Rollen passer godt til dig, der gerne vil omsætte din teoretiske viden til praktisk erhvervserfaring.
Dine opgaver
Skabe content til sociale medier: Du laver indhold til LinkedIn, Facebook, Instagram og på sigt kanaler som TikTok.
Skabe videoindhold og interne videoer: Du udtænker de gode idéer, skriver manuskript, klipper videoerne og har mod på selv at hoppe foran kameraet indimellem for at formidle vores budskaber – både til eksterne kanaler og som interne videoer.
Kommunikation og planlægning: Du står for kommunikation samt planlægning og udgivelse af nyheder, begivenheder og faglige indslag på vores kanaler – både internt og eksternt.
Community Management: Du holder øje med vores kanaler og besvarer kommentarer på en imødekommende og professionel måde.
Koordinering og skydedage: Du udarbejder en månedlig content-plan og koordinerer mindre "skydedage", hvor du tager med en kollega ud i marken for at filme spændende content til vores SoMe.
Analyse: Følge op på, hvordan opslagene klarer sig, og optimere indholdet ud fra data.
Kvalifikationer
Hvem vi leder efter ?
Vi forestiller os, at du er en nysgerrig person med masser af drive. For at trives i rollen tror vi, det er vigtigt, at du:
Interesserer dig for sociale medier, content og marketing
Følger med i trends og forstår, hvad der engagerer på forskellige platforme
Er handlekraftig og tager initiativ frem for at vente på opgaver
Har lyst til at lære, hvordan content, communities og influencer marketing skaber værdi for et brand
Trives med at byde ind, tage ansvar og få ting til at ske
Er ikke bange for at være på kamera
Læser en relevant uddannelse (f.eks. marketing, kommunikation el.lign.) og har minimum 2 år tilbage i dit studie. Din studieretning er dog mindre vigtig end dit drive!
Det er en fordel, hvis du har erfaring med grafiske værktøjer som Canva, Adobe-pakken (f.eks. Photoshop eller Premiere Pro) eller tilsvarende, men det er ikke et krav.
Yderligere informationer
Hvad tilbyder vi?
Vi ved, at dit studie kommer i første række. Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen, som vi planlægger fleksibelt omkring dette.
Du får hands-on erfaring med digital markedsføring og strategisk content creation, der ruster dig til din fremtidige karriere.
Du får lov til at teste dine idéer af i praksis og se direkte resultater af dit arbejde.
Hos os er der højt til loftet, plads til idéer og en uformel tone. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor man hjælper hinanden og fejrer både små og store succeser. Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af holdet .
Praktisk information
Arbejdssted: På vores hovedkontor i Glostrup
Arbejdstid: 10-15 timer om ugen (hovedsageligt på kontoret, men med mulighed for hjemmearbejde efter aftale).
Opstart: Hurtigst muligt
Er du vores nye kollega?
Vi kan ikke vente med at se, hvad du kan! Skriv gerne et par linjer om, hvorfor du synes marketing og SoMe er spændende, og vedhæft gerne eksempler på opslag, grafisk arbejde, studieprojekter eller andet relevant materiale, hvis du har det.
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning af sted allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.