Trafikplanlægger til Rambøll Danmark
- Fuldtid
Stillingsbeskrivelse
Er du en nysgerrig og innovativ trafikplanlægger, der har lyst til at arbejde med trafikale analyser, trafiksimuleringer og trafikplanlægning af multidisciplinære transportprojekter og har interesse for en datadrevet tilgang til transportprojekter og samfundets nye trends?
Du har gennemgående erfaring med mikrosimuleringsmodeller i simuleringsværktøjet Vissim og ønsker at være en del af et fagligt stærkt team, hvor du kan være med til at præge dagsordenen i Rambølls simuleringsmiljø, og sammen med os vil udvikle trafiksikre, innovative og bæredygtige løsninger med og til vores mange kunder i Danmark og udlandet.
Du er en erfaren trafikplanlægger med stærk markedsforståelse og blik for kundernes behov. Du kan drive projekter fra idé til gennemførelse og trives i rollen som projektleder. Du er professionel i kundedialogen og formår at opbygge og vedligeholde stærke relationer.
Du tager ansvar, skaber fremdrift og bidrager aktivt til at udvikle både projekter og kunderelationer.
Ansættelsessted
Ansættelsessted er ikke fastlagt på forhånd og aftales i dialog med den rette kandidat. Der vil være følgende mulige ansættelsessteder: Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense og Ørestad.
Inviting bright minds
Hos Rambøll får du mulighed for at udvikle dig i et stærkt tværfagligt miljø, hvor samarbejde, tillid og faglig kvalitet går hånd i hånd. Du bliver en del af en global rådgivningsvirksomhed med en stærk dansk forankring og en ambition om at skabe løsninger, der gør en mærkbar forskel for samfund, kunder og brugere. Vi arbejder målrettet for en mere bæredygtig fremtid og leverer projekter, hvor trafiksikkerhed, fremkommelighed, funktionalitet og æstetik tænkes sammen i helhedsorienterede løsninger.
Din nye rolle
Som vores nye trafikplanlægger bliver du en del af et trafikfagligt team i Danmark med eksperter inden for cykelplanlægning, e-mobilitet, trafiksikkerhed, tilgængelighed, mobilitetsplaner, trafiksignaler, mikro- og makromodellering, simulering og meget mere. Der er således rig mulighed for, at du kan være med til at udvikle vores ydelser, så dine styrker og interessefelter kan være med til at forme dine opgaver hos os.
I Rambøll Danmark arbejder vi tæt sammen med kolleger i alle de nordiske lande samt Tyskland, Indien og Singapore. Vi arbejder med løsningerne fra den første idé og analyser til hovedprojekt og evalueringer og med alle aspekter af trafik- og mobilitetsplanlægning. Gennem spændende projekter og tværfagligt samarbejde opnår vi de bedste forudsætninger for personlig og professionel udvikling. Nøgleordene for vores ydelser er helhedsløsninger, der forener trafiksikkerhed, tryghed, fremkommelighed, funktionalitet, bæredygtighed og æstetik for alle trafikanttyper.
Er det dig, vi søger:
- Du har minimum 10 års relevant erfaring med udarbejdelse af mikrosimuleringsmodeller og generelt trafikale analyser.
- Du har en uddannelse som ingeniør eller lignende, med interesse og erfaring inden for trafikplanlægning, trafikale analyser og trafiksikkerhedsarbejde.
- Du har en analytisk og struktureret tilgang til opgaveløsningen og et godt overblik, men samtidig øje for detaljen.
- Du har gode kommunikative evner og forstår at omsætte teknisk viden og resultater i et letforståeligt sprog – både på skrift og i tale.
- Du er målrettet, effektiv og i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye problemstillinger.
- Du værdsætter åben dialog og et tæt samarbejde med kolleger og kunder.
- Du er nysgerrig og proaktiv med et stort gåpåmod og en evne til at få ting til at ske.
- Du har et godt humør og vil være med til at gøre en positiv forskel.
Hvad vi kan tilbyde dig
- Investering i din udvikling
- Ledere, du kan regne med, vejledt af vores ledelsesprincipper
- Bliv værdsat for den unikke person, du er
- Stor inspiration fra kolleger, kunder og projekter
- Bliv en del af en fondsejet virksomhed, hvilket sikrer en langsigtet og uafhængig udvikling
Rambøll i Danmark
Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger vi 18.000 medarbejdere på verdensplan, og i Danmark er vi 3.600 kollegaer, der skaber innovative løsninger inden for byggeri, transport, miljø, vand, energi og managementrådgivning. Hos os kan du være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der gavner vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed.
Sådan ansøger du
Ansøg online og vedhæft dit CV, din motiverede ansøgning og relevante dokumenter. Fortæl os, hvorfor du er den rette til rollen, og hvornår du kan starte. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen: 31.08.2026
Ved spørgsmål kontakt
Vest for Storebælt: Rasmus Holck Christensen, tlf. 5161 1305, e-mail [email protected].
Øst for Storebælt: Omer Kaseem Salahadeen, tlf. 51613929, e-mail [email protected].
Arbejde med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark
Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting-rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Det er vores udgangspunkt – og det er det, som vejleder os i vores arbejde. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere end 4.000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af byggeri, transport, energi, vand, management consulting, miljø og sundhed samt arkitektur og landskab.
Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion
Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Rambøll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved også, hvor vigtigt det er at opnå den rette balance i forhold til, hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Derfor tilbyder vi hos Rambøll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uanset baggrund til at ansøge. Vi hører gerne fra dig, hvis der er nogle tilpasninger, vi kan foretage i rekrutteringsprocessen for at gøre den mere behagelig for dig.
Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.