Management konsulenter - IT Strategy, Sourcing og Business Integration
- Fuldtid
Firmabeskrivelse
Vil du være med til at lede og forme nogle af landets mest komplekse teknologi- og IT-transformationer? Motiveres du af at omsætte forretningsmæssige behov til tydelige forretningsmæssige og tekniske krav, løsningsdesigns og leverancer? Og trives du i rollen som rådgiver, der skaber fælles retning mellem forretning, IT, leverandører og ledelse? Så er du muligvis vores nye kollega til vores SITSCS-team i København.
Bliv en del af vores SITSCS team
Hos PA Consulting bliver du en del af et internationalt konsulenthus, der hjælper private og offentlige kunder med at gennemføre komplekse transformationer i spændingsfeltet mellem strategi, forretning, teknologi og mennesker. Vi er kendt for at levere værdi hele vejen - fra den tidlige strategiformulering til implementering - i tæt sammen med vores kunder.
I vores Sourcing, IT Strategy & Corporate Services team (SITSCS), hjælper vi vores kunder med at designe, source og levere moderne teknologi-, infrastruktur- og forretningsservices. Vi arbejder på tværs af både IT-strategi, operating models, sourcing, governance, enterprise platforms og business integration. Fælles for vores arbejde er, at vi binder strategi, teknologi og eksekvering sammen, så kunderne kan skabe målbar værdi af deres digitale investeringer.
I Danmark arbejder vi med en bred vifte af kunder på tværs af forskellige industrier, heriblandt den offentlige sektor, den finansielle sektor, transport, energy & utilities, samt life science.
Stillingsbeskrivelse
Som konsulent i vores SITSCS-team får du ansvar for centrale dele af kundeopgaverne og du hjælper med at omsætte forretningsmæssige ambitioner til konkrete tekniske krav, prioriterede roadmaps og styrbare transformationsforløb.
Rollen passer til dig, der har en solid teknisk forståelse, kommerciel og rådgivningsmæssig modenhed og erfaring med at skabe bro mellem forretningens behov og IT’s leverancekapacitet. Du skal kunne arbejde tæt på kundens beslutningstagere og samtidig forstå de tekniske implikationer af krav, løsninger og arkitekturvalg.
Vi leder ikke efter en klassisk projektlederprofil alene, men efter en konsulent, der kan kombinere struktureret interessenthåndtering med teknisk indsigt, kravarbejde og evnen til at drive fremdrift i komplekse problemstillinger og interessentlandskaber.
Som konsulent hos os vil du:
- Drive afdækning af forretningsbehov og omsætte dem til klare krav, løsningsprincipper og prioriterede leverancer
- Facilitere beslutninger og alignment mellem forretning, IT, arkitektur, sikkerhed, data og eksterne leverandører
- Designe og lede dele af teknologi- og transformationsprogrammer, herunder governance, roadmap, risiko- og afhængighedsstyring
- Bidrage til forretningsudvikling, tilbudsarbejde og udvikling af vores SITSCS-tilbud inden for IT-strategi, sourcing, operating model og business integration.
Typiske opgaver og projekter inkluderer:
- Forretningsanalyse via afdækning af personaer og brugerrejser med opstilling af digitale løsningsdesign
- Kravarbejde på tværs af forretningsprocesser, data, integrationer, applikationer og leverandørydelser
- Udvikling af IT-strategier, målbilleder, business cases og transformationsroadmaps
- Design og implementering af IT operating models og governance strukturer
- Sourcingstrategier, leverandørstyring, udbud, transition og service integration
- Modernisering af ERP-, CRM-, kernesystem- og integrationslandskaber
- Programledelse og delivery governance i agile, hybride eller leverandørtunge transformationsmiljøer
- Du bliver en del af et miljø, der prioriterer faglig udvikling, videndeling og certificeringer, og du får en struktureret on-boarding samt en personlig udviklingsplan understøttet af både leder og buddy.
Kvalifikationer
Konsulenter i PA kommer fra mange forskellige baggrunde. Du kan komme fra en konsulentvirksomhed, en teknisk eller forretningsnær rolle i en større organisation, en IT-funktion eller en teknologileverandør. Vi ser gerne at du kan dokumentere erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og transformation.
Det er vigtigt for os, at du kan tage ansvar for komplekse leverancer, skabe tillid hos senior stakeholders og omsætte forretningsbehov til teknisk og organisatorisk handling. Vi leder derfor efter dig der som minimun har 5-8 års relevant erfaring.
Vi er på udkig efter dig, der
- Har solid erfaring med at omsætte forretningsbehov til digitale muligheder, epics, user stories, løsningsprincipper, arkitekturinput eller leverandørkrav
- Har en god teknisk forståelse af IT-landskaber, integrationer, data, applikationer, cloud/platforme eller enterprise systems - uden nødvendigvis selv at være udvikler eller arkitekt
- Kan facilitere strukturerede workshops, lede kravafklaringer og kommunikere klart med både forretningsledere, IT-specialister og leverandører
- Har erfaring fra digitale transformations-, sourcing-, ERP-, CRM-, M&A-, integration- eller platformmoderniseringsprojekter
- Kan strukturere komplekse problemstillinger, prioritere krav og afhængigheder og skabe et klart beslutningsgrundlag for kunden
- Trives med at tage ejerskab for leverancer, coache mere junior kolleger og bidrage aktivt til kvaliteten i teamets arbejde
- Har kommerciel forståelse og interesse for at bidrage til tilbud, account-udvikling og videreudvikling af vores SITSCS-propositioner
- Kommunikerer skarpt og professionelt på både dansk og engelsk - og kan gøre komplekse tekniske problemstillinger forståelige for ikke-tekniske interessenter.
Yderligere informationer
Hvis du er interesseret, så send os din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter hurtigst muligt.
Vi indkalder løbende til samtaler.
I din ansøgning vil vi gerne høre, hvordan du ser dig selv bidrage til vores team, og hvordan du skaber værdi i samspillet mellem forretning og IT.
Hybridarbejde
Vi tilbyder en fleksibel og hybrid arbejdsmodel. Da vores arbejde foregår i tæt samarbejde med både kunder og kolleger, forventer vi, at du er på kontoret eller hos kunden minimum tre dage om ugen. Det konkrete setup afhænger dog af det enkelte projekt og kan i perioder indebære fuldtidsarbejde hos kunden.
Virksomhedsbeskrivelse
PA Consulting er et globalt innovations- og transformationskonsulenthus med dyb ekspertise inden for finanssektoren, offentlig sektor, energi, transport og sundhed. Vi hjælper vores kunder med at skabe værdi og navigere i en verden præget af konstant forandring, nye teknologier og stigende kompleksitet.
Vi er 4.000 specialister på globalt plan, der kombinerer strategisk indsigt, teknisk ekspertise og kreativ tænkning for at skabe bæredygtige og meningsfulde resultater.
Vi værdsætter mangfoldighed i både erfaringer og baggrunde, og fremmer en samarbejdskultur, hvor innovation kan blomstre.
Inklusion og diversitet
Vi tror på, at diversitet skaber en stærkere organisation, og vi arbejder målrettet for at skabe et inkluderende og dynamisk miljø, hvor alle har mulighed for at trives. Vi rekrutterer og forfremmer udelukkende på baggrund af dokumenterede erfaringer, uanset køn, etnicitet, handicap, religion, seksuel orientering, alder eller baggrund.
Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.