Weekendafløser til betjening af robot i laboratorium
- Deltid
Firmabeskrivelse
Hos Eurofins Milk Testing Denmark A/S analyserer vi råmælksprøver for en række forskellige parametre, som anvendes af både mejerier og mælkeproducenter. Vi arbejder med avancerede analysemetoder og automatiseret laboratorieudstyr inden for blandt andet FT-IR, flowcytometri, PCR og ELISA.
I vores serologiske laboratorium udfører vi analyser, der understøtter nationale sygdomsbekæmpelses- og overvågningsprogrammer, samt analyser for landmænd og dyrlæger. Kvalitet, faglighed og pålidelighed er centrale elementer i vores arbejde.
Stillingsbeskrivelse
Til weekendafløsning hver 2. lørdag, søger vi i øjeblikket en robust og mødestabil timelønnet kollega, hvis primære opgave er at passe den robot der sorterer vores prøver efter analyse. Det indebærer at ”fodre” robotten med prøver, samt centrifugere og suge fedt af prøverne efter de er sorteret. Derudover vil der være andre forefaldende opgaver, som støtter op om driften i laboratoriet. Herunder oprydning og rengøring.
Måske er du studerende og ønsker et studiejob, er efterlønner eller har et job, som du ønsker at supplere med ekstra timer i weekenden.
Du behøver ikke have erfaring fra et laboratorium. Vi sørger for en grundig oplæring, så du bliver fortrolig med både arbejdsopgaver og procedurer. Det vigtigste er, at du er lærenem, kvalitetsbevidst og møder på arbejde med et positivt engagement.
Kvalifikationer
Faglige kvalifikationer
Da du vil få en grundig oplæring i dine opgave og vores procedurer, vægtes dine personlige kompetencer højere end dine faglige kvalifikationer, dog forventes at:
- Du har gode IT-kundskaber og teknisk forståelse
- Du taler og skriver dansk
Opgaverne består af stående og gående arbejde, så det er derfor vigtigt, at du er fysisk mobil.
Personlige kompetencer
- Du er min. 18 år
- Du trives i et produktionsmiljø, hvor der sættes pris på systematik og effektivitet
- Du kan lide et fysisk arbejde med rutiner
- Du tager ejerskab for dine opgaver og kan arbejde selvstændigt
- Du er lærenem og har gåpåmod
Yderligere informationer
Arbejdstid
Lørdage i tidsrummet kl. 09:00 – ca. 17:00. Herudover kan der være mulighed for yderlige timer i forbindelse med ferier.
Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen
(tæt på Esbjerg-motorvejen og kun et par kilometer fra togstationen i Brørup)
Tiltrædelse
Hurtigt muligt
Vil du vide mere
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Andrea Lauridsen på [email protected]. Du kan læse mere om Eurofins på Eurofins.dk
Ansøgning
Du søger stillingen online ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet og vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og evt. relevante bilag hurtigst muligt. Under ”Besked til ansættelsesteamet” modtager vi meget gerne en kort motivation for din ansøgning.
I forbindelse med rekrutteringen, vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.
#Testing for life
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 57 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
I 2025 genererede Eurofins en samlet indtægt på 7,296 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.
Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.