Laborantpraktikant hos Eurofins i Vejen – Opstart februar 2022

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Vil du være med til at arbejde for miljø, sundhed og sikkerhed? - så har vi den rette arbejdsplads til dig!
Vi søger lige nu 10 engagerede laborantpraktikanter til vores laboratorium i Vejen, med opstart februar 2022!

Jobbeskrivelse

Du får din daglige gang på laboratoriet i Vejen, hvor du bliver tilknyttet enten Miljø- eller Food/Feed-laboratoriet.

Miljø
Som laborantpraktikant i Miljø kommer du til at arbejde i enten i afdelingen for Organisk Mikroforurening (OMF) eller i vand- eller metalafdelingen.

I vandafdelingen vil du bl.a. komme til at bruge spektofotometriske og potentiometiske metoder, samt forskellige apparatur og robotter til analyser af drikke-, spilde- og grundvand. I metalafdelingen undersøges metaller/mineraler/grundstoffer i jord, bygningsaffald, fødevarer, spildevand, mv, ved brug af bl.a. ICP-OES og ICP-MS apparater. Og i OMF analyseres grundvand, spildevand, slam, jord, mm, for bl.a. pesticider, lægemiddelrester, VOC’er og oliestoffer, ved brug af forskellige apparater, herunder GC/MS, HES-GC/MS, P&T-GC/MS og GC/FID.

Food/Feed
I afdelingen for fødevarer og foder er der mulighed for at komme i et af de tre laboratorier; Kemi, Serologi eller Vitamin.

I den kemiske afdeling arbejdes der bla. med titrering, spektofotometri, HPLC, GC mm, mens det i det serologiske laboratorium handler det om veterinære analyser for husdyrsygdomme, med udgangspunkt i metoderne ELISA og RT-PCR. I vores internationale Vitamin-kompetencecenter beskæftiger vi os med analyser af vitaminer og aminosyrer, primært ved brug af HPLC og LC-MS instrumenter.

Kvalifikationer

Du er kvalitets- og ansvarsbevidst og trives i en hverdag med et højt tempo.
Ny viden tilgener du dig hurtigt, så den omsættes til praksis og du er samtidig god til at
planlægge og afsluttet dine opgaver.  

Yderligere informationer

Vi tilbyder dig:

Som laborantpraktikant kommer du til at gennemgå et spændende og udviklende
praktikforløb, hvor du bliver en del af et team med dygtige kolleger og en virksomhed
som er kendetegnet ved, at kvalitet og faglighed er i højsædet.

Vi er med til at uddanne fremtiden laboranter, så forløber og afsluttes dit praktikforløb
tilfredsstillende, kan der være mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Arbejdstid:

Du vil indgå i afdelingens arbejdsplan.
Typisk ligger arbejdstiden mellem kl. 07.00-18.00 på hverdage.

Arbejdssted:
Ladelundvej 85, 6600 vejen

Tiltrædelse:
1. februar 2022 og under hensyntagen til din uddannelsesplan

Yderligere information:
Vil du vide mere om elevstillingerne, er du velkommen til at kontakte HR koordinator Fie Madsen på tlf. 26863603 eller [email protected]. Husk, at du skal have fulgt grundforløbet på en Laborantskole eller Erhvervsakademi, for at kunne komme i betragtning som laborantpraktikant. Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

Ansøgning
Send din motiverede ansøgning, CV og studiejournal fra laborantuddannelsen ved at klikke på "Jeg er interesseret" senest den 6. oktober 2021. Vi forventer at afholde samtaler i uge 41.

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik