Senior arkitekt til Colliers Occupier Services i København

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

­Ønsker du et spændende og udfordrende job med fokus på kontorindretninger, og har du lyst til at indgå i et tværfagligt team, som samarbejder tæt med andre funktioner og samarbejdspartnere omkring erhvervsejendomme?

Er du designer (rum), arkitekt (rum) eller erfaren spaceplanner, kan du få en unik mulighed for at blive en del af den vækstrejse, Colliers er på, hvor der investeres væsentlige ressourcer i at drive og videreudvikle en markedsledende lejerrådgivning. Du vil indgå i et erfarent og kompetent team på 12 personer med et stort netværk indenfor erhvervsmarkedet i Danmark. Under overskriften ”Making life better at work” tager vores rådgivning udgangspunkt i mennesket og arbejdspladsen.

Colliers Occupier Services er Danmarks største uafhængige lejerrådgiver. Vi yder strategisk rådgivning omkring udnyttelse og optimering af virksomheders lejemål eller ejendomsporteføljer. Kerneydelsen er rådgivning til erhvervslejere, der enten skal flytte eller genforhandle og opgradere en eksisterende lejekontrakt. Colliers Workplace Advisory, som er en gren af Occupier Service teamets ydelser, søger en senior arkitekt, hvor opgaverne spænder fra behovsafdækning, testfits og moodboards til indretnings-, design- og møbelkoncepter m.v.

Med et team sammensat af blandt andet økonomer og jurister, arkitekter samt byggetekniske rådgivere, tilbyder vi fuldservice rådgivning relateret til erhvervslejemål omkring alt fra behovsafdækning, søgning og forhandling til indretning af lejemål.

Colliers Occupier Services er en del af Colliers, Danmark, der er den absolut største og mest erfarne mægler og rådgiver indenfor erhvervs- og investeringsejendomme og -lokaler i Danmark. Vi er landsdækkende med godt 160 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle.

Stillingsbeskrivelse

Til vores multidisciplinære team søger vi en senior arkitekt med erfaring indenfor kontorindretning.

Dine primære opgaver vil være:

  • Behovsafdækning med kunder
  • On site visits
  • Research
  • Udarbejdelse af testfit og spaceplans i AutoCAD/2D
  • Udarbejdelse af designkoncepter
    • Moodboards (inspiration)
    • Fysiske moodboards
    • Produktvalg
    • Farver + tekstiler
    • Design af specialinventar (inklusiv arbejdstegninger)
    • 3D visualiseringer af indretning og specialinventar i Rhino/Enscape
  • Projektledelse i implementeringsfasen
    • Udarbejdelse af bestillingslister og udbudsmateriale
    • Udbudsfacilitering
    • Monteringsdokumenter
    • Supervision on site
  • Du vil også blive involveret i lejemålstransaktioner, herunder validering af kravspecifikationer og udlejers indretningsforslag

Organisatorisk får du en stor berøringsflade, hvorfor vi forventer, at du er god til at opbygge relationer og trives med samarbejde på tværs af både afdelinger og fagområder. 

Kvalifikationer

  • Minimum 10 års relevant erfaring indenfor kontorindretning.
  • God kommerciel forståelse
  • Evnen til at tage ansvar og skabe overblik
  • Du er superbruger i hele Adobe-pakken samt AutoCAd light og Rhino
  • Erfaring fra ejendomsbranchen er en fordel, men ingen forudsætning

Kommunikation: Du er forhandlingsvant og har solide kommunikationsevner. Vi har mange internationale kunder, og det er afgørende, at du kan samarbejde med multinationale projektteams. Det er centralt, at du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau.  

Vi lægger vægt på, at du er fagligt velfunderet. Du er teamplayer og god til at samarbejde med andre på forskellige niveauer og med forskellige baggrunde. Du arbejder selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret. Du tager ejerskab og sætter mål for dig selv, ligesom du leverer gode resultater og hele tiden stræber efter forbedringer.

Som person er du imødekommende, serviceminded og udadvendt.

Yderligere informationer

Hvis du kan se dig selv som en del af teamet, vil vi meget gerne høre fra dig hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater, så upload din ansøgning med CV og øvrige relevante papirer hurtigst muligt og fortæl os, hvorfor du vil arbejde hos os, hvad der driver dig, og hvad du kan bidrage med, både fagligt og personligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Workplace Consultant Mette Vinther Jensen på 61 39 18 77 eller Partner, Senior Director, Ulrich Reckert på 31 60 90 53.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs mere på corporate.colliers.com, Twitter @Colliers eller LinkedIn.

Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.

Bekendtgørelse om beskyttelse af personlige oplysninger