Produktionsleder – Anlæg, NCC Infrastructure DK
- Fuldtid
- Region: Region Hovedstaden
Firmabeskrivelse
Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!
Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.
NCC – en af de førende virksomheder i Norden.
Du kan se mere om os på www.ncc.dk.
Stillingsbeskrivelse
Vil du have en rolle tæt på produktionen og gerne har erfaring med jordhåndtering, så er det præcis dig vi har brug for.
Som produktionsleder i NCC Infrastructure DK, får du mulighed for at udvikle dig fagligt og ledelsesmæssigt i en stilling, hvor læring, ansvar og samarbejde går hånd i hånd. Stillingen er relevant for både dig med lidt erfaring og klar til at tage de næste skridt i en karriere inden for anlæg eller dig med meget erfaring.
Som produktionsleder arbejder du tæt på projekterne og får praktisk erfaring med gennemførelse af anlægs-, forsynings- og infrastrukturprojekter. Du bliver en del af et team, hvor erfarne kolleger støtter din udvikling, og hvor du gradvist får større ansvar i takt med, at du vokser i rollen. I Anlæg øst er vi altid åbne for dit bidrag med idéer og engagement, som er med til at forme måden, vi arbejder på.
Dine opgaver og ansvarsområder vil blandt andet være at:
- Planlægger og understøtter den daglige produktion på byggepladsen
- Koordinerer aktiviteter mellem mandskab, formænd og underentreprenører
- Følger op på kvalitet, fremdrift og arbejdsmiljø
- Udfylder egenproduktionsskema og sikre overholdelse af produktionsrater
- Deltager i planlægning, styring og løbende opfølgning på projekterne
- Samarbejder tæt med projektchefer og arbejdsledere (formænd) om løsninger og prioriteringer
- Bidrager til dialog med kunder og samarbejdspartnere
Afdelingen
Du bliver en del af NCC Infrastructure DK, Anlæg Øst – en enhed med fokus på traditionelle anlægsprojekter inden for forsyning, infrastruktur, klimasikring og tekniske anlæg. Afdelingen er kendetegnet ved et tæt samarbejde, høj faglighed og fokus på sikkerhed, kvalitet og trivsel. Vi prioriterer balance mellem arbejde og privatliv og giver mulighed for fleksibilitet i hverdagen, når opgaverne tillader det.
Kvalifikationer
Kvalifikationer
- Har minimum 3-5 års erfaring med rollen som produktionsleder
- Har en relevant uddannelse inden for byggeri eller anlæg, eventuel ingeniør eller bygningskonstruktør
- Har interesse for produktion og ledelse på byggepladsen
- Arbejder struktureret og tager ansvar for egne opgaver
- Kommunikerer klart og samarbejder naturligt med forskellige faggrupper
- Motiveres af at lære og udvikle dig i praksis
Senior Produktionschef Orhan Eraslan fortæller desuden om rollen:
”NCC er en stor arbejdsplads, men der er plads til alle, og man kan altid spørge om hjælp og få et godt råd fra dine kollegaer. Som din leder vil jeg være med hele vejen, og sørge for fuld opbakning og sikre god trivsel og faglig læring”.
NCC tilbyder
Hos NCC får du gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi investerer i uddannelse, kurser og certifikater og tilbyder en karrierevej i en stærk nordisk organisation med gennemprøvede processer, høj sikkerhedskultur og moderne projektmetoder.
Yderligere informationer
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Produktionschef Orhan Eraslan på telefon 2646 6992.
Lyder det som noget for dig? Så send os dit CV og din ansøgning via linket nedenfor. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Som en del af vores ansættelsesproces gennemfører NCC et standardmæssigt baggrundstjek på slutkandidaten via en ekstern samarbejdspartner.
Arbejdssted: Søborg
Ansøgningsfrist: 31-08-2026
Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.