Loyalty Program Manager
- Fuldtid
Firmabeskrivelse
I 20 år har N’AGE hjulpet vores kunder til at føle sig friskere, smukkere og bedre tilpas. Vi er markedsleder i Danmark og blandt de største aktører i Norden med store ambitioner om at fortsætte den stærke udvikling. Med 8 klinikker og 30.000 årlige behandlinger har vi for længst manifesteret os som Danmarks førende brand hos en kundegruppe, der ønsker det bedste.
Stillingsbeskrivelse
Til en strategisk vigtig nyoprettet stilling med reference direkte til vores kommercielle direktør søger vi en Loyalty Manager, som i tæt samarbejde med vores marketingfunktion får en central rolle i at videreudvikle vores N’AGE brand og kundekoncept.
Som vores nye Loyalty Manager bliver det din kerneopgave at sikre fortsat positiv udvikling i kundetilfredshed og -loyalitet. Din succes vil vi konkret kunne måles på både forbedret churn og omsætning.
Du får et selvstændigt ansvar med spændende og afvekslende opgaver inden for både analyse, konceptudvikling og eksekvering i et ambitiøst miljø, hvor vi investerer i fremtiden og har modet til at tænke både stort og nyt.
Med en udpræget evne til at forstå de fine nuancer skal du mappe alle kritiske steps i kunderejsen og analysere styrker og fortsatte udviklingsmuligheder. Du omsætter din analyse til konkrete forbedringsinitiativer, som både omfatter indsatser, vi kan iværksætte fra den ene dag til den anden, og langsigtede, strategiske projekter. Det er dig, der sikrer, at valgte initiativer søsættes og følges til dørs, i samarbejde med kolleger fra klinikker og back-office funktioner, når relevant.
Dine primære arbejdsopgaver
- Analysere og definere vækstpotentialer i forskellige kundesegmenter
- Identificere, drive og løbende udvikle N’AGE loyalitetsprogram med særligt fokus på premium kunder inkl. løbende afrapportering
- Planlægge initiativer og events og koordinere indsatsen med resten af marketingteamet og kolleger på klinikkerne
- Sikre håndtering af anmeldelser på Trustpilot, analysere og afrapportere samt omsætte læringer til handling
Kvalifikationer
- Du har tung erfaring fra et premium brand inden for beauty, livsstil eller design med at identificere og drive tiltag, der forbedrer kundeoplevelsen og -loyaliteten – og du kan dokumentere dine resultater
- Succesfuld track record i at udvikle et effektskabende kundeloyalitetsprogram
- Leder effektivt tværorganisatoriske projekter med stakeholdere på alle niveauer
- Stærk målrettethed, vedholdenhed og eksekveringskraft både i udviklingsarbejdet og den daglige operationelle eksekvering
- Et stærkt selvstændigt drive, proaktivitet og ejerskab, der kombineres med engagerende samarbejde med kolleger i og udenfor eget team
- Datadrevet, analytisk og struktureret tankegang
- Effektiv og fængende kommunikator både mundtligt og visuelt
- Relevant kandidatgrad med et stærkt indhold af datadrevet analyse, gerne suppleret denne med teoretiske værktøjer indenfor customer experience management/customer insight.
Yderligere informationer
Kunne du tænke dig at få ansvar for at udvikle loyalitet og kundeoplevelse hos N'AGE? Så send os din ansøgning og CV på dansk og fortæl os, hvorfor du er perfekt til jobbet.
Vi holder samtaler løbende og forventer at lukke stillingen med udgangen af august 2023 Så hvis du skal have jobbet, skynd dig at søge! Vi glæder os til at høre fra dig.