Koordinator og receptionsansvarlig til N'AGE i Charlottenlund

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

N'AGE er Danmarks største kæde af kosmetiske klinikker. I 20 år har vi hver dag hjulpet vores kunder til at føle sig friskere, smukkere og bedre tilpas, og sikret en kundeoplevelse, der har gjort N'AGE til markedsleder i Danmark og blandt de største aktører i Norden. Vi er 85 medarbejdere, udfører mere end 30.000 behandlinger årligt og vi har netop åbnet vores  5. klinik i Storkøbenhavn, - den 8. klinik i Danmark.

Vi har store ambitioner om at fortsætte den stærke udvikling, og derfor investerer vi i fremtiden og har modet til at tænke både stort og nyt.

Vores kerneværdier Æstetik, Etik og Sikkerhed tager vi meget seriøst både i forhold til vores kunder og medarbejdere. De kendetegner alle facetter af N'AGE, - hvordan vi udfører behandlinger, måden hvorpå vi tager imod vores kunder, i indretningen af vores smukke klinikker, og hvordan vi omgås som kolleger. 

Jobbeskrivelse

Da vi har udvidet med ny klinik, søger vi nu en superdygtig koordinator og receptionsansvarlig på fuld tid. Som receptionsansvarlig er du et knudepunkt og drivkraft i den daglige drift. Du er ansvarlig for, at N’AGE konceptet står helt skarpt, og at alle elementer i klinikken lever op til vores femstjernede serviceniveau, så kunder og gæster får en sublim oplevelse.

Du er selv overordnet ansvarlig for betjening i receptionen og hjælper kunder, gæster og personale. Til at dække vores åbningstider og de mange opgaver, har du hjælp fra et team af deltidsansatte medarbejdere, og du sikrer, at de leverer samme gode service.

Du har et øje på hver finger. Du er effektiv, holder mange bolde i luften og ser problemerne, før de opstår. Du har en høj grad af æstetisk sans og respekt for, at N’AGE’s stærke koncept skal komme til udtryk ned i mindste detalje.

Dine arbejdsopgaver er blandt andet:

  • Betjene vores mange kunder og gæster og sikre, at de føler sig velkomne og får et godt førstehåndsindtryk
  • Optimere kalender for kosmetiske sygeplejersker og læger, og håndtere daglige logistiske opgaver på klinikken
  • Rådgive og sælge hudplejeprodukter til kunder
  • Sikre at klinikken altid fremstår ryddelig, indbydende, og at N’AGE konceptet eksekveres til fingerspidserne
  • Stå for varebestilling, -modtagelse og fakturering, lageroptælling mm.
  • Koordinere vagtplaner for receptionen, delegere opgaver til deltidsansatte receptionister og følge op på dem
  • Ekspedere skriftlige henvendelser på mails fra kunder og andre
  • Assistere ledelsen med mødebookinger, klargøre til events og uddannelsesaktiviteter etc.
  • Klargøre frokost til personale
  • Mindre projektopgaver

Kvalifikationer

Vores forventninger til dig:

  • Du brænder for den sublime service, og du har stærk erfaring fra tilsvarende koordinerende rolle
  • Du har arbejdet flere år med office-pakken og gerne bookingsystemer, og IT er et uundværligt værktøj for dig
  • Du har dokumenteret salgserfaring af produkter indenfor beauty eller mode og har lyst til at arbejde med kundesalg
  • Du bevæger dig naturligt og smidigt mellem mange varierende opgaver
  • Du har en meget veludviklet ordenssans og struktur, og du laver systemer, hvis de ikke eksisterer i forvejen
  • Du tager ejerskab for dine opgaver, og du har en natur, som får dine omgivelser til at følge trop
  • Du har et smittende humør, evnen til at spille dine kolleger gode og at løse små modvindsudfordringer, før de udvikler sig til storme
  • Du kommer f.eks. fra en stilling som receptionist med salgsansvar, butiksansvar etc. - det afgørende er ikke akademiske meritter, men at du har relevant erfaring, lyst og evne til den koordinerende, kundevendte og salgsorienterede rolle

Yderligere informationer

Vi kan tilbyde dig:

  • At blive en del af teamet i Danmarks største og stærkeste kæde indenfor kosmetiske behandlinger
  • Kontrakt på 35-37 timer/ugentligt i smukke lokaler i en meget attraktivt beliggende klinik 
  • Løn efter kvalifikationer og provision af salg
  • En alsidig hverdag i et meget professionelt og dynamisk miljø, hvor der er styr på ansættelsesforholdene
  • Gode personlige udviklingsmuligheder i en meget spændende branche

Har ovenstående vakt din interesse, så skynd dig at sende os din ansøgning og CV.
Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende, og glæder os til at høre fra dig.

FortrolighedspolitikAftryk