KOORDINATOR OG RECEPTIONISTANSVARLIG TIL N’AGE KØBENHAVN

  • Kontrakt

Firmabeskrivelse

Om N’AGE

N’AGE er Danmarks største og mest erfarne kæde af klinikker med speciale i kosmetiske behandlinger. Vi åbnede i 2003 og er markedsleder i Danmark og blandt de største i Norden med 6 klinikker, 60 ansatte og mere end 18.000 behandlinger årligt.

Jobbeskrivelse

Vi søger en dygtig koordinator og receptionistansvarlig til en nyåbnet klinik i nyistandsatte, smukke lokaler i København. Du vil blive knudepunktet i den daglige drift og ansvarlig for, at N’AGE konceptet står helt skarpt, og at alle elementer i klinikken lever op til vores serviceniveau, så kunder og gæster får en sublim oplevelse.

Du er selv overordnet ansvarlig for betjening i receptionen og hjælper kunder, gæster og personale. Til at dække vores åbningstider og de mange opgaver, har du et team af deltidsansatte medarbejdere, og du sikrer, at de leverer samme gode service.

Du har et øje på hver finger, du er effektiv, og du holder med stor glæde mange bolde i luften og taber dem meget sjældent. Du forstår at diskretion er professionalisme, og du ser problemerne, før de opstår. Du har en høj grad af æstetisk sans og respekt for, at et stærkt koncept skal eksekveres til mindste detalje.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

•Sikre at vores mange kunder og gæster bliver budt velkomne og får et godt og professionelt indtryk

•Ansvaret for at klinikken altid fremstår indbydende, og at N’AGE konceptet eksekveres til fingerspidserne

•Optimering af kalender for behandlerne samt den daglige logistik på klinikken

•Rådgivning og salg af produkter til kunder

•Varebestilling, -modtagelse og fakturering mm

•Koordinering af vagtplaner for receptionen og uddelegering og opfølgning på de deltidsansatte receptionister

•Ad-hoc opgaver

Kvalifikationer

Vores forventninger til dig:

•Du brænder for det æstetiske felt og den sublime service, og du har erfaring fra en koordinerende rolle

•Du har arbejdet flere år med office-pakken og gerne bookingsystemer, og IT er et uundværligt værktøj for dig

•Du arbejder selvstændigt og struktureret og påtager dig alle typer opgaver for sikre, at alt fungerer

•Du har en meget veludviklet ordenssans og struktur, og du laver systemer, hvis de ikke eksisterer i forvejen

•Du har stort ejerskab for dine opgaver, og du har en natur, som får dine omgivelser til at følge trop

•Du har dokumenteret salgserfaring og har lyst til at arbejde med kundesalg

•Teoretisk baggrund som akademiøkonom eller lign.. Du evt. være nyuddannet med erfaring fra relevant studiejob

•Du har et smittende humør og er dygtig til at eksekvere

Yderligere informationer

Vi kan tilbyde dig:

•At blive en del af teamet i Danmarks største kæde indenfor kosmetiske behandlinger

•Fuldtidsstilling i København

•Gode personlige udviklingsmuligheder i en meget spændende branche

 

Har det vakt din interesse, så send os din ansøgning, CV samt foto. Link til ansøgning herunder.

https://www.jobindex.dk/jobannonce/414001/koordinator-og-receptionistansvarlig-til-nage-koebenhavn

Vi læser ansøgningerne løbende og lukker sagen, når vi har fundet en egnet kandidat, så send din ansøgning hurtigst muligt.

FortrolighedspolitikAftryk