Kemiingeniør/kemiker til mælkelaboratorium

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Milk Testing Denmark A/S beskæftiger 45 dedikerede medarbejdere fordelt på tre afdelinger: Serologisk laboratorium, Mælkelaboratoriet og Kalibreringsafdelingen.

Til vores mælkelaboratorium søger vi en fagligt stærk og handlekraftig kollega, der trives i en hverdag, hvor kvalitet, tempo og samarbejde går hånd i hånd – og hvor der også stilles krav til, at du tør udfordre status quo, når det er nødvendigt.

Du vil indgå i et mindre team med høj fokus på kvalitet og faglighed, hvor vi sammen løfter opgaverne og sikrer stabile leverancer til vores kunder.

Vi arbejder med analyser af råmælksprøver for forskellige parametre, som bruges til både mejeriets afregning til mælkeproducenter og af den enkelte landmand. Dagligt håndterer vi tusindvis af mælkeprøver på forskelligt automatiseret udstyr og udfører analyser på teknisk avanceret udstyr baseret på bl.a. FT-IR og flowcytometri.

Derudover tilbyder vi serologiske analyser i forbindelse med nationale zoonose- og sygdomsbekæmpelsesprogrammer, ligesom vi yder service til landmænd og dyrlæger. Vi analyserer også fødevareprøver for mikrobiologiske patogener.

Stillingsbeskrivelse

Som en del af vores team vil du bringe din naturvidenskabelige baggrund i spil i en rolle, hvor du både arbejder med analyseresultater, vejleder kunder og fungerer som bindeled mellem laboratoriet og kontoret.

Du får en central rolle i at sikre kvaliteten – ikke kun på papiret, men også i praksis. Det betyder, at du aktivt følger op på processer, tager dialogen med operatører og sikrer, at nødvendige ændringer bliver implementeret og forankret.

Vi søger en profil, der ikke er bange for at stille krav, tage diskussionen og stå fast, når kvalitet og dokumentation skal være i orden.

Derudover vil du være en del af forskellige optimeringsprojekter, hvor det er vigtigt, at du tager ansvar, driver fremdrift og sikrer opfølgning.

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Daglig opfølgning på produktion og tæt sparring med laboratoriet
  • Sikring af dokumentation, kvalitet og korrekt implementering af ændringer
  • Aktiv dialog med operatører – også når der er behov for at udfordre eksisterende arbejdsgange
  • Planlægning og gennemførelse af udviklings- og optimeringsprojekter
  • Metodeansvar – herunder udvikling, validering og vedligehold
  • Indkøring og vedligehold af analyseudstyr i samarbejde med udstyrsansvarlig
  • Optimering af arbejdsprocesser ved brug af LEAN-principper
  • Statistisk analyse af data

Kvalifikationer

Du har en akademisk baggrund som f.eks. kemiker, kemiingeniør, bioteknologisk ingeniør eller lignende. Erfaring fra mejeri- eller fødevarebranchen er en fordel, men ikke et krav.

Det vigtigste er, at du er en person, der tager ansvar og sikrer, at opgaver bliver fulgt helt til dørs. Du arbejder struktureret, er skarp på dokumentation og evner hurtigt at sætte dig ind i nye problemstillinger.

Som person forventer vi, at du:

  • Er fagligt stærk og tør stå ved dine vurderinger
  • Har gennemslagskraft og kan tage den nødvendige dialog – også når det udfordrer
  • Arbejder struktureret og har fokus på opfølgning og kvalitet
  • Trives i et miljø med højt tempo og mange snitflader
  • Er nysgerrig og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer og processer

Du har flair for IT og kan kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og tale. Erfaring med flowcytometri og FT-IR er en fordel i denne stilling.

Yderligere informationer

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife
 

Arbejdsstid
37 timer/ugen

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen
(tæt på Esbjerg-motorvejen og kun et par kilometer fra togstationen i Brørup)

Tiltrædelse
Efter aftale

Vil du vide mere
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Har du spørgsmål stillingen, er du velkommen til at kontakte Operational Excellence Director Stefania Pcolova på [email protected]

Ansøgning
Du søger stillingen online ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet og vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og evt. relevante bilag hurtigst muligt. Under ”Besked til ansættelsesteamet” modtager vi meget gerne en kort motivation for din ansøgning.

Udvælges du som en af de kandidater vi ønsker at invitere med i rekrutteringsprocessen, vil du modtage et link til en kort videobesvarelse af nogle spørgsmål, forud for en evt. samtale.

I forbindelse med rekrutteringen, vil du blive bedt om at fremvise straffeattest. 

#Testing for life

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
 
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
 
I 2025 genererede Eurofins en samlet indtægt på 7,296 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Bekendtgørelse om beskyttelse af personlige oplysninger