Servicemontør til spildevandsanlæg i Jylland og på Fyn
- Fuldtid
- Kontrakttype: Standard
Stillingsbeskrivelse
Brænder du for tekniske udfordringer og vil du samtidig gøre en positiv forskel for miljøet? Så er det dig, vi leder efter.
Hos Krüger, Service AquaCare søger vi en servicemontør til servicering af spildevandsanlæg – en rolle med stor selvstændighed, afveksling og mening i hverdagen.
Vi er specialister i bæredygtig vandbehandling, og arbejder hver dag for at sikre rent vand til naturen og fremtidige generationer. Hos os bliver du en del af et dedikeret team med høj faglighed, godt humør og en stærk holdånd.
Dine opgaver
Som servicemontør bliver du en nøgleperson i serviceringen af spildevandsanlæg rundt om i landet. Dine opgaver omfatter:
- Service, reparation og vedligehold af spildevandsanlæg hos vores kunder
- Opsporing af nye servicebehov ved kundebesøg
- Dokumentation af arbejdet i vores elektroniske servicesystem
- Bestilling af reservedele i samarbejde med vores back-office
- Ad hoc-opgaver hos vores kunder.
Du arbejder primært selvstændigt ude hos kunderne, men vil også løse opgaver i samarbejde med kolleger. Du får naturligvis stillet servicebil med værktøj og udstyr til rådighed. Der kan i mindre omfang forekomme rejseaktivitet med overnatning.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – fx som smed, maskinmekaniker eller elektromekaniker – og trives med frihed under ansvar. Du sætter en ære i god kundeservice, og har lyst til at gøre en forskel for både kunder og miljø.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med fejlfinding og service på mekanisk udstyr som pumper, gear, ventiler eller lignende
- Gerne har kendskab til el og styring (ikke et krav)
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Har en positiv tilgang og lyst til at indgå i et fællesskab
- Trives i en afvekslende hverdag – både ude og inde, i al slags vejr
- Har kørekort (kategori B, trailer) og en ren straffeattest
- Bor i Midtjylland.
Yderligere informationer
Vi tilbyder
- Et selvstændigt job med stor frihed og variation
- Et stærkt fællesskab med kompetente og hjælpsomme kollegaer
- En international og bæredygtig virksomhed med et klart formål
- Fuldt indrettet servicebil
- En arbejdsdag der starter fra hjemmet
- Sundhedsordning, fleksibel lønpakke og tidssvarende pensionsordning
- Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
- Firedagsuge - Mandag til torsdag kl. 07.00–16.15
- Gode muligheder for at balancere arbejdsliv og privatliv.
Hos os er tonen uformel, samarbejdet i højsædet – og vi prioriterer, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har desuden en række sociale arrangementer, hvor vi styrker sammenholdet og har det sjovt.
Du bliver en del af Krügers serviceorganisation, Service Aquacare, hvor vi servicerer alt inden for vandbehandling. Vi er ca. 135 kollegaer, hvor ca. 80 er udekørende teknisk personale og resten er administrativt personale i Service Aquacare. Og vi holder til i Glostrup, Roskilde og Århus.
Du vil indgå i en international virksomhed, med gode og tidssvarende ansættelsesvilkår. Derudover vil du opleve et varieret og selvstændigt arbejde, hvor du vil få en stor kontaktflade. Du vil blive fast tilknyttet til vores lokation i Aarhus.
Din trivsel er vigtig for os, og vi gør en aktiv indsats for, at du er glad for at komme på arbejde. Udenfor arbejdstiden har du mulighed for at deltage i en stribe arrangementer som grill, klatring og surfer ture arrangeret af vores personaleforening, ligesom vi holder fredagsbar, fester, medarbejder-revy og andre sjove og uhøjtidelige events.
Ansøgning og kontakt
Vil du med på holdet, så send dit CV og ansøgning allerede i dag og senest den 25. maj 2025. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Du er velkommen til at få flere oplysninger om jobbet hos afdelingschef Søren Hoffmann på telefon 21715195.
Læs mere om os på kruger.dk
Om Krüger
Krüger er en international miljøvirksomhed med speciale i vandbehandling. Vi arbejder som rådgiver, entreprenør og leverandør af udstyr, løsninger og service inden for procesvand, drikkevand, spildevand, klimasikring og jordforurening. Vi er førende, når det kommer til at udvikle og implementere banebrydende teknologier og løsninger, der reducerer de miljømæssige påvirkninger. I Danmark beskæftiger vi ca. 460 dygtige medarbejdere, og på verdensplan har vi 220.000 kollegaer i Veolia koncernen. Hver dag går vi på arbejde med det formål at bidrage til den grønne omstilling og skabe en bedre fremtid for nutiden og fremtidige generationer. Vil du være med?
As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.