Servicemontør til servicering af spildevandsanlæg
- Fuldtid
- Type de contrat: Standard
Stillingsbeskrivelse
Vil du være med til at tage ansvar for vores vandmiljø og løse spændende opgaver inden for servicering af spildevandsanlæg? Så er dette job måske noget for dig. Vi er nemlig specialister i vandbehandling, og kan tilbyde en afvekslende hverdag på en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og sammen har fokus på at bidrage til en bedre verden og et godt miljø.
Som servicemontør i vores serviceafdeling kommer du til at have afvekslende og spændende opgaver indenfor servicering af spildevandsanlæg. Her bidrager du til at passe på vandmiljøet og levere renset spildevand tilbage til naturen, så vandets kredsløb kan fortsætte.
Du bliver del af et team, hvor selvstændighed, frihed, fleksibilitet, fællesskab og godt humør er nøgleordene. Derudover er det vigtigt for os, at vi hele tiden har stort fokus på, at vores kunder skal have den bedst mulige service.
Du skal være glad for at gennemføre service- og reparationsopgaver hos vores kunder, da langt det meste af din arbejdstid foregår i felten. Arbejdsopgaverne bliver udført både inden- og udendørs og i alt slags vejr. Opgaverne udføres oftest på egen hånd, men der vil også være opgaver, du kommer til at løse i samarbejde med dine dygtige kollegaer. Du udfylder dokumentation for udført arbejde i vores elektroniske servicesystem, og i samarbejde med vores back-office bestiller du de nødvendige dele til gennemførelse af dine opgaver.
Du spiller også en aktiv rolle, når der skal opspores nye opgaver i forbindelse med servicebesøg. Endvidere vil der ind imellem forekomme opgaver på vores værksted i Roskilde.
Din arbejdsdag vil være ude hos kunder, og du vil naturligvis have servicebil til rådighed med nødvendigt værktøj og instrumenter. Da vores afdeling servicerer hele Danmark, kan der forekomme mindre rejseaktivitet med overnatning.
Kvalifikationer
Som servicemontør er det vigtigt, at du har en bred montørerfaring, og ikke mindst, at du er serviceminded, har ben i næsen og har nemt ved og kan lide at møde nye kunder.
Kunderne skal have en god oplevelse af samarbejdet med dig og med Krüger AquaCare. Du skal altid have kundens oplevelse i fokus, og du skal trives med kontakt med mange forskellige mennesker, naturligvis med en venlig og troværdig dialog.
Derudover forventer vi, at du:
- Er holdspiller, og har lyst til at være del af vores team
- Er udadvendt og positiv af natur
- Er fleksibel, da opgaverne kan ændres med kort varsel
- Selvstændigt tager ansvar for dine opgaver og har et stort personligt drive
- Har en relevant en smede/maskin/elektromekanisk baggrund
- Gerne har erfaring med fejfinding, reperation og service af maskinudstyr, gear, pumper osv. Gerne inden for spildevandsområdet
- Gerne har kendskab til el og styring, men det er en fordel og ikke et krav
- Har en ren straffeattest
- Har kørekort kat. B
- Er bosiddende på Sjælland.
Yderligere informationer
Vi tilbyder
- Et selvstændigt og afvekslende job med stor kontaktflade
- Et stabilt job i en global miljøvirksomhed, der er førende inden for vandbehandling
- Godt arbejdsmiljø med kompetente og engagerede kollegaer
- Tilknytning til vores værksted i Roskilde
- En arbejdsdag, der starter med udkørsel i servicebil hjemmefra
- Gode ansættelsesforhold, bl.a. sundhedsordning, fleksibel lønpakke og tidssvarende pensionsordning
- En grundig oplæring i arbejdsopgaverne
- Mulighed for personlig udvikling med oplæring i nye maskiner og nye arbejdsopgaver
- Arbejdstid: Kl. 07.00 – 15.30 (fredag til kl. 12.00)
- Fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et godt arbejdsliv med privatlivet.
Vi har et uformelt arbejdsmiljø præget af samarbejde og stort fokus på, at vores medarbejdere har det godt, når de går på arbejde. Der er desuden flere muligheder for at have det sjovt sammen med dine kollegaer til sociale arrangementer.
Ansøgning
Kunne du tænke dig at komme med på holdet og blive en del af Krügers AquaCares serviceafdeling, så hører vi meget gerne fra dig. Vi gennemfører løbende ansættelsessamtaler, så upload din ansøgning allerede i dag, og senest den 24. november 2024.
Vil du vide mere om denne konkrete stilling, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Søren Hoffmann på telefon 21715195.
Læs mere om os på www.kruger.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Krüger - en del af Veolia
Som de førende vandteknologieksperter leverer vi kvalitetsløsninger, der driver den grønne omstilling. Vi skaber tryghed for vores kunder ved at effektivisere, styrke og fremtidssikre deres forretning, samtidig med at vi værner om miljøet og vores samfund. Vi er en del af verdens største miljøvirksomhed, Veolia. Sammen beskytter, bevarer og genanvender vi ressoucer. Og vi håndterer miljømæssige udfordringer, samtidig med at vi udvikler og implementerer fremtidens vandbehandlingsløsninger. I Danmark beskæftiger vi 440 dygtige medarbejdere, og på verdensplan har vi 220.000 kollegaer i vores moderselskab Veolia.
As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.