Procesingeniør til spildevands- og drikkevandsløsninger

  • Fuldtid
  • Type de contrat: Standard

Stillingsbeskrivelse

Er du en ambitiøs procesingeniør, der brænder for bæredygtig vandbehandling?

Vil du skabe morgendagens løsninger inden for klimagasreduktion, spildevandsrensning og drikkevandsbehandling?

Hos os kan du se frem til at arbejde i en virksomhed, hvor vi arbejder fokuseret på at udvikle Danmarks bedste kompetencemiljø inden for processer på renseanlæg, vandværker og industrianlæg. Vi er særdeles ambitiøse på klimaets vegne, og arbejder målrettet på at skabe bæredygtige løsninger, der bevarer og værner om vand og naturlige ressourcer til gavn for fremtidens generationer.

Bidrag til udviklingen af fremtidens løsninger fra design til styring

Du trives med at være en del af den danske vandbranche. Dit overordnede mål er at hjælpe kunderne med at udvikle fremtidens renseløsninger - uanset om du optimerer et eksisterende anlæg, eller er med til at udvikle et nyt, og du er i det hele taget nysgerrig på, hvad der sker i vandbranchen.

Du kan se frem til at arbejde med både kendte og nye processer i nye kombinationer, hvor du har en tæt dialog med kundernes tekniske medarbejdere. Samtidig giver det dig energi at tilegne dig ny viden, samt dele viden med dine kollegaer.

Dine primære opgaver  

Din arbejdsdag vil bestå af forskellige opgaver, såsom at:

  • Indgå i dialog og sparring med kunderne omkring deres ønsker, behov og muligheder 
  • Udarbejde forslag til konkrete løsninger og business cases
  • Designe, dimensionere og optimere renseanlæg
  • Analysere og vurdere procesresultater samt beregne massebalancer
  • Bidrage med procesviden i forbindelse med avanceret styring af anlæg
  • Udarbejde notater og rapporter på dansk og engelsk

Kvalifikationer

Miljøingeniør, kemiingeniør eller lignende med viden og erfaring om kemiske og biologiske processer

Dit faglige fundament er på plads ift. de kemiske og biologiske processer, der anvendes ved spildevandsrensning. Desuden er du vant til at lave procesberegninger og sætte dig ind i forskellige renseteknologier.

Du trives godt i en rolle, hvor du - i en tæt dialog med kunderne - formår at være lyttende og forstående. Du evner at forklare tekniske udfordringer i dine løsningsforslag, så ikke-ingeniører forstår det - både skriftligt og mundtligt, og gerne med en nytænkende, inspirerende tilgang.

Yderligere informationer

Din nye afdeling i Aarhus/Aalborg

Du får 55 kompetente, rare og hjælpsomme kollegaer, der alle arbejder med renseløsninger til spildevand og/eller drikkevand. Derudover har vi yderligere ca. 380 kollegaer i hele Danmark.

Da Krüger er en del af den globale miljøkoncern Veolia, kan du også komme i dialog med vores udenlandske kollegaer og eventuelt deltage i internationale projekter. Fælles for os alle er, at vi synes, vandrensning er vanvittigt spændende og fyldt med fantastiske muligheder, der kan være med til at løse nogle af de store udfordringer, verden står overfor. Vores velfungerende arbejdsmiljø er præget af åbenhed og respekt, hvor videndeling er en naturlig del af hverdagen.

Det tilbyder vi 

  • En spændende og udfordrende stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, som du selv kan påvirke
  • Fokus på din trivsel
  • Fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfyldt og inspirerende arbejdsliv med privatlivet
  • Rare og hjælpsomme kollegaer
  • En stilling i et rummeligt og uformelt miljø
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold

Næste skridt

Du kan læse mere om os på www.kruger.dk. 

Vil du vide mere om os eller stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Aviaja Hansen på 4212 0892. 

Vi ser frem til at du uploader CV og ansøgning snarest muligt og senest den 24. november 2024.

Samtaler afvikles løbende. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.

Databeskyttelseserklæring