Projektleder/Senior projektleder med ekspertise inden for vand- og spildevandsprojekter

  • Fuldtid
  • Type de contrat: Standard

Jobbeskrivelse

Vil du lede rådgivningsprojekter og bidrage til bæredygtige løsninger i en af Danmarks førende virksomheder inden for vand- og spildevandsområdet? Så er du måske den, Krüger leder efter. 

Du er motiveret af at have ansvar for større projekter med mange krav, i samarbejde med gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø. Som projektleder i afdelingen Forsyning Vest, kommer du til at arbejde primært med rådgivningsprojekter, hvor vi projekterer rensningsanlæg for og i tæt samarbejde med den danske forsyningsbranche. Vi udvikler og leverer nye, moderne anlæg og optimerer eksisterende anlæg. 

Afvekslende, udfordrende og udviklende arbejdsopgaver
Projektledere hos Krüger deltager ofte i alle projektfaser; lige fra det første idéoplæg og skitseprojekt til den endelige idriftsættelse og indkøring hos kunden. Vores rådgivningsprojekter spænder fagligt bredt, og kan omhandle alle typer rensningsanlæg og dets processer. Projekterne koordinerer du i tæt samarbejde med vores store forsyningskunder, samt Krügers markedsansvarlige, lokale samarbejdspartnere og vores dygtige fagspecialister. Du har ansvar for, at projektet gennemføres med en god og professionel relation til kunden, ligesom du sikrer, at mål på budget, kvalitet og tid opfyldes.

Du bruger dine faglige og menneskelige evner, når der er kontraktmæssige forhold, der skal forhandles på plads. Vores tilgang til projektledelse er frihed under ansvar, og vi arbejder altid i overensstemmelse med vores fælles projektmodeller.   

Dit primære arbejdssted er på vores kontor i Aalborg. Der vil kunne forekomme rejsedage på tværs af landet.

Kvalifikationer

Hvem leder vi efter? 
Vi søger en projektleder med en metodisk tilgang, der udviser både overblik, ansvarlighed og menneskelig forståelse. Derudover skal du besidde forretningsforståelse vægtet mod kundens og deres behov og ønsker, udarbejdelse af ydelsesbeskrivelse og kravspecifikationer, samt tilpasning og udarbejdelse af en skarp projektportefølje til kunden. 

Du har minimum 5 års erfaring inden for rådgivningsbranchen, primært inden for vand- og spildevand. Din erfaringsmæssige baggrund kan være flere, måske har du tidligere arbejdet hos en rådgiver, et forsyningsselskab eller hos en leverandørvirksomhed.

Vi lægger vægt på, at du har solide ingeniørkompetencer i særdeleshed, hvis disse ligger inden for områder som vand- og spildevandsbehandling. Derudover forventes det, at du besidder gode evner indenfor kommunikation, planlægning, koordinering og opfølgning.

Som projektleder er du en beslutsom og en samtidig respektfuld leder for dit projektteam, og du har et professionelt samarbejde med projektets eksterne og interne interessenter. Kvalitet, risiko og kommerciel ledelse er nøgleord for dig, og du er dygtig til de traditionelle projektledelseskompetencer, hvor god kontraktforståelse og et stort overblik er fokusområder.

Vi ser positivt på en certificering inden for projektledelse.

Yderligere informationer

Hvad kan vi tilbyde dig? 

  • En klar projektstruktur og faglig sparring i et dedikeret projektlederteam  
  • En spændende og udviklende stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling 
  • Et uformelt og velfungerende arbejdsmiljø
  • Attraktiv lønpakke, medarbejdergoder, efteruddannelse, pensionsordning og behandlingsforsikring
  • Fokus på trivsel og fleksibilitet for at kombinere arbejdsliv med privatliv

Dit nye job i Krüger
I Krüger er vi særdeles ambitiøse på klimaets vegne, og arbejder målrettet på at skabe mere bæredygtige løsninger, der bevarer vand og vigtige ressourcer til gavn for både nutidens og fremtidens generationer. For denne indsats er vi blevet certificeret i miljøledelse (ISO 14001) og FNs Verdensmål.

Kulturen er påvirket af ejerskab, åbenhed og respekt. Vidensdeling er en almindelig del af hverdagen. 

Hvis du er socialt anlagt, er der flere muligheder for at have det sjovt sammen med dine kollegaer, og du kommer til en virksomhed, der har fokus på, at medarbejderne trives både fagligt og socialt. Der vil i løbet af året blive afholdt lokale medarbejderarrangementer, såsom fredagsbar, bowling og grillaftener, samt årlige firmaarrangementer på tværs af afdelingerne. Derudover tilbyder vi en attraktiv frokostordning på alle vores kontorer. 

Kontakt og ansøgning
Er du interesseret i at blive en del af Krüger? Send din ansøgning og CV senest den 15. august 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Anne Jørgensen på telefon 60370755 (bemærk, at henvendelser ikke besvares i ugerne 29-31 grundet sommerferie). Vi ser frem til din ansøgning!

 

Om Krüger
Krüger er en international miljøvirksomhed med speciale i vandbehandling. Vi arbejder som rådgiver, entreprenør og leverandør af udstyr, løsninger og service inden for procesvand, drikkevand, spildevand, klimasikring og jordforurening. Vi er førende, når det kommer til at udvikle og implementere banebrydende teknologier og løsninger, der reducerer de miljømæssige påvirkninger. I Danmark beskæftiger vi ca. 425 dygtige medarbejdere, og på verdensplan har vi 220.000 kollegaer i Veolia koncernen. Hver dag går vi på arbejde med det formål at bidrage til den grønne omstilling og skabe en bedre fremtid for nutiden og fremtidige generationer. Vil du være med?

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.

Fortrolighedspolitik