Administrativ assistent til Service Aquacare

  • Fuldtid
  • Type de contrat: Standard

Jobbeskrivelse

Er du en udadvendt og serviceminded person med sans for detaljer og god økonomisk forståelse? Så er du måske vores nye kollega i Service Aquacare!

Med hjemsted i Glostrup er Service Aquacare, tilknyttet Krüger Veolia, en virksomhed, der er kendetegnet ved en levende og moderne tilgang. Vi er specialister i industrirens og vandbehandling, og leverer høj kvalitet til vores kunder. Vi søger nu en dygtig administrativ assistent, der kan assistere os med at holde styr på de mange opgaver, der rammer vores kontor.

Som administrativ assistent hos os vil du blive involveret i en bred vifte af opgaver. Du vil dagligt have løbende dialog med vores kunder, leverandører og kolleger via telefon. En vigtig del af dine opgaver vil være at bestille og indkøbe materialer og værktøj til både nye og nuværende projekter i samarbejde med projektlederne.

Du vil også være ansvarlig for at indsamle timeregistreringer for vores montører og sørge for korrekt lønrapportering til lønkontoret. Derudover vil du stå for opdatering og indsamling af økonomiske tal og timer på projekterne samt fakturering af disse.

Planlægning er en stor del af jobbet, herunder planlægning af kurser og træning for vores montører og planlægning af værkstedsarbejde og opgaver i Glostrup. Du vil også have overblik over vores udstyr og sikre, at der sker løbende test og kontrol.

Kvalifikationer

Vi søger en kandidat med følgende kvalifikationer:

  • Du kan arbejde selvstændigt og er en "selvstarter"
  • Du er udadvendt og serviceminded
  • Du har kendskab til fakturering og økonomi
  • Kendskab til Dalux vil være gavnligt, men ikke et krav
  • Du har gode IT-kundskaber, gerne i Google-programmer
  • Du er god til at yde generel support til afdelingslederen i det daglige.

Yderligere informationer

Teamet
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med gode kolleger og årlige events for at fejre vores succeser. Vi prioriterer din trivsel og tilbyder en privat sundhedsforsikring samt en struktur, der fremmer en god balance mellem arbejde og privatliv. Din arbejdsplads vil være på vores kontor i Glostrup, hvor du vil opleve en varieret hverdag.

Vi er ca. 125 medarbejdere i Service Aquacare og en del af Krüger Veolia, som samlet har 425 medarbejdere fordelt på lokationer i Søborg, Glostrup, Aarhus, Aalborg og Roskilde. Du vil blive en del af et engageret team, hvor samarbejde og innovation er i højsædet.

Ansøgning og kontakt
Søg stillingen ved at sende dit CV sammen med en kort motivation for, hvorfor du søger jobbet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jan Garst på telefon 21565202.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler og tager jobannoncen ned, når den rigtige person er fundet til stillingen. Ansøgningsfrist er 31. juli 2024. 

Om Krüger
Krüger er en international miljøvirksomhed med speciale i vandbehandling. Vi arbejder som rådgiver, entreprenør og leverandør af udstyr, løsninger og service inden for procesvand, drikkevand, spildevand, klimasikring og jordforurening. Vi er førende, når det kommer til at udvikle og implementere banebrydende teknologier og løsninger, der reducerer de miljømæssige påvirkninger. I Danmark beskæftiger vi ca. 425 dygtige medarbejdere, og på verdensplan har vi 220.000 kollegaer i Veolia koncernen. Hver dag går vi på arbejde med det formål at bidrage til den grønne omstilling og skabe en bedre fremtid for nutiden og fremtidige generationer. Vil du være med? 

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.

Fortrolighedspolitik