Hydraulikere med passion for optimering af hydrauliske systemer

  • Fuldtid
  • Contract Type: Standard

Jobbeskrivelse

Hos Krüger er digitalisering en integreret del af vores projekter. Vi arbejder målrettet med digitale platforme, som vi benytter i vores daglige arbejde, både internt og til gavn for vores kunder. F.eks. benytter vi vores platform, Hubgrade, til at støtte kunderne med at omsætte data til værdi. Vores datadrevne tilgang til projekter giver os mulighed for at tilpasse de hydrauliske modeller til hver enkelt opgave og optimere afløbssystemet gennem avanceret styring.

Vi søger flere hydraulikere – både erfarne og mindre erfarne – til at udvikle vores team
Afhængigt af din erfaring vil dine arbejdsopgaver blive tilpasset, så de matcher dit kompetenceniveau og understøtter din fortsatte faglige udvikling.

Vi skaber resultater gennem fælles indsats
Hydraulisk forståelse, modeloptimering, bæredygtighed og digitalisering står højt på vores strategiske agenda, og vores projekter er typisk genereret af behov for miljøforbedringer, klimatilpasning eller driftsoptimering. I teamet er det særligt styring, kalibrering og planlægning af afløbssystemer, men også stoftransport samt rensning af regn- og overløbsvand, som vi arbejder med. Og vi er stolte af vores evne til at kombinere forskellige fagområder for at finde de helt rigtige løsninger for vores kunder. Hvad enten det gælder store mængder spildevand i Øresund eller håndteringen af fremtidsvisionen for forsyninger.

Vores projekter spænder fra lokal infrastruktur til større regionale initiativer, og du vil blive en central del af et team, som arbejder med et højt fagligt engagement og en god tro på, at samarbejde fører til bedre løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:

  • Planlægning og udførelse af hydrauliske analyser og beregninger af afløbs- og klimaprojekter.
  • Kalibrering, opdatering og håndtering af hydrauliske modeller.
  • Rådgivning af primært forsyningsselskaber om optimering og klimasikring af afløbssystemer.

Du kommer til at indgå i tværfaglige projektteams og bidrage med din ekspertise til at sikre vandkvalitet og beskyttelse af recipienter. Vi støtter hinanden i arbejdet, deler viden og fejrer succeser sammen, altid med et fokus på at levere værdi og bæredygtige resultater til vores kunder. 

Kvalifikationer

Om dig
Du vil være ideel til jobbet, hvis du motiveres af at transformere komplekse modeller til praktiske, virkelighedsnære løsninger. Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør og har en evne til at arbejde både selvstændigt og som en del af et team.

Nyuddannet:

  • Du er nysgerrig og har en solid forståelse af hydraulisk modellering.
  • Du er bekendt med MIKE-softwarepakken, som MIKE+, og har interesse i at udvikle dine færdigheder yderligere.
  • Hvis du har kendskab til databaser, vil det være en stor fordel.

Erfaren hydrauliker (minimum 5 års erfaring):

  • Du har dybdegående erfaring med hydraulisk modellering og anvendelse af MIKE-pakken.
  • Du er dygtig til at omsætte indsigt i data til praksis og kan håndtere alle faser i et projekts livscyklus.
  • Du er vant til at arbejde med databaser, GIS-værktøjer samt komplekse simuleringer af ledningsnet og vandløb.

For begge roller gælder det, at du trives med at dykke ned i tekniske detaljer og er altid opdateret på de nyeste tendenser og teknologier inden for dit felt. Vi værdsætter en initiativrig tilgang og evnen til at arbejde tværfagligt, hvor du kan bringe dine unikke færdigheder i spil for at opnå de bedste resultater. Kommer du med en særlig færdighed omkring vandkvalitet, programmering eller noget helt tredje, så er det kun en fordel.

Yderligere informationer

Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af Danmarks førende virksomhed på vandområdet, hvor vi arbejder med alle typer af opgaver og projekter primært som rådgiver, men også som entreprenør og leverandør. Hos os bliver du mødt med tillid og stor frihed til at sætte dit personlige præg på løsningerne i en virksomhed, som ganske enkelt er en spændende arbejdsplads, og hvor vidensdeling, trivsel og arbejdsglæde er en helt betydelig del af hverdagen.

Vi har det godt og sjovt sammen, og vi mødes ofte til løb, surfer- og fisketure og andre sjove og uhøjtidelige events, som sammentømrer os og gør os til endnu bedre kollegaer.

Der er i Krüger desuden gode karrieremæssige muligheder, om det er specialisering inden for det faglige, om du ser dig selv som projektleder engang i fremtiden eller noget helt andet? I Krüger er der klart definerede karriereudviklingsmuligheder, således at du kan udvikle dig i den retning du selv ønsker.

Vi er ca. 425 medarbejdere i Krüger Veolia, fordelt på kontorer i Søborg, Aarhus, Aalborg, Glostrup og Roskilde. Din arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Søborg.

Ansøgning og kontakt
Hvis du er klar til nye muligheder, så send os dit CV og ansøgning. Sidste ansøgningsfrist er søndag den 16.6.2024

Vi kan godt forstå, hvis du har spørgsmål. Bedst til at svare på dem er Teamleder, Anders Hertz Kristensen, som du kan fange på telefon 4212 5482.

Om Krüger 
Krüger er en international miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgiver, entreprenør og leverandør af udstyr, løsninger og service inden for procesvand, drikkevand, spildevand, klimasikring og jordforurening. Vi er førende, når det kommer til at udvikle og implementere banebrydende teknologier og løsninger, der reducerer de miljømæssige påvirkninger. I Danmark beskæftiger vi ca. 400 dygtige medarbejdere, og på verdensplan har vi 220.000 kollegaer i Veolia koncernen. Hver dag går vi på arbejde med det formål at bidrage til den grønne omstilling og skabe en bedre fremtid for nutiden og fremtidige generationer. Vil du være med? 

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.

Fortrolighedspolitik