Servicetekniker til procesvandbehandling på Sjælland

  • Fuldtid
  • Contract Type: Standard

Jobbeskrivelse

Har du hænderne skruet rigtigt på, kan du holde hovedet koldt og kunne du tænke dig en afvekslende hverdag? Så er dette job måske noget for dig. 

Som servicetekniker hos Krüger Aquacare kommer du til at lave service, fejlfinding, reparation, opstart af anlæg og mindre montageopgaver i forbindelse med procesvandbehandling. Vores kunder består bl.a. af kraftværker, farmaceutiske virksomheder, hospitaler, laboratorier, bryggerier samt mange andre typer industri.

Kunderne  efterspørger mere service og rådgivning, og hverdagen  byder på mange opgaver, hvor det er vigtigt at holde hovedet koldt og have overblik - specielt hos kunder, hvor procesvand er en vigtig del af produktionen.

I serviceafdelingen er vores opgaver meget afvekslende, og vi søger derfor en kollega, der kan lide at veksle mellem finjustering med den lille skruetrækker og at tage fat med den store skiftenøgle.

Din arbejdsdag vil være ude hos kunder, og du vil naturligvis have servicebil til rådighed med nødvendigt værktøj og instrumenter. Mindre rejseaktivitet kan forekomme.

Kvalifikationer

Som servicetekniker er det vigtigt, at du har  solid og bred erfaring med komplekse tekniske installationer, så du både kan servicere kundens anlæg og foreslå nye tiltag og løsninger, der kan komme kunden til gavn.

Kundens oplevelse skal altid være i fokus. Derfor skal du trives med at være i kontakt med mange forskellige mennesker og indgå i en venlig og troværdig dialog. 

Derudover forventer vi, at du: 

  • Har en relevant teknisk uddannelse
  • Har bred teknisk erfaring (El og mekanisk)
  • Har kendskab til PC på brugerniveau
  • Har erfaring fra lignende stilling
  • Kan begå dig  på engelsk
  • Har en ren straffeattest
  • Har kørekort kat. B
  • Er bosiddende på Sjælland.

Yderligere informationer

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt og afvekslende job med stor kontaktflade
  • Et stabilt job i en stor global virksomhed, der er anerkendt som eksperter inden for procesvand
  • Godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer
  • En arbejdsdag, der starter med udkørsel i servicebil hjemmefra
  • Gode ansættelsesforhold, herunder sundhedsordning, tilpasset lønpakke og moderne pensionsordning
  • Muligheder for at kombinere et godt arbejdsliv med privatlivet.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde er i fokus. Vi ønsker, at vores medarbejdere har det godt, når de går på arbejde, og derfor er der flere muligheder for at have det sjovt sammen med dine kollegaer til sociale arrangementer. 

I hele Krüger Aquacare er vi ca. 110 medarbejdere, og holder til i Glostrup og Roskilde - du vil blive tilknyttet kontoradressen i Glostrup, men som tekniker skal du hovedsageligt udføre opgaver på andre lokationer end Glostrup, og der vil derfor være skiftende arbejdssteder. 

Ansøgning og kontakt
Kunne du tænke dig at komme med på holdet og blive en del af Kruger, så hører vi meget gerne fra dig senest den 15. april 2024. Du er velkommen til at få flere oplysninger om jobbet hos afdelingschef Søren Hoffmann på telefon 2171 5195.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. 

Læs mere om os på www.kruger.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Krüger
Krüger er en international miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgiver, entreprenør og leverandør af udstyr, løsninger og service inden for procesvand, drikkevand, spildevand, klimasikring og jordforurening. Vi er førende, når det kommer til at udvikle og implementere banebrydende teknologier og løsninger, der reducerer de miljømæssige påvirkninger. I Danmark beskæftiger vi ca. 400 dygtige medarbejdere, og på verdensplan har vi 9.000 kollegaer i vores moderselskab Veolia Water Technologies. Hver dag går vi på arbejde med det formål at skabe en bæredygtig fremtid. Vil du være med?

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.

Fortrolighedspolitik