Afdelingsleder - Tank, Rør og Renovering

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Afdelingsleder, Tank, Rør og Renovering

TRACK Management søger for Bladt Industries en ambitiøs Afdelingsleder til opbygning og udvikling af området Tank, Rør og Renovering i Bladts infrastrukturafdeling i Aalborg.

Bladt Industries er en international entreprenørvirksomhed med speciale i store, komplekse stålkonstruktioner og opererer inden for tre kerneforretningsområder – vind og vedvarende energi, olie og gas energi samt infrastruktur.

Med konstant fokus på effektivitet, leveringstid og kvalitet producerer Bladt Industries en bred vifte af stålkonstruktioner - herunder turnkey løsninger, til både on- og offshore projekter. Vores kompetencer omfatter blandt andet fundamenter og transformerstationer til offshore vindmølleprojekter, sugeankre, topsides og jackets til olie- og gasprojekter samt bygninger, broer og havneanlæg til infrastrukturelle projekter. Læs mere på www.bladt.dk.

Bladt Industries er kendetegnet ved en flad struktur, der danner fundamentet for større fleksibilitet, hurtigere reaktionsevne og kortere beslutningsprocesser. For Bladts kunder betyder den flade organisationsstruktur, at vi hurtigt og effektivt er i stand til at omstille os, hvilket også forventes af vores medarbejdere.

Jobbeskrivelse

Bladt Industries’ Infrastrukturafdeling beskæftiger sig med en lang række projekter, både nationalt og internationalt, indenfor broer, havn- og marine, ståltanke, komplicerede stålkonstruktioner til bygninger samt konstruktioner til olie- og gasindustrien. I øjeblikket arbejder tank- og rørafdelingen bl.a. på Cirkel K i Aalborg, Koppers i Nyborg, på Amagerværket i København samt forskellige steder i Grønland.

Som Afdelingsleder i Tank, Rør og Renovering er det din opgave opbygge, lede og stå for yderligere udvikling af afdelingen. Du er dygtig til at sætte struktur, hvilket er vigtigt i denne ambitiøse udviklingsfase, hvor det forventes, at du selv aktivt deltager i bl.a. at indsælge nye projekter indenfor afdelingens område.  Du er således en deltagende leder, der sætter holdet, viser vejen og samtidig selv er en del af projektholdet.

Du vil blive en del af infrastrukturafdeling, som igennem en stærk vision og operationel strategi har opsat nogle ambitiøse vækstmål for afdelingen. Infrastrukturafdelingen er på en meget spændende vækstrejse, som du vil blive en del af. I projekterne stilles der store krav til tid, præcision og kvalitet, og netop disse nøgleord udgør det bærende fundament i hverdagen. Du vil i stillingen arbejde efter filosofien frihed under ansvar og referere til Divisionschefen i infrastrukturafdelingen.

Dine opgaver omfatter bl.a.: 

·        Du skal lede, styre, motivere og udvikle afdelingens 10 projektledere, overmontører og formænd

·        Du skal organisere og koordinere afdelingens/divisionens timelønnede medarbejdere

·        Du bliver budget- og resultatansvarlig for afdelingens projekter

·        Du bliver ansvarlig for opbygning af kundeporteføljer i Danmark, Grønland samt på sigt i Sverige og Norge

·        Du bliver ansvarlig for planlægning og gennemførelse af vundne projekter

·        Du deltager selv aktivt i markedet for at indhente nye projekter

·        Du kan selv udregne tilbud, og deltager aktivt i udarbejdelse af tegningsmateriale og projektering

·        Du bliver ansvarlig for at sikre optimal tværorganisatorisk samarbejde med Infrastrukturs øvrige afdelinger

·        Du skal deltage aktivt i afdelingens strategiske udvikling

Kvalifikationer

Hvem er du?

Du er en udadvendt, robust og åben leder, som formår at samle og motivere dit team om afdelingens ambitiøse målsætninger. Som leder er du ordholdende, rummelig og ligefrem, og med din synlighed og direkte involvering i nye spændende projekter, vil du kunne skabe entusiasme og sammenhold i afdelingen.   

Faglige kvalifikationer

·        Du har gerne en håndværksmæssig baggrund og en uddannelse som maskinmester, produktions-teknolog, ingeniør eller anden relevant uddannelse

·        Du har flere års erfaring fra entreprenørbranchen indenfor nybygning og renovering af tanke, rørprojekter o.lign.

·        Du har erfaring fra stålindustrien

·        Du har tidligere erfaring med ledelse og formår at uddelegere opgaver

·        Du er vant til tilbudsgivning og kan selvstændigt udregne prisen på opgaverne

·        Du har et veletableret netværk, som kan bringes i spil i udviklingen af afdelingen

·        Du er i besiddelse af et godt købmandskab

·        Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau

Yderligere informationer

Hvad kan du forvente af Bladt Industries?

Hos Bladt Industries arbejder vi målrettet på at være en attraktiv, udviklende og motiverende arbejdsplads. Vi gør os umage for at tiltrække og ikke mindst fastholde fagligt dygtige medarbejdere.

Vi ved, at vores medarbejdere udgør det fundament, vi skal bygge vores fremtid på, og derfor har en målrettet udvikling af både personlige og faglige kompetencer høj prioritet. Vi tror på, at uddannelse og nye udfordringer skaber initiativrige og engagerede medarbejdere, der genererer vækst og positive resultater.

Som medarbejder i infrastrukturafdelingen hos Bladt Industries vil du blive en del af en division i stærk vækst og fremgang. Vi opererer inden for et felt i konstant udvikling, og derfor vægter vi dynamik, forandringsvilje og fleksibilitet tungt, når vi ansætter nye medarbejdere.

Løn

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt baseret på erfaring og kvalifikationer.

Tiltrædelse

Snarest efter aftale.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte headhunter Casper Nygaard Christensen, TRACK Management +45 21 77 05 56 for yderligere oplysninger.