Senior Legal Counsel

  • Nørredybet 1, 9220 Aalborg, Danmark
  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Senior Legal Counsel - Med solid forhandlingserfaring

TRACK Management søger en Senior Legal Counsel til Legal afdelingen i Bladt Industries i Aalborg. Bladt Industries er en international entreprenørvirksomhed med speciale i store, komplekse stålkonstruktioner og opererer inden for tre kerneforretningsområder – vind og vedvarende energi, olie og gas energi samt infrastruktur.

Med konstant fokus på effektivitet, leveringstid og kvalitet producerer Bladt Industries en bred vifte af stålkonstruktioner - herunder turnkey løsninger, til både on- og offshore projekter. Vores kompetencer omfatter blandt andet fundamenter og transformerstationer til offshore vindmølleprojekter, sugeankre, topsides og jackets til olie- og gasprojekter samt bygninger, broer og havneanlæg til infrastrukturelle projekter.

Bladt Industries er kendetegnet ved en flad struktur, der danner fundamentet for større fleksibilitet, hurtigere reaktionsevne og kortere beslutningsprocesser. For vores kunder betyder den flade organisationsstruktur, at vi hurtigt og effektivt er i stand til at omstille os, hvilket også forventes af vores medarbejdere.

Jobbeskrivelse

Bladt Industries løser opgaver for en lang række både danske og internationale kunder - altid med udgangspunkt i kundens specifikationer og med respekt for Bladt Industries’ interne retningslinjer.

Du vil blive en del af legal afdelingen hos Bladt Industries på i dag 5 personer, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde og et teamwork blandt Legal Counsels og Contract Managers.

Med reference til Vice President, Legal, HR & People Development, får du ansvaret for at forhandle, udarbejde og indgå kontrakterne hos vores kunder. Du vil få dine egne sager fra start, og du vil få beføjelserne til at kunne udføre dit job selvstændigt.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Gennemgang og forhandling af forskellige kontrakter, herunder internationale kontrakter baseret på FIDIC, LOGIC-standarder og lignende samt nationale kontrakter fortrinsvist baseret på AB 92.
  • Deltage i og aktivt supportere kontraktforhandlinger både i Danmark og i udlandet
  • Håndtering af opståede spørgsmål i forhold til underleverandører, forretningspartnere og andre virksomheder
  • Udvikling og implementering af standarder og programmer relateret til forretningspraksis
  • Proaktiv rådgivning af kollegaer i risikoprioritering og identifikation og forbedring af processer internt
  • Rådgivning af virksomhedens nøglepersoner i kommercielle og juridiske sager
  • Ad hoc opgaver relateret til juridiske og kommercielle problemstillinger
  • Deltage i den løbende udvikling af Bladt Industries’ juridiske afdeling

Kvalifikationer

Hvem er du?

Du er en ambitiøs og fagligt stærk person, og har minimum 5 års erfaring som jurist, advokat el. lign..

Du er en holdspiller med gode kommunikations- og interpersonelle færdigheder. Du trives i et yderst professionel miljø med et højt vidensniveau og har en proaktiv og ansvarlig tilgang til løsning af opgaverne.

Faglige kvalifikationer

  • Relevant juridisk uddannelse, Cand.Jur. er en fordel
  • Stærke kompetencer inden for kontrakt- og entrepriseret og en erfaring i
    gennemgang, udarbejdelse og forhandling af kontrakter i internationalt
    regi
  • Erfaring i FIDIC, LOGIC, AB92, EPCI kontrakter er en fordel
  • Erfaring inden for offshore industrien er en fordel
  • Forretningsorienteret og en god forståelse for at kombinere kommercielle hensyn med juridiske betingelser
  • Proaktiv, resultatorienteret og evner at arbejde under pres ifht. stramme deadlines
  • Engelsk på forhandlingsniveau (mundtligt og skriftligt), inklusiv juridisk engelsk

Hvad kan du forvente af Bladt Industries?

Hos Bladt Industries arbejder vi målrettet på at være en attraktiv, udviklende og motiverende arbejdsplads. Vi gør os umage for at tiltrække og ikke mindst fastholde fagligt dygtige medarbejdere.

Vi ved, at vores medarbejdere udgør det fundament, vi skal bygge vores fremtid på, og derfor har en målrettet udvikling af både personlige og faglige kompetencer høj prioritet. Vi tror på, at uddannelse og nye udfordringer skaber initiativrige og engagerede medarbejdere, der genererer vækst og positive resultater.

Som medarbejder hos Bladt Industries vil du blive en del af et professionelt team i et travlt og udfordrende miljø. Vi opererer inden for et felt i konstant udvikling, og derfor vægter vi dynamik, forandringsvilje og fleksibilitet tungt, når vi ansætter nye medarbejdere.

Yderligere informationer

Løn

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt baseret på erfaring og kvalifikationer.

Tiltrædelse

Snarest efter aftale.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte headhunter Casper Nygaard Christensen, TRACK Management +45 21 77 05 56 for yderligere oplysninger.