Er du klar til nye udfordringer som Senior Java udvikler?

  • Fuldtid

Stillingsbeskrivelse

Brænder du for at udvikle løsninger af høj kvalitet og blive en del af en ambitiøs virksomhed i vækst? Vi søger løbende nye konsulenter, som vil lære nyt og dele deres viden. Fortæl os om dine erfaringer samt ambitioner, så vi kan finde det mest optimale samarbejde hvor du kan trives og udvikle dig.

Hvem er Sopra Steria?
Sopra Steria er en IT-konsulentforretning med fokus på forskellige kerneydelser og vi hjælper i dag private og offentlige virksomheder med at nå deres ambitioner. Vi kombinerer moderne teknologi og en solid forretningsforståelse og sikrer, at vi finder løsninger som både er attraktive, skaber værdi og er teknisk mulige at gennemføre og implementere. Vi er med fra start til slut.

Siden 2015 har vi været i top-10 som ”Danmarks bedste it-virksomhed” i ”Great Place To Works” årlige undersøgelse, og vi er i høj grad drevet af at skabe et godt, socialt og uformelt arbejdsmiljø med god stemning. Helt fundamentalt er det vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt, og syntes at det er sjovt at gå på arbejde.

Hvad skal du lave?
Som Senior Java udvikler, vil du få ansvar for at drive projekter og have ansvar hos vores kunder, du har en vigtig del i at sikre, at vores løsninger, lever op til vores kunders forventninger. Du vil opleve samarbejde, samvær og sparring med dygtige kollegaer, som har lige så høje standarder for løsningerne som dig. Vi arbejder altid mod fælles mål og samarbejder for at nå disse mål. Din erfaring skal hjælpe os til at blive endnu bedre på næste projekt, og du vil udfordre den måde, vi gør tingene på i dag. Du ved, at forandringer sker hos kunderne, og du er klar til at tage ansvaret for, at vores kunders projekter bliver en succes. Du vil få en afvekslende hverdag og forskellige opgaver.

Nogle af dine ansvarsområder:

  • God forretningsforståelse og formå at kunne omsætte kundens behov til tekniske løsninger.
  • Gode kommunikationsevner og kunne samarbejde med både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
  • Erfaring med afgrænsning/estimering af opgaver/projekter.
  • Kan tale løsning, processer og arbejdsgange med brugerne/kunden.

Vi værdsætter din evne til at forudsige og imødekomme ændringer hos vores kunder og forventer, at du tager ansvar for at sikre, at alle projekter bliver en succes. Du vil dagligt arbejde tæt sammen med kunder enten på deres lokation, hjemmefra eller fra vores kontor i centrum af København. Her vil du være en del af et dynamisk team af dedikerede kolleger, hvor du vil have rig mulighed for at udvikle dine færdigheder og vi er gode til at hjælpe hinanden, så vi alle lykkedes.

Hvem er du?
Du er en erfaren og initiativrig konsulent, der trives med at være dybt involveret i kundens forretning. Du er ikke bange for at udfordre status quo for at sikre de mest optimale løsninger. Som holdspiller bidrager du aktivt til et inspirerende fagligt fællesskab og stræber efter konstant at udvikle dine kompetencer. Din selvstændighed og evne til at navigere i udfordrende situationer gør dig velegnet til et miljø, hvor rammerne løbende formes, og hvor du aktivt medvirker til at definere din egen rolle.

Vi værdsætter dine personlige egenskaber højt, især din evne til at arbejde tæt sammen med kunderne og være opsøgende i din tilgang. Som engageret og nysgerrig person er du drevet af at løse problemer og udforske nye muligheder.

Vi ser gerne at du:

  • Har god erfaring som Java udvikler og/eller arkitekt.
  • Er opdateret på cloudteknologi (Azure, Amazon eller Google Cloud)
  • Spring Framework/Spring Boot
  • Version management (GIT)
  • Containers (Docker/Kubernetes)
  • Microservices-based architecture
  • Databaser som MySQL, NoSQL, Oracle
  • Er flydende i dansk, både skriftlig og mundtlig

Det er en fordel, at du er komfortabel og har erfaring med en eller flere nedenstående punkter:

  • Frontend frameworks som Angular, React eller Vue
  • Cloud solution platforms som AWS, Azure eller Google Cloud
  • DDD
  • TDD
  • Scrum, Kanban eller SAFe

Bliv en del af os
Hos os får du muligheden for at blive en del af en organisation som er i rivende udvikling, du bliver en vigtig del af et godt, socialt og uformelt arbejdsmiljø med god stemning og en flad organisationsstruktur.

Vi tilbyder:

  • Søde og dedikerede kollegaer, som glæder sig til at arbejde sammen med dig.
  • En uformel og sjov hverdag på en spændende arbejdsplads med sociale og hjælpsomme kolleger.
  • Gode muligheder med fokus på både personlig og faglig udvikling: seminarer, konferencer, coaching, sparring, certificeringer mv.
  • Regelmæssige sociale arrangementer som fredagsbar, onsdagstræning, sommerfest etc.
  • Fleksibel arbejdsplads med mulighed for at arbejde fra vores kontor i København i kombination med hjemmearbejdsdage.

 

Skulle du have spørgsmål til rollen, så kontakt Maria Woxen, Senior Talent Acquisition Advisor på +45 28267302. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Yderligere informationer

Vi er en af nordens førende konsulentvirksomheder inden for digitalisering, innovation og moderne teknologi og gennem mange år har vi været rangeret som en af Danmarks bedste IT-arbejdspladser. 

Som en af nordens største konsulentvirksomheder bistår vi store private virksomheder og offentlige organisationer med deres digitale omstilling.

Vi lægger vægt på at skabe værdi for vores kunder og samfundet og har som mål at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid.

Databeskyttelseserklæring