Specification Manager
- Fuldtid
- Global Contract type: Permanent
- Region: EMEA
- Area: Europe North
- Global Department: Sales
Firmabeskrivelse
Sika Danmark A/S er en del af Sika koncernen, som har hovedkontor i Schweiz. Sika Danmark har omkring 130 engagerede kolleger. Samtidig er vi en global koncern med mere end 34.000 medarbejdere på verdensplan, der hver dag arbejder for at Sika fortsat er en af verdens førende leverandører af kemiske specialprodukter til byggeri samt industriproduktion.
Sika skaber systemer og løsninger til kunder på det danske og de nordatlantiske markeder indenfor følgende områder: Fuge & lim, gulv, renovering, tag, beton, vandtætning samt industri herunder bl.a. auto eftermarked, vinduer og facader, marine og grøn energi. Sika Danmark varetager også følgende brands: Marlon Tørmørtel, SCHÖNOX, PCI, Casco og Casco Floor Expert.
Stillingsbeskrivelse
Vil du være med til at påvirke morgendagens byggeprojekter allerede i projekteringsfasen?
Motiveres du af at skabe stærke relationer til arkitekter, rådgivere og bygherrer, og har du en teknisk forståelse af byggebranchen?
Så er du måske vores nye Specification Manager.
Som Specification Manager hos Sika Danmark får du en central rolle i arbejdet med at styrke vores position i det foreskrivende led.
Du får et særligt ansvar for at synliggøre og udvikle vores position inden for følgende produktportefølje:
- Fugefri gulvbelægning
- Flydespartelløsninger og undergulvsløsninger
- Tagløsninger og tagmembraner
- Specialfuger og facadeløsninger
Denne rolle er central for vores vækststrategi og din vigtigste opgave bliver at skabe vækst gennem et tæt samarbejde med arkitekter, rådgivende ingeniører, bygherrer og totalentreprenører ved at sikre Sikas løsninger vælges og fastholdes gennem hele projektets værdikæde.
Du bliver en vigtig sparringspartner for projekternes beslutningstagere og får mulighed for at påvirke materialevalg og tekniske løsninger allerede i de tidlige projektfaser.
Dine ansvarsområder
- Opbygge og udvikle relationer til arkitekter, rådgivere, bygherrer og totalentreprenører i hele landet.
- Arbejde målrettet med forskrivning af Sikas løsninger inden for medicinalindustrien, fødevareindustrien, militære anlæg og lufthavne samt sundhedssektoren
- Identificere og udvikle nye projektmuligheder
- Rådgive om tekniske løsninger med fokus på funktionalitet, bæredygtighed og dokumentation
- Afholde seminarer, præsentationer og workshops
- Sikre tæt koordinering med salgsorganisationen og de udførende teams
- Arbejde struktureret med pipeline- og projektstyring
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med specifikationssalg, projektsalg eller teknisk rådgivning
- Har et solidt netværk eller erfaring med det foreskrivende led
- Forstår både projektering og udførelse
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Er stærk i relations opbygning og kommunikation
- Behersker dansk og engelsk på et professionelt niveau
- Trives med langsigtet og strategisk salgsarbejde
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være bygningsingeniør, bygningskonstruktør, byggetekniker, arkitekt eller tilsvarende kombineret med stærk kommerciel forståelse.
Yderligere informationer
Vi tilbyder
- Et selvstændigt og udviklende job med stor indflydelse på egen hverdag
- Ansvaret for at synliggøre og udvikle Sikas position i det foreskrivende led
- En stærk og veldokumenteret produktportefølje
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Samarbejde med erfarne og dedikerede kollegaer
- Attraktiv lønpakke, pension, sundhedsforsikring og evt. firmabil
- En international koncern med stærke værdier og under konstant udvikling
Sika Danmark er en del af den globale Sika-koncern og tilbyder branchens bredeste produktportefølje samt muligheden for at arbejde lokalt med en global styrke i ryggen.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen og ser frem til at modtage din ansøgning. Der indkaldes til jobsamtaler løbende.
For spørgsmål kontakt Head Specialized Contractor Jens Berger på følgende mail: [email protected]
Vi tilbyder konkurrencedygtige lønninger efter lokale standarder i forhold til jobindhold og ansvar i den pågældende rolle. Lønnen fastsættes baseret på kompetencer, uddannelser og/eller relevant efteruddannelse. Vi forpligter os til retfærdig, transparent og ligeværdig løn i overensstemmelse med gældende lov og regler.
Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.