Maskiningenør (Mechnical Engineer)
- Fuldtid
- Functional Area (career page): Engineering + R&D
- Working hours: Full-time
- Legal Entity: Syntegon Technology A/S
Firmabeskrivelse
Har du lyst til at være en del af et multinationalt firma, hvor du er med til at udvikle og designe special maskiner, der forbedre livskvaliteten rundt om i verden?
Som Maskiningeniør, vil du være med til at udvikle vores højteknologiske maskinplatforme indenfor Pharma og MedTech assembly og derigennem bidrage til aktivt at forme vores fremtid.
Syntegon er en global leder inden for proces- og emballeringsteknologi. Med omkring 5.800 kolleger i næsten 20 lande arbejder Syntegon Group med intelligente og bæredygtige teknologier til medicinal- og fødevareindustrien. Sammen bidrager vi til at sikre, at mennesker verden over får medicin af høj kvalitet og sikkert emballeret mad.
Syntegon Technology A/S beliggende i Sandved, Danmark, har specialiseret sig i design og fremstilling af high-end maskiner til medicinalindustrien. Vores specialmaskiner består af både enkeltmaskiner og komplette linjer i henhold til markedskravene til de globale aktører i medicinalindustrien. Med 120 højt motiverede medarbejdere producerer vi innovative, standardiserede eller skræddersyede løsninger til MedTech udstyr med højt kundefokus.
Yderligere oplysninger på Syntegon kan findes på: www.syntegon.com
Stillingsbeskrivelse
Syntegon Technology A/S søger snarest muligt en Maskiningeniør til vores mekaniske design afdeling. Afdelingen, der i dag består af 16 højt kvalificerede og engagerede medarbejdere, designer specialmaskiner til vores kunder indenfor Pharma og MedTech. Med udgangspunkt i kundens specifikationer og vores design standarder vil du være med til at udvikle robuste maskinløsninger i højeste kvalitet. Vi sætter en ære i at udvikle højteknologiske maskiner med ”state of the art teknologier” og du vil deltage i vores designproces, hvor du som Maskiningeniør vil have en aktiv part i at skabe bl.a. koncepter, beregninger, simuleringer og 3D/2D tegningsdokumentation. Du vil indgå i et tværfagligt projektarbejde, hvor vi sætter en ære i at opnå de fastlagte milepæle.
Hos Syntegon Technology vil du kunne følge dine idéer fra første koncept, gennem detaljeret design og helt til maskinen står færdig til levering.
Din primær arbejdsplads er hos Syntegon Technology i Sandved og du vil referere til vores Engineering Manager.
Arbejdsopgaver
- Konceptualisering af nyudviklede løsninger til brug i salgsfasen.
- Udvikling af maskindesign i 3D/2D i Solidworks
- Udarbejde beregninger og simuleringer, som sikrer at vores maskiner lever op til Syntegon kvalitetskrav og det specificerede output.
- Konstruktionsarbejde i forbindelse med Service
Kvalifikationer
- Du er maskiningeniør eller lignende, med stærke mekaniske kompetencer og interesse indenfor maskindesign
- Du har min 3 års erfaring med design af automatiske specialmaskiner
- Erfaring indenfor Pharma og MedTech maskiner er at foretrække.
- Du er stærk i SolidWorks eller tilsvarende programmer
- Du er struktureret og er god til at opsøge samt dele information
- Du har en positiv tilgang til dit arbejde og trives i et team med faglig stolthed og godt humør
- Du er engageret og ambitiøs for både dig selv og din virksomhed, hvilket kommer til udtryk i det høje kvalitetsniveau i dit arbejde og dine rettidige leverancer.
- Du er målrettet, analytisk og systematisk, med evne til at arbejde selvstændigt og i teams
- Du er vant til projektarbejde på tværs af en organisation
- Du er god til at kommunikere på engelsk og dansk i skrift og tale
Yderligere informationer
Syntegon tilbyder
- Et attraktivt job i en international virksomhed.
- En virksomhedskultur med stort fokus på kvalitet, teknologi og samarbejde.
- Et attraktivt arbejdsmiljø med gode kolleger og hvor medarbejdertrivsel sættes højt.
- Store muligheder for personlig- og faglig udvikling.
- Uformelt arbejdsmiljø og engagerede kolleger samt sociale aktiviteter i løbet af året.
- Gode lønforhold der afspejler stillede krav, pension, sundhedsforsikring og frokostordning.
Lyder det som noget for dig?
Skulle du have spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores Engineering Manager Simon Rytman på telefon 2448 4370.
Sådan søger du stillingen
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.