Praktikant til Monitering og Analyse af Eksisterende Konstruktioner

  • Fuldtid

Stillingsbeskrivelse

Praktikant til Monitering og Analyse af Eksisterende Konstruktioner
København, Danmark

Synes du, det er spændende at forstå og analysere eksisterende konstruktionsadfærd gennem målinger og data? Motiveres du af at bidrage til bæredygtig forvaltning og levetidsforlængelse af broer og bygværker? Er du nysgerrig på at omsætte teori i praksis i et fagligt stærkt og tværfagligt miljø?

Vi arbejder med avanceret modellering, monitering, databehandling, plasticitetsteori og sandsynlighedsbaserede analyser for at sikre optimal drift og forlænget levetid for eksisterende konstruktioner. Hvis det lyder som dig, så kan dette være en rolle for dig. Bliv en del af Monitering og Analyse af Eksisterende Konstruktioner som vores nye Praktikant og hjælp os med at skabe en bæredygtig fremtid.

Din nye rolle
Som vores nye praktikant vil du assistere ingeniører i afdelingens daglige arbejde med analyse, monitering og vurdering af eksisterende konstruktioner. Du vil blive en del af vores Monitering og Analyse af Eksisterende Konstruktioner-afdeling, et fagligt stærkt team på 25+ medarbejdere, der arbejder tæt på tværs af Rambølls fagområder og landegrænser.

Du kommer til at arbejde med relevante og interessante opgaver såsom beregninger af bæreevne, klassificering af broer, støtte til moniteringsprojekter og databehandling. Arbejdet foregår primært fra vores hovedkontor i Ørestad eller fra kontoret i Vejle og giver rig mulighed for faglig sparring, netværksopbygning med kolleger i bro-, havne- og tunnelteams samt indsigt i myndighedsdialog og kundekommunikation. Vi har et åbent, samarbejdende miljø, og der er gode sociale arrangementer i afdelingen.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Som vores nye praktikant vil du assistere ingeniører med statiske beregninger af eksisterende konstruktioner, herunder bæreevneberegninger og klassificeringer af broer, samt i forbindelse med moniteringsopgaver og evt. databehandling.
  • Du vil blive ansvarlig for den daglige organisering af Administration af Særtransporter, herunder ekstern kommunikation, styring af studentermedhjælpere og samarbejde med ingeniører.
  • Du vil få et stort indblik i dagligdagen i Rambøll og viden om, hvilke kompetencer, der er nødvendige, hvis du fremadrettet vil arbejde med avanceret analyse af konstruktioner.
  • Du får mulighed for at udvikle et stort netværk internt i Rambøll via vores brede samarbejde med bro-, havne- og tunnelkolleger både nationalt og internationalt.

Om dig
Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er, at du:

  • Er ingeniørstuderende med +2 års studieerfaring med en stærk teoretisk baggrund inden for primært statik, beton- og stålkonstruktioner, og du har ambitioner om at udvikle dig inden for faget. Flair for programmering og databehandling vil desuden være et stort plus.
  • Kan skrive og tale dansk og engelsk på professionelt niveau. Hvis du kan tale, skrive og/eller læse tysk, vil det være et stort plus.
  • Er grundig og lærevillig.

Hvad vi kan tilbyde dig

  • Investering i din faglige og personlige udvikling gennem kurser, mentoring og sparring
  • Et fagligt stærkt team og muligheden for at arbejde tværfagligt og international
  • Praktisk indsigt i store infrastrukturprojekter og adgang til et bredt netværk i Rambøll
  • Sociale arrangementer og et indbydende arbejdsmiljø præget af samarbejde og høj faglighed
  • Mulighed for at arbejde fra vores hovedkontor i Ørestad eller alternativt kontoret i Vejle
  • Relevante værktøjer og støtte til dit praktikprojekt

Er du klar til at blive en del af Rambøll?
Send os din ansøgning inkl. opdateret CV og relevante bilag online. Praktikperioden forventes at løbe fra 1. september 2026 til og med 31. januar 2027.

Ansøgningsfrist: 07/05/2026. Afhængigt af antallet af modtagne ansøgninger forbeholder vi os ret til at lukke for ansøgninger før tid.

Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Jan Vig Pilegaard eller på [email protected].

Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark
Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting- Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Rambøll i Danmark består af mere end 4000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Vores eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur & Landskab.

Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion
Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Rambøll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Hvis du har behov for tilpasninger i rekrutteringsprocessen, kan du kontakte os på [email protected].

Bekendtgørelse om beskyttelse af personlige oplysninger