Ambitiøs og kommercielt orienteret Legal Advisor med fokus på IT

  • København, Danmark
  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med IT-kontrakter, og brænder du for at arbejde i en international virksomhed i vækst? I Netcompany har vi de seneste år oplevet stor vækst, og til at understøtte væksten og sikre kvaliteten søger vi en forretningsorienteret Legal Advisor med indgående kendskab til IT-kontrakter, og som motiveres af tæt og direkte kontakt til forretningen.

En del af Netcompanys Legal team
Med reference til General Counsel bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor udvikling og sparring på tværs af afdelingen er i fokus. Vi arbejder med høj agilitet, lavt hierarki, hurtige beslutningsgange, og ikke mindst et unikt fagligt og socialt sammenhold.

Du vil primært arbejde med forhandlinger og gennemgang af IT-kontrakter, hvor du vil agere rådgiver i spændingsfeltet mellem jura og forretning. Du får således en bred berøringsflade med hele forretningen. Desuden vil du få et unikt indblik i virksomheden samt en forståelse for, hvilke parametre, som driver en ambitiøs og succesfuld virksomhed, der leverer samfunds- og forretningskritiske IT-løsninger til både den private og offentlige sektor. For at få succes i rollen skal du have et solidt fagligt fundament, og være en person som:

  • Stortrives i en hands-on rolle i varieret og udfordrende hverdag.
  • Udstråler engagement, er energisk og udadvendt.
  • Motiveres af juridisk opgaveløsning af høj faglig kvalitet.
  • Selvstændigt tager ansvar og er proaktiv.
  • Er forretningsorienteret, og motiveres af at arbejde tæt med interne og eksterne stakeholders.
  • Har gennemslagskraft og stærke kommunikative evner på dansk og engelsk.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. suppleret med nogle års erfaring; enten fra et advokatfirma eller en større virksomhed. Det kan være, at du er 3. års fuldmægtig eller har flere års erfaring som advokat. Du vil have mulighed for at fortsætte din advokatuddannelse hos os samt beholde din titel som advokat.
  • Har beskæftiget dig indgående med IT-kontrakter.
  • Er fagligt stærk, og med det som fundament evner at skabe tillid og fortrolighed hos forretningen.

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold, og der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Vi tilbyder en lang række forskellige klubber og foreninger indenfor både sport, brætspil, E-sport og kulturliv. Derudover nyder vi at mødes på vores ugentlige fredagsarrangementer, til firmafester og teamevents. Mulighederne er mange, da vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen.

Send din ansøgning:
Upload dit CV, karakterbevis og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til [email protected]

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, race, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. 

 

 

Fortrolighedspolitik