Supporter for Service Desk

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Brænder du for at yde god service og IT-support af høj kvalitet, og er du klar til nye udfordringer, hvor du får mulighed for at bruge dine faglige kompetencer i praksis? Så har du nu en unik mulighed for at kickstarte din karriere som vores nye kollega i Netcompany Service Desk.

Arbejdsopgaver og teknologier

Netcompany Service Desk er vores kunders indgang til Netcompany, og vi opererer 24 timer i døgnet 365 dage om året for at sikre, at kunderne aldrig er mere end et telefonopkald væk fra support og service af høj kvalitet. Som vores nye kollega, vil du blive en del af vores supportteam, der har ansvaret for support og overvågning af Netcompanys mange kundeløsninger. Med vores mange kunder vil du få en udfordrende, men spændende hverdag præget af mange forskelligartede opgaver afhængigt af den enkelte kundes problemstilling.

Du får mulighed for at udvide dine ansvarsområder i stillingen og sætte dit eget præg i udviklingen af teamet. Du får ligeledes indvirkning på din egen udvikling inden for det spor, der interesserer dig mest i vores driftsorganisation. Vores forretning er gearet til at gøre dig dygtigere, og du vil hele tiden være i dialog med din leder om din faglige og personlige udvikling i Netcompany.

Som vores nye kollega, vil du blive en del af den daglige drift og få ansvar for support og service af Netcompanys kunder i dagtimerne. Blandt dine primære arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Support af store samfundskritiske systemer
  • At agere bindeled mellem vores kunder og resten af Netcompany
  • Løse, registrere og eskalere sager af forskellig teknisk art
  • Vedligeholdelse af procedure

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er nyuddannet med en IT-faglig uddannelse fx IT-support, datalogi el. lignende
  • Har et solidt kendskab til MS Office især Outlook, Word og Excel 
  • Har gå-på-mod og er god til at kommunikere både på dansk og engelsk
  • Brænder for at være med til at udvikle et team i konstant bevægelse

Det er fordelagtigt, hvis du har kendskab til eller erfaring med 1st level telefonsupport.

Vi sikrer din udvikling!

Vi har mange års erfaring med at tage imod nyuddannede kolleger og et setup, der er gearet til at tilbyde dig faglig og personlig udvikling med udgangspunkt i dine ambitioner og ønsker.

I Netcompany vil du fra start blive tildelt en erfaren personlig mentor. Din mentor vil altid stå til rådighed til faglig sparring og rådgivning i, hvilken retning du kan gå, så du selv kan præge din karriere.

Yderligere vil du også indlede et forløb i vores interne uddannelsesprogram, Netcompany Academy. Gennem en række moduler sikrer vi dig kontinuerligt muligheden for at dygtiggøre dig igennem hele din karriere i alt fra forskellige teknologier til kundehåndtering. Hvis du ønsker at videreudvikle dine tekniske kompetencer, tilbyder vi også certificeringer. Med andre ord vil din karriere aldrig gå i stå hos os, og du vil udvikle dig langt hurtigere end noget andet sted i branchen.

Ingen prioriterer det sociale højere end os

I Netcompany har vi et unikt sammenhold, og der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Vi tilbyder en lang række forskellige klubber og foreninger indenfor både sport, brætspil, E-sport og kulturliv. Derudover nyder vi at mødes på vores ugentlige fredagsarrangementer, til firmafester og teamevents. Mulighederne er mange, da vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen.

Send os en ansøgning

Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket.
Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til [email protected]

I Netcompany tror vi på, at en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads er central for vores succes, og derfor inviteres alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, seksuel orientering, handicap, alder, religion og tro, etnisk baggrund, nationalitet, kønsidentitet eller kultur. Vi ønsker at udleve en kultur, hvor vi giver lige muligheder for alle. #LI-SA2

Fortrolighedspolitik