Senior IT Consultant

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med udvikleropgaver? Og kan du se dig selv i en afgørende rolle, hvor du er med til at sikre fremdriften for et større og komplekst projekt? Vil du være med til at sikre, at vi leverer en løsning af høj kvalitet til kunden? Så er du måske vores nye Senior IT Consultant i Netcompany.

Arbejdsopgaver og teknologier

Som Senior IT Consultant har du overblikket over det pågældende delprojekt, herunder afholdelse af daglige stand-ups, statusrapportering med kunden og/eller projektlederen. Du finder det naturligt at påtage dig lederrollen i forhold til dine teammedlemmer, da der i rollen som Senior IT Consultant hurtigt vil komme teamledelsesopgaver. Dette ansvar kommer til udtryk ved, at du uddelegerer en passende mængde opgaver til hvert teammedlem og holder overblik over, om nogen har brug for en hjælpende hånd. Der vil altid være en projektleder tilknyttet projektet med det overordnede leveranceansvar, som du kan sparre med, så du bliver endnu skarpere, når det kommer til ledelse og IT-leverancer.

I Netcompany leverer vi projekter til tiden og i høj kvalitet. Som Senior IT Consultant vil du spille en essentiel rolle i den fortsatte leverance. Det forventes, at du leverer arbejde af høj kvalitet til tiden og ikke mindst hjælper dit team med at gøre det samme.
Du vil komme til at beskæftige dig med en bred palet af markedsudbredte teknologier, herunder: .Net, C#, Java, Salesforce, Sharepoint, Dynamics CRM, ReactJS, Angular, Azure m.fl.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:

  • Daglig sparring med dit team for at sikre et højt teknisk og forretningsmæssigt niveau
  • Planlægning af arbejdsgange
  • Procesoptimering og kvalitetssikring
  • At omsætte kundens krav til design af nye funktioner
  • Systemudvikling og code review efter behov: front-end, back-end og integrationer

Om dig

Det er vigtigt, at du har din tekniske værktøjskasse i orden samtidig med, at du føler dig motiveret til at varetage ledelsesopgaver.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring indenfor IT-branchen samt en relevant kandidatuddannelse, f.eks. Software Engineering, Datalogi, Information Technology el.lign.
  • Har været med til at udvikle og levere IT-løsninger
  • Har erfaring med enten Java, .Net, C# eller lign.
  • Har været ansvarlig for en delleverance og/eller andre udviklere
  • Har interesse i projektledelse og ser din karriere gå i den retning

Vi sikrer din udvikling!

Vi har mange års erfaring med at tage imod nye kolleger, og et setup der er gearet til at tilbyde dig faglig og personlig udvikling, med udgangspunkt i dine ambitioner og dine ønsker.

I Netcompany vil du fra start blive tildelt en erfaren personlig mentor. Din mentor vil altid stå til rådighed til faglig sparring og rådgivning i, hvilken retning du kan gå, så du selv kan præge din karriere.

Yderligere vil du også indlede et forløb i vores interne uddannelsesprogram, Netcompany Academy. Gennem en række moduler, sikrer vi dig kontinuerligt muligheden for at dygtiggøre dig igennem hele din karriere, i alt fra forskellige teknologier til kundehåndtering. Hvis du ønsker at videreudvikle dine tekniske kompetencer, tilbyder vi også certificeringer. Med andre ord vil din karriere aldrig gå i stå hos os, og du vil udvikle dig langt hurtigere, end noget andet sted i branchen.

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold, og der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Vi tilbyder en lang række forskellige klubber og foreninger indenfor både sport, brætspil, E-sport og kulturliv. Derudover nyder vi at mødes på vores ugentlige fredagsarrangementer, til firmafester og teamevents. Mulighederne er mange, da vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen.

Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket.
Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til [email protected]

I Netcompany tror vi på, at en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads er central for vores succes, og derfor inviteres alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, seksuel orientering, handicap, alder, religion og tro, etnisk baggrund, nationalitet, kønsidentitet eller kultur. Vi ønsker at udleve en kultur, hvor vi giver lige muligheder for alle. #LI-SA2

 

Fortrolighedspolitik