Senior Architect

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med udvikleropgaver og lysten til at udarbejde løsninger til samfundskritiske problemstillinger? Kan du overskue hele løsninger - fra CI og udviklings-frameworks til integrationsdesign og systemarkitektur? Så er du måske vores nye Senior Architect i Netcompany.

Arbejdsopgaver og teknologier
Som Senior Architect vil du have ansvaret for, at forretningens krav bliver omsat til den rigtige tekniske løsning – baseret på de mest velegnede systemer, frameworks og valg af arkitektur. Det betyder, at du skal have en forståelse for de mange forskellige systemer og aktivt følge den tekniske udvikling for at kunne matche kravene bedst muligt.

Du vil være med til at lægge fundamentet for projektet tidligt i implementeringsfasen. Det inkluderer ofte udvikling af grundkomponenter og rammeværk, der danner rammen for systemet samt analyse og design heraf. Du vil yderligere skulle sørge for en god arkitektur, en velstruktureret kode og gode snitflader imellem systemets komponenter.

Du vil typisk have ansvar for, at udviklingsteamet efterlever de tekniske rammer og leverer god kode. Det forventes derfor, at du er skarp indenfor Clean Code-principper, Design Patterns, udviklingsmetoder og er i stand til at lære fra dig.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:

  • Ansvar for teknisk pipeline, herunder Continuos Integration/Continuos Deployment (CI/CD), versionsstyring, udviklingsmiljø, mv.
  • At sikre god systemarkitektur og kode af høj kvalitet
  • Planlægning af strategier og design for diverse tekniske områder
  • Daglig sparring med dit team for at sikre et højt teknisk og forretningsmæssigt niveau
  • Opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau

Om dig
Vi forventer, at du har relevant erfaring fra IT-branchen og har en relevant kandidatuddannelse indenfor IT, som f.eks. Software Engineering, Datalogi, Information Technology eller lign.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med enten Java, .Net eller lign.
  • Har været ansvarlig for et område inden for arkitektur, konfiguration, integration, sikkerhed eller lign.
  • Har været med til at udvikle og levere større IT-løsninger
  • Kan deltage aktivt i den tekniske dialog om, hvordan projektet skal bygges
  • Har erfaring indenfor IT-branchen samt en relevant kandidatuddannelse, f.eks. Software Engineering, Datalogi, Information Technology el.lign.

Vi sikrer din udvikling!
Vi har mange års erfaring med at tage imod nye kolleger og et setup, der er gearet til at tilbyde dig faglig og personlig udvikling med udgangspunkt i dine ambitioner og ønsker.

I Netcompany vil du fra start blive tildelt en erfaren personlig mentor. Din mentor vil altid stå til rådighed til faglig sparring og rådgivning i, hvilken retning du kan gå, så du selv kan præge din karriere.

Yderligere vil du også indlede et forløb i vores interne uddannelsesprogram, Netcompany Academy. Gennem en række moduler sikrer vi dig kontinuerligt muligheden for at dygtiggøre dig igennem hele din karriere i alt fra forskellige teknologier til kundehåndtering. Hvis du ønsker at videreudvikle dine tekniske kompetencer, tilbyder vi også certificeringer. Med andre ord vil din karriere aldrig gå i stå hos os, og du vil udvikle dig langt hurtigere end noget andet sted i branchen.

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold, og der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Vi tilbyder en lang række forskellige klubber og foreninger indenfor både sport, brætspil, E-sport og kulturliv. Derudover nyder vi at mødes på vores ugentlige fredagsarrangementer, til firmafester og teamevents. Mulighederne er mange, da vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen.

Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket.
Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til [email protected]

I Netcompany tror vi på, at en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads er central for vores succes, og derfor inviteres alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, seksuel orientering, handicap, alder, religion og tro, etnisk baggrund, nationalitet, kønsidentitet eller kultur. Vi ønsker at udleve en kultur, hvor vi giver lige muligheder for alle. 

Fortrolighedspolitik