Praktikanter til NCC, Byggeri Øst, Storkøbenhavn, Forår 2027

  • Fuldtid
  • Region: Region Hovedstaden

Firmabeskrivelse

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!

Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

NCC – en af de førende virksomheder i Norden

Stillingsbeskrivelse

Er du klar til at dykke ned i betonens og egenproduktionens dynamiske verden? Vores praktikstillinger i Storkøbenhavn er din gyldne mulighed for at træde ind i byggebranchens praktiske arena og få den nyeste teknologi indenfor digitalt byggeri mellem fingrene.

Som praktikant hos NCC, Byggeri Øst, Offentlig & Boliger får du mulighed for at blive en aktiv del af hverdagen på byggepladsen og arbejde tæt sammen med erfarne projektledere, byggeledere, formænd og håndværkere. Du får indsigt i hele byggeprocessen og bliver involveret i både planlægning, koordinering og udførelse.

Vi tror på, at man lærer mest ved at få ansvar. Derfor bliver du ikke bare observatør, men en del af holdet med egne opgaver, tæt sparring og mulighed for at bidrage til virkelige projekter. Samtidig får du erfaring med de nyeste digitale værktøjer og arbejdsmetoder indenfor moderne byggeri

Som praktikant vil du komme til at arbejde med

  • Tidsplanlægning og styring
  • Sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Tilsyn og styring af fag- og underentreprenører
  • Koordinering med timelønnede og leverandører
  • Kvalitetssikring
  • Indkøb

Råhusbyggeri i Storkøbenhavn
NCC har en række af spændende projekter, både centralt i København samt i forstadskommunerne. Som praktikant får du mulighed for at følge projekterne helt tæt på og opleve, hvordan et byggeri tager form fra de første jordarbejder til den færdige råhuskonstruktion. Du kommer til at arbejde med mange forskellige discipliner indenfor råhusentreprisen, herunder in situ-beton, præfabrikerede beton- og træelementer, jord- og kloakarbejder, stålkonstruktioner samt koordinering og styring af fagentreprenører.

Du vil få indblik i, hvordan vi planlægger og styrer komplekse byggeprojekter med fokus på sikkerhed, kvalitet, tillidsbaseret lean, økonomi og tidsplaner. Samtidig får du mulighed for at opleve samarbejdet mellem projektering, produktion og udførende faggrupper på tæt hold.

 

Du skal vælge NCC, fordi

  • Du får mulighed for at arbejde på komplekse byggeprojekter med høj faglighed og dygtige kollegaer
  • Du bliver en del af teamet og får ansvar for egne opgaver i stedet for blot at følge med fra sidelinjen
  • Du får sparring fra erfarne byggeledere og projektledere, som gerne deler ud af deres viden
  • Du opbygger et stærkt fagligt netværk og får værdifuld erfaring til resten af din karriere
  • Du får indsigt i moderne byggeledelse, digitalt byggeri og projektstyring
  • Mange af vores tidligere praktikanter er efterfølgende blevet studentermedhjælpere og fastansat efter endt uddannelse

Kvalifikationer

Vi leder efter dig, der

  • Er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse eller lignende. Har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
  • Har gode danskkundskaber i tale og skrift
  • Er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • har en god portion gennemslagskraft

Yderligere informationer

Afprøv dig selv og din viden hos os
Send din ansøgning med CV via linket i stillingsopslaget. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rigtige, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Produktionsdirektør Ulrich Matras Jensen på +45 24 40 80 57.

Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.

Bekendtgørelse om beskyttelse af personlige oplysninger