Marketing-talknuser med kommercielt mindset
- Fuldtid
Firmabeskrivelse
I 20 år har N’AGE hjulpet vores kunder til at føle sig friskere, smukkere og bedre tilpas. Med 8 klinikker og 30.000 årlige behandlinger har vi for længst manifesteret os som Danmarks førende brand hos en kundegruppe, der ønsker det bedste. Vi er markedsleder i Danmark og blandt de største aktører i Norden med store ambitioner om at fortsætte den stærke udvikling.
Stillingsbeskrivelse
Vi skal udvide vores marketing-team med en analytisk, talstærk hjerne – en marketing analytiker - som brænder for at skabe resultater og konstant forbedre den digitale performance.
Som marketing analytiker analyserer du vores digitale performance og sikrer, at vi får optimal værdi af vores online investeringer. Du har den direkte kontakt til vores eksterne digitale bureau og sørger, sammen med bureauet, for at optimere på alt paid kampagneaktivitet. Du indgår i marketingteamet som den analytiske kompetence, der sikrer, at det kreative arbejde fra dine kolleger bliver udnyttet bedst muligt på platformene og understøttes af eksekverbare indsigter. Med din stærke erfaring fra lignende jobs bidrager du med idéer til nye vinkler og kampagnetyper.
Hos N’AGE tænker vi hurtigt, og vejen fra beslutning til implementering er kort. Du skal derfor trives med mange bolde i luften, korte deadlines og et højt tempo.
Marketing-teamet arbejder tæt sammen, og dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Tracking af kampagneperformance og budgetoptimering på tværs af vores digitale marketingkanaler
- Analyse af digital performance, web- og kundedata og rapportering af disse
- Videreudvikling af vores automation flows
- Ansvarlig for udvikling af webshop og kampagneopsætning på denne
Kvalifikationer
Du har arbejdet ROI- og databaseret, og du besidder et udpræget analytisk mindset. Med et konstant øje på de kommercielle KPI’er ved du præcist, hvordan de forskellige kanaler bidrager.
Succes i rollen forudsætter, at du har bred erfaring med indsamling og analyse af data på online markedsføring, e commerce, kunderejser og kundegrupper. Du kan selvstændigt udføre opsætning af tracking, performancemåling og -evaluering af kampagner. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Klaviyo, Shopify, Google Tag Manager og Google Analytics og andre relevante værktøjer.
Du kan i øvrigt genkende dig selv i følgende:
- Dokumenteret erfaring med at løfte digital performance på tværs af kanaler
- Du har siddet med tracking på Google, Meta og andre førende marketing platforme
- Du kan formidle online marketing-data på en forståelig måde og har den kommercielle forståelse til at være en værdifuld bidragsyder i beslutningsprocesser
- Erfaring med automations, og du synes, det er motiverende at bygge flows, der skaber konverteringer
- Resultatorienteret og ambitiøs projektleder, som udviser udpræget ejerskab og lederskab i dine opgaver
- Du trives i et travlt og dynamisk miljø, hvor der er plads til masser af grin imellem koncentration og korte deadlines – og du bidrager dagligt selv til at skabe det
- Din specifikke uddannelse er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du minimum har en relevant Bachelor og 3-4 års erfaring fra bureau eller på kundesiden.
Yderligere informationer
Du bliver en del af et lille, ungt og stærkt marketing-team i Danmarks førende kæde inden for kosmetiske behandlinger, hvor du vil få en central rolle i videreudviklingen af N’AGE. Hos os får du en hverdag med sjove og afvekslende opgaver i et dynamisk miljø i en sund forretning i vækst. Vi tilbyder attraktive vilkår og en arbejdsplads i vores smukke lokaler beliggende på indre Østerbro.
Kunne du tænke dig at blive en del af teamet, så skynd dig at sende os din ansøgning og CV til os på dansk. Vi holder samtaler løbende og forventer at besætte stillingen senest med udgangen af juli.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketing manager Michelle Andersen på tlf. 29 63 07 30.