Product Development Coordinator – Range & Design
- Fuldtid
Stillingsbeskrivelse
Motiveres du af at omsætte kreative idéer til produkter, som når ud til kunder i hele Europa? Vil du arbejde kommercielt med design, trends og produktudvikling i tæt samarbejde med indkøb og leverandører?
På JYSKs Head Office i Aarhus bliver du en del af vores Range & Design-team og er med til at forme fremtidens sortiment. Her handler design ikke kun om æstetik - men om funktion, pris, kvalitet og om at skabe produkter, der fungerer i hverdagen.
Du driver og udvikler designfasen – fra de første koncepter og kreative retninger til færdigudviklede produktoplæg. Herefter sikrer du en stærk overdragelse til indkøb og leverandører, som realiserer produkterne i produktion. På den måde sætter du dit præg på sortimentet, samtidig med at du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af værdikæden.
HVAD VI TILBYDER DIG
Hos JYSK tror vi på, at stærke teams skaber stærke resultater. Du bliver en del af et kreativt og kommercielt miljø, hvor der er kort fra beslutning til handling, og hvor samarbejdet er ligetil.
Vi giver dig ansvar, tillid og plads til at udvikle dig – både fagligt og personligt. Du arbejder tæt sammen med erfarne kolleger i Purchasing og Range & Design, som prioriterer videndeling, feedback og teamwork. Vores hovedkontor ligger i Aarhus i lyse, moderne rammer med en uformel og jordnær kultur.
Derudover tilbyder vi dig:
• En jordnær og inkluderende kultur, hvor du får adgang til et stærkt fællesskab på tværs af hele organisationen
• En værdidrevet kultur baseret på tillid, ansvar og teamwork, som skaber rammerne for vores samarbejde
• Sociale arrangementer, teamaktiviteter og medarbejderrabatter i Lars Larsen Group
• En fleksibel politik for hjemmearbejde, der understøtter en sund balance mellem arbejde og fritid
• Omkring 25 rejsedage om året til leverandører og samarbejdspartnere
HVAD GÅR DIT NÆSTE JOB UD PÅ
Som Product Development Coordinator sætter du retning og omsætter trends til kommercielle produkter. Du balancerer kreativitet med struktur og omkostningsbevidsthed og sikrer, at vores sortiment matcher både kundernes behov og JYSKs visuelle identitet.
Du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder med både møbler og boliginteriør, hvor du er med til at sikre den røde tråd på tværs af kategorier og markeder.
Dine opgaver og ansvarsområder i jobbet inkluderer:
• Udvikle og visualisere produktidéer til kommende sortimenter med fokus på møbler og interiør
• Udarbejde briefs, moodboards, tegninger og præsentationer
• Understøtte implementeringen af JYSKs designretning på tværs af produktkategorier
• Koordinere produktudvikling i tæt samarbejde med indkøbere
• Bidrage til design guidelines og sikre et ensartet visuelt udtryk
• Samarbejde med interne interessenter og eksterne leverandører
• Følge produkter fra koncept til lancering
Du kan læse mere om vores afdeling her:
HVAD FORVENTER VI AF DIG
Du arbejder både kreativt og struktureret. Du trives i tæt samarbejde med andre, kommunikerer klart og tager ansvar for dine opgaver, samtidig med at du bidrager til teamets fælles mål. Du har en bred faglig forståelse for hele designprocessen og forstår, hvordan designvalg påvirker pris, kvalitet og tidsplaner.
• Har en relevant uddannelse inden for produkt- eller industridesign, fx fra VIA, AARCH, KADK, Designskolen Kolding eller tilsvarende
• Har relevant erfaring med produktudvikling eller kommercielt design
• Arbejder sikkert i Rhino3D og Adobe-pakken, herunder Illustrator, Photoshop og InDesign
• Har et stærkt kommercielt mindset og kendskab til trends, materialer og produktionsmuligheder
• Taler og skriver flydende dansk og engelsk
• Er positiv, samarbejdsorienteret og trives med at arbejde på tværs af funktioner og kulturer
Yderligere informationer
LYDER DETTE SOM DIT NÆSTE JOB? Ansøg i dag!
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Range & Design Manager, Rikke Blæsild på +45 27 12 12 91.
Vi beder dig udelukkende vedhæfte dit CV. Hos os skal du ikke skrive en traditionel motiveret ansøgning for at søge et job.
Når du klikker på „Jeg er interesseret/apply“, får du i stedet mulighed for at skrive en kort besked til ansættelsesteamet. Her kan du – hvis du har lyst – fortælle lidt om din motivation for at søge stillingen eller dele anden relevant information med os.
OM JYSK
Vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Derfor stræber vi efter at tilbyde udvikling og muligheder på alle niveauer. Siden vores grundlægger, Lars Larsen, åbnede sin første butik i Danmark i 1979, har JYSK udvidet sin globale tilstedeværelse med butikker og webshops i lande over hele verden.
Vores tre grundlæggende værdier i JYSK – Købmand, Kollega og Korpsånd – udtrykker den adfærd og holdning, vi kan forvente af hinanden. Vi har tillid til hinanden og tror på empowerment og frihed under ansvar. Vi sætter også en ære i at belønne engagement og en stor indsats blandt vores medarbejdere. Med den rette indstilling er mulighederne i JYSK mange.
JYSK ønsker at inkludere alle uanset alder, køn, race, seksuel orientering, fysiske og psykiske handicap, etnicitet og erfaring. Sammen sikrer vi en inkluderende kultur, der opmuntrer, støtter og hylder vores medarbejderes forskelligheder. Vi tror på, at sammensætningen af vores unikke personligheder og talenter gør os til et stærkere team.
For mere information, besøg vores jobside.
Lær, hvordan vi behandler dine data i vores Fortrolighedspolitik.