Team Leader, IT Server Operations

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Er du passioneret og erfaren inden for IT-Infrastruktur, samt IT Operations og er samtidig nysgerrig på personaleledelse? I denne rolle vil du skulle agere spillende træner. Du vil have både have operationelle opgaver samt ledelsesmæssige opgaver såsom 1:1-samtaler, rekrutteringer m.m.

HVAD TILBYDER VI DIG
Du bliver en del af IT Server Operations, som består af 13 dygtige og erfarne kolleger. Du vil få det ledelsesmæssige ansvar for 4 medarbejdere.

Som Team Leader kommer du til at arbejde med drift og videreudvikling af det moderne server- og hybridmiljø med fokus på løbende automatisering, effektivisering og strukturering af opgaver i videst muligt omfang.

Du vil komme til at arbejde med blandt andet Active Directory, Microsoft 365, Hybrid cloud, Containers, Virtualisering, SAN og automatisering generelt. Har du særlig ekspertise i et eller flere af disse områder, er der mulighed for at tilpasse stillingen efter dine kompetencer. 

Derudover tilbyder vi dig:

  • Samarbejde og sparring med dygtige kollegaer på alle niveauer i organisationen
  • En afslappet og uformel atmosfære
  • Et job med rig mulighed for at påvirke de tekniske løsninger
  • En virksomhedskultur med kort vej fra beslutning til handling
  • Et job, hvor du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt
  • En arbejdsplads i en spændende, vækstorienteret international virksomhed, hvor dynamik, ekspansion og udvikling har en høj prioritet


HVAD GÅR DIT NÆSTE JOB UD PÅ
Dine opgaver og ansvarsområder i jobbet inkluderer:

  • Ledelsesmæssigt ansvar for 4 medarbejdere
  • SAN arkitektur & drift
  • Microsoft 365 & Entra ID
  • Automatisering via blandt andet PowerShell & Ansible
  • Arbejde med containers & virtualisering
  • Drift af Active Directory, herunder PKI, DHCP & DNS
  • Drift af et blandet Windows/Linux miljø

Du kan læse mere om afdelingen her.


HVAD FORVENTER VI AF DIG
Vi leder efter en kollega som:

  • Har erfaring med personaleledelse, eller er ivrig efter at tage sin karriere til næste niveau, herunder personaleledelse
  • Har flere års erfaring med arbejde indenfor IT Infrastruktur, herunder Windows- og meget gerne Linux-miljøer
  • Har erfaring med Microsoft Active Directory
  • Har erfaring med SAN drift
  • Med fordel har kendskab til cloud providers som Azure, GCP eller AWS
  • Med fordel har kendskab til Hypervisors samt Veeam
  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet samt drive store projekter
  • Synes det er sjovt at dygtiggøre sig i nye teknologier og projekter   

Yderligere informationer

LYDER DETTE SOM DIT NÆSTE JOB? Ansøg i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Manager, Morten Johansen på +45 5378 1600 eller [email protected].

Send os dit CV og din ansøgning ved at klikke på ”Apply”. Vi håndterer ansøgningerne løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.


OM JYSK
Vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes og grunden til at vi er vokset fra en butik i 1979 til over 3000 butikker på verdensplan i dag. Derfor stræber vi efter at tilbyde udvikling og muligheder for at vokse og opsøge nye udfordringer i JYSK. Vi sætter desuden en ære i at belønne engagement og en god indsats blandt vores medarbejdere.

Vores tre grundlæggende JYSK-værdier – Købmand, Kollega og Korpsånd – stammer fra vores grundlægger, Lars Larsen. De udtrykker den opførsel og attitude, som vi kan forvente os af hinanden. Hos JYSK har vi tillid til hinanden og tror på uddelegering og frihed under ansvar.

JYSK ønsker at inkludere alle uanset alder, køn, race, seksuel orientering, fysiske og psykiske handicaps, etnicitet og erfaring. Sammen sikrer vi en inkluderende kultur, der opmuntrer, støtter og hylder vores medarbejders forskelligheder. Vi tror på at sammensætningen af vores unikke personligheder og talenter gør os til et stærkere team.

For mere information, besøg vores jobside

Fortrolighedspolitik