Studentermedhjælper, B2B Marketing

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Er du passioneret omkring digital marketing, kommunikation og kundeoplevelse?

Er du nysgerrig på at få indsigt i B2B og den digitale marketing verden, som er i konstant udvikling? Så er jobbet som Studentermedhjælper i B2B Marketing teamet på vores hovedkontor i Aarhus måske noget for dig.

HVAD TILBYDER VI DIG
Du bliver en del af et team på 5, som primært arbejder med eksekvering af B2B digital marketing, proces optimering og supporterer en række B2B markeder.

Derudover tilbyder vi dig:

  • Chancen for at blive en del af en af Europas største retail virksomheder
  • Muligheden for at blive en del af vores team med konkrete opgaver med internationalt perspektiv
  • Bred indsigt i, hvordan vi arbejder med B2B og marketing på tværs af mange markeder
  • Gode og dygtige kollegaer, som du kan lære meget af
  • Fleksibilitet ift. eksamener, opgaver, ferie mv.

HVAD GÅR DIT NÆSTE JOB UD PÅ
Vi arbejder primært med Facebook kampagner, email marketing og content på JYSK.xx.
Dine opgaver inkluderer:

  • Promovering af kampagner
  • Produktion af grafikker
  • Opsætning af B2B Facebook annoncer
  • Opsætning af B2B nyhedsbreve
  • Opfølgning på web og kampagne performance

Ad hoc opgaver fra vores B2B specialister Du kan læse mere om afdelingen på https://job.jysk.dk/dk/head-office/marketing

HVAD FORVENTER VI AF DIG
Vi leder efter en kollega som:

  • Er studerende og har mindst 1, helst 2, år tilbage af studiet
  • Har stor interesse for (og måske erfaring med) digital marketing
  • Er interesseret i B2B marketing og i at arbejde med det på sigt
  • Er nysgerrig og drives af at ”få ting gjort”
  • Er struktureret og ansvarsbevidst
  • Engelsk på højt niveau i skrift og tale

Yderligere informationer

LYDER DETTE SOM DIT NÆSTE JOB? Ansøg i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte B2B Marketing Team Leader, Hanne Young Nissen på +4529805539.

Send os dit CV og din ansøgning ved at klikke på ”Apply”. Vi håndterer ansøgningerne løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.

OM JYSK
Vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes og grunden til at vi er vokset fra en butik i 1979 til over 3000 butikker på verdensplan i dag. Derfor stræber vi efter at tilbyde udvikling og muligheder for at vokse og opsøge nye udfordringer i JYSK. Vi sætter desuden en ære i at belønne engagement og en god indsats blandt vores medarbejdere.

Vores tre grundlæggende JYSK-værdier – Købmand, Kollega og Korpsånd – stammer fra vores grundlægger, Lars Larsen. De udtrykker den opførsel og attitude, som vi kan forvente os af hinanden. Hos JYSK har vi tillid til hinanden og tror på uddelegering og frihed under ansvar.

JYSK ønsker at inkludere alle uanset alder, køn, race, seksuel orientering, fysiske og psykiske handicaps, etnicitet og erfaring. Sammen sikrer vi en inkluderende kultur, der opmuntrer, støtter og hylder vores medarbejders forskelligheder. Vi tror på at sammensætningen af vores unikke personligheder og talenter gør os til et stærkere team.

For mere information, besøg vores jobside

Fortrolighedspolitik