Purchasing Assistant, Mattresses

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Brænder du for struktur, masterdata og koordinering? Og vil du have ansvar for egne opgaver og blive en del af en international virksomhed? Så er jobbet som Purchasing Assistant på vores hovedkontor i Aarhus måske noget for dig.

Som Purchasing Assistant…

  • bliver du en del af en international, professionel og passioneret organisation i vækst.
  • får du får ansvar for masterdata, vareoprettelse og dermed det vigtige datagrundlag, som sikrer smidig drift for butikkerne samt den struktur, vores kunder møder online.
  • bliver en del af produktgruppen for madrasser bestående af seks personer, som sammen har ansvaret for alt indkøb af madrasser på tværs af de 28 JYSK lande. Ligesom du bliver en del af en stor og professionel indkøbsafdeling bestående af ca. 100 medarbejdere.

Dagligt vil du komme til at løse konkrete og forudsigelige opgaver relateret til masterdata for madrasafdelingen i JYSK. Du vil få tæt dialog med indkøbere, kollegaer både på hovedkontoret og ude i landene, leverandører og butikker. Desuden vil du få et væsentligt antal ad hoc-opgaver - for eksempel i relation til kvalitetskontrol, leveringsudfordringer fra leverandør til butik eller udvikling af skilte til madrasstudierne i butikkerne.

You bring dedication and you…  
Vi søger en dedikeret og ansvarsbevidst Purchasing Assistant, som:

  • har erfaring fra en lignende stilling og gerne fra detailbranchen
  • arbejder struktureret, er effektivt og har et godt overblik, så deadlines altid overholdes
  • kan arbejde selvstændigt og lide at være specialist på sit område – trives med at have det fulde ansvar for sit område
  • sætter en ære i at nå sine mål og levere resultater med øje for detaljen og i højeste kvalitet
  • besidder gode kommunikationsfærdigheder på dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt
  • er serviceminded og trives i en supporterende rolle både i forhold til kollegaer, butikker og leverandører
  • er vant til at arbejde i Excel og Power Point, ligesom det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP og BI

You meet possibilities and you…  
Som Purchasing Assistant i JYSK tilbyder vi dig, at du:

  • får det fulde ansvar for at sikre, at vare-, data- og prisoplysningerne i vores systemer til enhver tid er korrekte
  • får kontakt til internationale og nationale leverandører
  • får erfaring med oprettelser af varer i SAP samt at vedligeholde diverse masterdata
  • får mulighed for at komme tæt på produktgruppen, hvor du tjekker og tester vareprøver
  • bliver en vigtig spiller i teamet for produktgruppen madrasser, hvor du agerer support for indkøbere i afdelingen
  • får erfaring med en bred vifte af administrative opgaver i indkøbsafdelingen

Vil du med på holdet? Nedenfor kan du læse, hvordan du nemt søger stillingen som Purchasing Assistant.

Yderligere informationer

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Category Manager Katrine Pode på telefon +45 5144 6325.


Du sender din ansøgning samt CV ved at klikke på “Jeg er interesseret”. Vi håndterer ansøgningerne løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.

Fortrolighedspolitik