Purchasing Assistant – med flair for struktur og masterdata

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Brænder du for struktur, masterdata og koordinering? Og vil du have ansvar for egne opgaver og blive en del af en international virksomhed? Så er jobbet som Indkøbsassistent på vores hovedkontor i Aarhus måske noget for dig.

Som indkøbsassistent…

  • bliver du en del af en international, professionel og passioneret organisation i vækst.
  • får du ansvar for masterdata, vareoprettelse og dermed det vigtige datagrundlag, som sikrer smidig drift for butikkerne samt den struktur, vores kunder møder online.
  • vil du løbende have kontakt med leverandører samt andre interne afdelinger i forbindelse med interne projekter.
  • bliver du en del af produktgruppen ”Home textiles” bestående af fire kollegaer. Som team har vi ansvaret for alt indkøb af Home textiles varer på tværs af de 28 JYSK-lande. Samtidig bliver du en del af en stor og professionel indkøbsafdeling.

Dagligt vil du komme til at løse konkrete opgaver relateret til masterdata for Home textiles i JYSK. Du vil få tæt samarbejde med indkøbere, kollegaer på hovedkontoret og ude i landene, leverandører samt butikker. Desuden vil du få et væsentligt antal ad hoc opgaver - i relation til f.eks. kvalitetskontrol, tjek af systemer og prøver.

You Bring dedication and…  
Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst Indkøbsassistent, som:

  • har minimum 2-3 års erfaring fra en lignende stilling og gerne fra detailbranchen
  • er vant til at bruge Excel som et af sine primære værktøjer, ligesom det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP, BI og Power Point
  • har øje for koordinering, er effektiv og har et godt overblik, således deadlines altid overholdes
  • kan arbejde selvstændigt og lide at være specialist på sit område – trives med at have det fulde ansvar for sit område
  • har øje for detaljen og sætter en ære i at levere høj kvalitet
  • er flydende på dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt
  • er serviceminded og trives i en supporterende rolle både i forhold til kollegaer, butikker og leverandører

You Meet possibilities and…  
Som indkøbsassistent i JYSK tilbyder vi dig, at du:

  • får ansvar for at sikre, at vare-, data- og prisoplysningerne er i vores systemer, samt at de til enhver tid er korrekte
  • får kontakt til internationale og nationale leverandører
  • får mulighed for at komme tæt på produktgruppen, hvor du tjekker og tester vareprøver
  • bliver en vigtig spiller i teamet for produktgruppen ”Home textiles”, hvor du agerer support for indkøbere i afdelingen
  • får erfaring med en bred vifte af administrative opgaver i indkøbsafdelingen

Vil du med på holdet? Nedenfor kan du læse, hvordan du nemt søger stillingen som Indkøbsassistent.

Yderligere informationer

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Category Manager Sara Rasmussen på telefon +45 20879823.


Du sender os dit CV og din ansøgning ved at klikke på ”Jeg er interesseret”.  Vi håndterer ansøgningerne løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat

Fortrolighedspolitik