Demand Planner

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du en passion for detailhandel, og en dyb forståelse for produkters livscyklus i salget? Og kan du kombinere din forretningsforståelse med en velfunderet analytisk værktøjskasse, der identificerer årsagsrelaterede mønstre og omsætter data til præcise prognoser og forecast?

Så er du måske den person, vi søger!

Du bliver en del af en professionel organisation, hvor du vil arbejde tæt sammen med et uformelt og særdeles dygtigt team i indkøbsafdelingen. Stillingen er placeret på vores hovedkontor i Brabrand, og du vil få direkte reference til vores Demand Planning Manager.

You bring dedication and you…
For at opnå succes i stillingen, er det vigtigt, at:

  • Du har nogle års erfaring med at håndtere store mængder af data
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er på BA- eller HD-niveau inden for logistik, supply chain, business, finance eller lignende
  • Du har beskæftiget dig med planning og analyse, eksempelvis fra en stilling som Planner, Business Partner eller Indkøbskoordinator
  • Du har en metodisk tilgang og evnen til at nedbryde komplekse problemstillinger
  • Du er stærk analytisk og har stærke færdigheder i Excel
  • Du stiller de rigtige spørgsmål og motiveres af at tage ny læring ind i samspil med dine kollegaer
  • Du tager initiativ til root-cause-analyse og derved forbedrer og tilpasser forecastet
  • Du er åben og har et ligefremt mindset
  • Du mestrer engelsk i både skrift og tale

 You meet possibilities and we offer you…
Vi tilbyder dig, at du:

  • Bliver en del af en international og succesfuld retailvirksomhed
  • Får tæt samarbejde og sparring med kolleger i lignende stillinger
  • Får rig mulighed for at vokse i stillingen og udvikle såvel karrieren som personlige egenskaber
  • Får dyb indsigt i et særdeles bredt varesortiment
  • På sigt kan få fuldt ansvar for forecast
  • Bliver en del af en kultur, der er præget af stærke værdier, uformel omgangstone og mulighed for at gøre sin indflydelse gældende

Yderligere informationer

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Demand Planning Manager, Pernille Mehl på +45 4162 3617.

Send os en kort ansøgning og dit CV ved at klikke på “Jeg er interesseret” hurtigst muligt. Vi håndterer ansøgninger løbende og vil afslutte rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.

Fortrolighedspolitik