Sales & Marketing Assistant – barselsvikariat

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Er du en struktureret og detaljeorienteret holdspiller? Vil du dedikere din arbejdsindsats til vores arbejde med kampagner til det danske marked?

I så fald skal du endelig læse videre!

Som vores Sales & Marketing Assistant vil du indgå som en del af vores Sales & Expansion afdeling på vores Hovedkontor i Brabrand. Du vil arbejde sammen med den danske gruppe i afdelingen.

Hovedopgaverne i Sales & Expansion er prissætning af JYSK sortimentet og planlægning af kampagner for mere end 20 JYSK lande. Det betyder, at du som vores potentielt fremtidige kollega vil have en arbejdsdag i et spændende internationalt og uformelt arbejdsmiljø. At være flydende i engelsk på skrift og i tale er en vigtig kvalifikation i jobbet.

Du får et job med mange ansvarsområder og individuelle opgaver. Du får også muligheden for at kommunikere med mange kollegaer på tværs af landegrænser, både i skrift og tale.

Efter en grundig introduktion til jobbet, vil dine primære opgaver være med fokus på kampagner i Danmark og ad hoc vedligehold af vores master data.

Mere specifikt vil dine opgaver bl.a. indeholde følgende:

  • Udarbejde vores kampagneaviser i vores interne manuskript system inklusiv efterfølgende korrekturlæsning
  • Udarbejde TV-kampagner og lokale kampagneaviser i vores interne manuskript system
  • Sikre at kampagnerne lever op til JYSK retningslinjer og guidelines
  • Oversættelse af diverse tekster fra engelsk til dansk med fokus på JYSK termer
  • Registrering og opdatering af diverse data
  • Varetage henvendelser fra butikker vedrørende kampagner og produkter

Dine opgaver vil have en tværorganisatorisk snitflade med eksempelvis vores Marketing-, Indkøbs-, og Retailafdeling. Din hverdag vil være kendetegnet ved både tilbagevendende opgaver såvel som mere ad hoc baserede opgaver. Det kræver en evne til at være fleksibel.

You Bring Dedication and…

  • Har erfaring fra andet kontorarbejde, foretrukket fra en lignende stilling
  • Er ansvarsbevidst og har gode kommunikationsevner
  • Er helt skarp på detaljer, da du vil stå for at runde mange opgaver af og dermed sikre, at de leverede kampagner opfylder interne retningslinjer
  • Er åben og ærlig i dine relationer med kollegaer
  • Evner at arbejde effektivt, i kraft af din struktur og kvalitetsbevidsthed
  • Har perfekte danskegenskaber i såvel skrift og tale og er stærk i grammatik
  • Taler og skriver et flydende engelsk

You Meet Possibilities and….

  • Muligheden for personlig og faglig udvikling
  • Muligheden for at konkurrere, vinde og fejre en fremragende performance
  • En stærk virksomhedskultur med godt kollegaskab i fokus

Yderligere informationer

Har du spørgsmål vedrørende jobbet som Sales & Marketing Assistant barselsvikariat, så kontakt venligst Sales Manager Morten Plagborg på 8939 7500. Send os dit CV og en kort motiveret ansøgning ved at trykke på “Ansøg” knappen. Deadline for at sende os din ansøgning er den 2. juni 2019.

Fortrolighedspolitik