Telesales Specialist til mødebooking

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Hos JACOBS DOUWE EGBERTS PROFESSIONAL (JDE Professional) er vi inspireret af vores tro på, at det er utroligt hvad der kan ske over en kop kaffe. Vi er drevet af visionen om at alle fortjener den kaffe de elsker. Som en pure-play kaffevirksomhed er vi stolte af at være en del af millioner af menneskers liv hvert eneste øjeblik af hver eneste dag.

Omkring 7.300 kaffeeksperter med iværksætterånd fordelt på over 45 lande samles med en fælles vision – at alle fortjener den kaffe, de elsker.JDE Professional er Danmarks førende leverandør af kaffeløsninger til det private og offentlige med over 15.000 kunder og Danmarks stærkeste service team.

 

Vi rister og sælger nogle af de bedste mærker som Gevalia, Café Noir, Karat, Senseo, Tassimo, Douwe Egberts og Piazza d'Oro samt Pickwick te.

 

Vi har forrygende travlt i JDE ...

Derfor søger vi en ny Telesales Specialist til mødebooking

Har du et veludviklet servicegen? Har du talegaverne i orden? Elsker du at tale i telefon?

Til vores Outbound søger vi en dygtig telesales Specialist, der har lyst til at rådgive eksisterende og kommende kunder med mødebooking som den primære funktion.  

Jobbeskrivelse

Som medarbejder i vores kundecenter vil dine overordnede arbejdsopgaver omfatte salg og kundeservice til JDE Professionals kunder. Du skal være med til at udvide distribution af vore produkter med fokus på mersalg. Samtidig vil du også få ansvaret for opfølgning på KAM-aftaler og Public-aftaler. Arbejdsopgaver vil også bestå af behandling af online leads, herunder registrering af kald og mødebooking, tilbudsbearbejdning på produkter og maskiner, kampagneopfølgning samt ad hoc opgaver for salg.

Kvalifikationer

Vi ser gerne at du:

  • Har en god telefonstemme og kan kommunikere fejlfrit på dansk

  • Er lyttende og vejledende

  • Er vant til mødebookning og telefonsalg og har god teknisk forståelse

  • Har gode IT-færdigheder. Office pakken på brugerniveau, kendskab til Sales Force er en fordel.

  • Trives med administrative opgaver og er kvalitetsbevidst i din arbejdsform

  • Har kendskab til kundekompasset og arbejder fint med alle kundetyper

  • Er team player, men trives også med selvstændige opgaver og er selvmotiverende  

  • Har lyst til at udvikle dine kommunikative og salgsmæssige færdigheder

Som person er du:

  • Serviceminded, imødekommende og fleksibel – og du formår at ”smile gennem telefonen”

  • Indstillet på at give kunderne den bedste betjening samtidig med, at der foretages et salg

  • Udadvendt og kontaktskabende

  • Resultat– og detaljeorienteret.

Yderligere informationer

Til gengæld tilbyder vi:

At du får styrket dine evner til at kommunikere og argumentere effektivt med kunder på flere niveauer, i et dynamisk arbejdsmiljø meden uformel omgangstone, hvor der er plads til at have det sjovt

Du vil blive en del af et et stærkt team med kompetente kolleger, i en afdeling og virksomhed i udvikling.

Vi er stolte af vores passionerede kolleger, der udfordrer status quo og stiler efter perfektion i alt, hvad vi gør.

At arbejde hos os betyder, at du vil gøre en forskel i et travlt men kollegialt miljø. Vi arbejder som et team, så med den rette kombination af teamspirit og fokus på den gode service hos vores kunder, vil du være med til at forme vores fælles fremtidige arbejdsplads.

 

Jobbet er Fuldtid, med en arbejdstid fra 8-16 (fredag til 15.30).

Løn efter kvalifikationer, plus sundhedsforsikring og pensionsordning

 

Du kan få yderligere oplysninger om jobindholdet ved at kontakte Catharina Hansen, Telesales Specialist på telefon 7931 3806.

Ansøgning - Ansøgning samt CV i PDF format skal sendes via nedenstående link.

 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Vi afholder løbende samtaler, med tiltrædelse snarest, eller efter aftale.

 

Fortrolighedspolitik