Heimstaden søger ny servicetekniker med sans for godt håndværk
- Fuldtid
Firmabeskrivelse
Heimstaden er et af Europas førende boligejendomsselskaber og -investorer med cirka 161.000 lejeboliger i ni lande. Gennem vores værdier DARE, CARE og SHARE skaber vi værdi for både ejere og lejere og udlever vores mission om at skabe boliger med omtanke – for en enklere og bedre hverdag.
Hos Heimstaden bliver du en del af en travl og varieret hverdag i en virksomhed, hvor professionalisme, integritet og innovation vægtes højt.
Vi er ca. 200 engagerede kolleger, der arbejder fra vores kontorer i København, Odense og Aarhus. Gennem væres værdier skaber vi boliger med omtanke – hver dag. Vores dedikerede medarbejdere leverer gode løsninger og bidrager til et motiverende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde samt faglig og personlig udvikling.
Stillingsbeskrivelse
Få en hverdag med gode kolleger, ordentlighed og godt humør
Som vores nye servicetekniker i København sørger du for, at ejendommene fungerer som de skal – og du hjælper beboerne, når der er brug for det. Samtidig er du en del af et stærkt team, hvor både faglighed og godt humør fylder hverdagen.
Hos os får du et job, hvor du både bruger hovedet og hænderne – og hvor du aldrig står alene.
Hver dag starter vi på vores hub med et par timer sammen med kollegerne.
Her:
- tjekker I ind socialt og fagligt
- drøfter opgaver og hjælper hinanden
- besvarer mails og booker dagens og morgendagens opgaver
Når du kører ud, har du allerede overblikket – og et team i ryggen, der altid står klar, hvis du får brug for sparring.
Resten af dagen løser du serviceopgaver på og omkring ejendommene – både i beboernes hjem og i fællesområderne.
Dine opgaver kan fx være:
- Mindre reparationer og vedligehold i ejendomme (fx døre, armaturer, låse, vinduer)
- Tilsyn med bygninger, tekniske installationer og udendørsarealer (udearealer varetages af eksterne)
- Kontakt og vejledning af beboere ved praktiske eller tekniske spørgsmål
- Samarbejde og koordinering med eksterne leverandører
- Tilsyn med udliciterede opgaver
- Administrativt arbejde som planlægning, mails og faktura via computer og mobil
Vi forestiller os, at du:
- har en håndværksmæssig baggrund – fx som ejendomsservicetekniker, tømrer, elektriker eller lignende
- er serviceminded og god til mennesker
- kan lide, at ting bliver gjort ordentligt
- har kørekort
IT – det skal nok gå
Du skal kunne bruge en computer til almindelige opgaver som mails, fakturaer og planlægning. Resten lærer du hos os – vi giver dig en grundig introduktion, så du hurtigt bliver tryg ved systemerne.
Hos Heimstaden får du bl.a.:
- Grundig introduktion og sidemandsoplæring
- Et stærkt fællesskab med kolleger, du ser hver dag
- Frihed til at planlægge din egen arbejdsdag
- Gode personalegoder – fx betalt internet, tilskud til sport og personaleforening
Hvordan søger du jobbet ?
Hos Heimstaden tror vi på potentiale og kompetencer – ikke kun erfaring. Derfor beder vi ikke om en motiveret ansøgning, men bruger test som en del af rekrutteringsprocessen for at sikre et objektivt og inkluderende grundlag.
Synes du, at ovenstående lyder interessant, og kan du identificere dig med Heimstadens værdier Dare, Care & Share?
Send dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.
Yderligere informationer
Vi foretager baggrundstjek som en del af vores rekrutteringsproces. Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os!
Hos Heimstaden værdsætter vi mangfoldighed og tror på, at forskellige perspektiver skaber bedre beslutninger og et stærkere arbejdsmiljø.
Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.