Asset Manager
- Fuldtid
Firmabeskrivelse
Vil du være med til at udvikle en af Danmarks største boligporteføljer? Har du analytisk sans, økonomisk forståelse og kan du holde fokus i en travl hverdag? Så er her en enestående mulighed for at kickstarte eller fortsætte din karriere som Asset Manager hos Heimstaden Danmark på vores regionskontor i Odense.
Heimstaden opkøber, udvikler, sælger og forvalter ejendomme i Europa. I Danmark består vores portefølje af cirka 400 ejendomme med mere end 20.000 lejeboliger i hele landet - både nybyggede, nyere og ældre ejendomme.
Stillingsbeskrivelse
Som Asset Manager får du ansvar for P&L (profit and loss) for din egen portefølje af boligejendomme. Du skal sikre den overordnede performance samt sikre aktiviteter for drift og udvikling sammen med porteføljeteamet, der består af kolleger fra udlejning, teknisk afdeling, projekt og administration (alle interne roller).
Rollen refererer til regionschefen, som du sparrer med i det daglige. Du arbejder desuden tæt sammen med kolleger fra Investment og Financial Controlling for at fastlægge og følge op på forretningsplaner og budgetter. Om du kommer med mange eller få års erfaring er mindre vigtigt. Det afgørende er, at du er ambitiøs, arbejder selvstændigt og trives med at løse lige dele praktiske, analytiske og strategiske opgaver – ligesom du har et kommercielt drive, som du omsætter til at optimere porteføljeværdien.
Dine primære ansvarsområder vil være:
Som Asset Manager får du ansvaret for proaktiv Performance Management for de assets, der ligger i din ejendomsportefølje, herunder
Monitorering: Ansvarlig for løbende overvågning på ejendommens faktiske performance i forhold til forretningsplan og budget. Dette omfatter aspekter som lejeindtægt, lejeafdrag, tomgang, driftsomkostninger (OPEX) og kapitalomkostninger (CAPEX).
Forbedring: Ansvarlig for at fremme præstationen gennem strategiske initiativer på porteføljeniveau. Dette kan omfatte gennemførelse af CAPEX-projekter, forbedring af udlejningspræstation og påvirkning af ESG-initiativer (miljømæssige, sociale og styringsmæssige).
Forretningsplan og hold/sælg-analyse: Du bidrager til udarbejdelsen af den overordnede forretningsplan og gennemfører analyser af ejendommens potentiale i forhold til salg eller fastholdelse.
Rapportering og budgetopfølgning: Du bistår med udarbejdelse af månedlig og kvartalsvis rapportering samt fastlæggelse af årlige driftsbudgetter. Dette indebærer at analysere og præsentere nøglemæssige performanceindikatorer.
Kvalifikationer
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har minimum et par års erfaring fra en lignende stilling hos et ejendomsselskab eller lignende, hvor du har opnået erfaring med ejendomsdrift og -udvikling af boligejendomme.
Det er en fordel at have teknisk kendskab eller at have arbejdet med drift tidligere ift. det tværfaglige samarbejde med Driftsledere, Service- og Synsteknikere, men ikke et krav.
Har en relevant uddannelse inden for finans/økonomi, fra f.eks. CBS/Aarhus Business School, KU eller AU.
Har godt kendskab til erhvervslejeret, boliglejeret og anden relevant lovgivning inden for ejendomsbranchen – som du løbende opdaterer dig på.
Er fortrolig med MS Office, særlig Excel og PowerPoint – kendskab til Unik Bolig 4 er en fordel, men ikke et krav.
Arbejder selvstændigt, struktureret og naturligt tager ejerskab på og initiativ til at løse opgaverne.
Som holdspiller nyder at samarbejde med kolleger for at opnå resultater og de fastsatte mål.
Personlige kompetencer:
Er nysgerrig, initiativrig og motiveres af at skabe resultater.
Tænker analytisk og formår samtidig at omsætte analyser til praktiske og kommercielle løsninger.
Trives med ansvar, arbejder selvstændigt og bidrager aktivt til samarbejdet i et team.
Har gennemslagskraft og tør udfordre på en konstruktiv måde med afsæt i fakta, data og analyser.
Yderligere informationer
Vi tilbyder til gengæld:
Et spændende og udfordrende job, hvor du får muligheden for at arbejde med komplekse og varierede opgaver inden for Asset Management i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed.
En konkurrencedygtig lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og erfaringer herunder personalegoder.
Mulighed for faglig og personlig udvikling, der kan styrke dine kompetencer og karrierevej.
En hverdag i en dynamisk virksomhed omgivet af dygtige kolleger, en uformel tone og godt humør.
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere, så send os dit CV allerede i dag!
Vi foretager baggrundstjek som en del af vores rekrutteringsproces. Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os!
Hos Heimstaden værdsætter vi mangfoldighed og tror på, at forskellige perspektiver skaber bedre beslutninger og et stærkere arbejdsmiljø.
Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.