Regional Asset Manager

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Vil du skabe stærke resultater gennem mennesker, data og ejendomsforståelse?

Vi søger en engageret og kommercielt stærk Regional Asset Manager, der får en central rolle i udviklingen og optimeringen af Heimstadens ejendomsportefølje i København og på Sjælland.

Porteføljen består af mere end 10.000 lejeboliger fordelt på 228 ejendomme samt 201 erhvervslejemål. Det er en stor og kompleks portefølje med både nyere og ældre boligudlejningsejendomme (OMK-ejendomme) samt privatiseringsejendomme.

Som Regional Asset Manager får du ansvar for regionens økonomiske performance og for at omsætte strategi, data og porteføljekendskab til konkrete forbedringer. Du bliver samtidig leder for et team af dygtige Asset Managers, som hver har ansvar for performance på deres respektive porteføljer.

Din vigtigste opgave bliver at skabe retning, overblik og fremdrift — gennem tæt samarbejde, tydelig kommunikation og nærværende ledelse.

Du refererer til Head of Asset Management & Operations og arbejder tæt sammen med blandt andre Regional Asset Manager for Vestdanmark, Head of FM, Head of Technical Project Management og Head of Letting.

Din primære arbejdsplads er på Heimstadens hovedkontor i København K. Du må dog forvente mødeaktivitet på ejendommene i regionen.

Dit ansvar

Du får ansvar for at udvikle og optimere performance i regionens portefølje. Du arbejder i krydsfeltet mellem økonomi, drift, investeringer, udlejning og mennesker — og du får en vigtig rolle i at skabe sammenhæng mellem strategi og eksekvering.

Du vil blandt andet arbejde med at:

  • sikre økonomisk overblik og løbende opfølgning på regionens P&L, budgetter, KPI’er og porteføljeperformance
  • identificere muligheder for at forbedre porteføljens værdi gennem en balanceret tilgang til OPEX, CAPEX, udlejning og drift
  • udarbejde og kvalificere business cases, investeringsmuligheder og beslutningsgrundlag
  • omsætte data, markedsindsigt og porteføljekendskab til konkrete anbefalinger
  • understøtte Asset Managers gennem sparring, prioritering og tydelig retning
  • skabe stærkt samarbejde på tværs af Asset Management, Letting, FM, Technical Project Management og øvrige interessenter
  • bidrage til at integrere bæredygtighed og ESG i porteføljestyringen
  • kommunikere klart og troværdigt om nøgletal, trends, initiativer og beslutninger

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra ejendomsbranchen, investering, finansiering, porteføljestyring eller en beslægtet kommerciel rolle, hvor du har arbejdet med økonomisk analyse, performance og forretningsudvikling.

Du har formentlig en længere videregående uddannelse inden for fx økonomi, finansiering, ejendom, business, jura eller lignende. Din præcise uddannelsesbaggrund er mindre afgørende end din evne til at kombinere analytisk styrke, kommerciel forståelse og god dømmekraft.

Du behøver ikke nødvendigvis have haft en tung formel lederrolle tidligere. Det vigtigste er, at du har lyst til at skabe resultater gennem andre — og at du evner at opbygge tillid, skabe følgeskab og være en god sparringspartner for både medarbejdere og lederkollegaer.

Vi ser gerne, at du har:

  • stærk finansiel og analytisk forståelse
  • erfaring med budgetter, business cases, performanceopfølgning og økonomisk beslutningsstøtte
  • forståelse for, hvordan lejeniveauer, tomgang, OPEX og CAPEX påvirker porteføljens bundlinje
  • kendskab til ejendomsdrift, boligudlejning eller ejendomsinvestering
  • evne til at navigere i en større organisation med mange interne interessenter
  • stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • motivation for at udvikle mennesker, skabe retning og bidrage til et stærkt team

Som leder og kollega

Vi leder efter en person, der kombinerer finansiel skarphed med social forståelse.

Du er tryg i dialogen med både specialister, ledere og medarbejdere, og du formår at skabe tillid på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer. Du lytter, stiller gode spørgsmål og kan samtidig træffe beslutninger, når retningen skal sættes.

Som leder skaber du overblik, prioriterer tydeligt og giver plads til både faglig sparring og personlig udvikling. Du motiveres af at bygge et team med høj faglighed, stærkt samarbejde og en god balance mellem ambitioner og trivsel.

Det kan du forvente af Heimstaden

Hos Heimstaden bliver du en del af en virksomhed med en stor og varieret ejendomsportefølje, høje ambitioner og en stærk tro på, at gode resultater skabes gennem samarbejde, ansvarlighed og omtanke.

Du får en central rolle med stor indflydelse på både forretningen, teamet og udviklingen af vores portefølje i København og på Sjælland. Rollen giver dig mulighed for at arbejde med komplekse problemstillinger inden for Asset Management, investering, drift, ESG og people leadership.

Vi er cirka 220 kolleger på kontorerne i København, Odense og Aarhus. Vi arbejder for at skabe boliger med omtanke og lægger vægt på faglig udvikling, samarbejde, ordentlighed og et arbejdsmiljø, hvor mennesker kan vokse.

Synes du, at ovenstående lyder interessant, og kan du identificere dig med Heimstadens værdier Dare, Care & Share? Så send et CV hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Vi forventer at afholde samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Yderligere informationer

Vi foretager baggrundstjek som en del af vores rekrutteringsproces. Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os!

Hos Heimstaden værdsætter vi mangfoldighed og tror på, at forskellige perspektiver skaber bedre beslutninger og et stærkere arbejdsmiljø.

Bekendtgørelse om beskyttelse af personlige oplysninger