Projektleder med passion for samarbejde og bæredygtige løsninger

  • Fuldtid

Stillingsbeskrivelse

Er du en fagligt stærk og samarbejdsorienteret projektleder, der brænder for at skabe resultater sammen med andre?
Hos Heimstaden søger vi en projektleder, der vil være med til at udvikle og vedligeholde vores ejendomme på Fyn – i tæt samarbejde med kolleger og eksterne partnere.

Du får ansvar for bygge- og renoveringsopgaver samt byggeteknisk rådgivning på tværs af organisationen. Rollen kræver både teknisk indsigt og evnen til at skabe fremdrift gennem dialog og fælles løsninger.

Om rollen

Du bliver en del af projektafdelingen i Region 2, som arbejder med renoveringsprojekter, vedligeholdelsesplaner og energioptimering. Samtidig indgår du i et ejendomsporteføljeteam, hvor samarbejde på tværs af fagligheder og afdelinger er nøglen til succes.

Dine primære opgaver

  • Planlægning og koordinering af vedligeholdelsesopgaver – ofte i samarbejde med eksterne rådgivere
  • Udarbejdelse og forhandling af entreprise- og rådgiverkontrakter i samarbejde med Legal
  • Projektledelse af renoveringsprojekter og lejlighedsmoderniseringer
  • Indarbejdelse af bæredygtighed i projekter
  • Indhentning af tilbud og udarbejdelse af anbefalinger
  • Budget- og økonomistyring, inkl. opfølgning og fakturagodkendelse
  • Planlægning og gennemførelse af 1- og 5-års gennemgange iht. AB 18 og ABT 18
  • Udarbejdelse og implementering af 10-årige vedligeholdelsesplaner samt energimærker
  • Rådgivning og løsning af byggetekniske udfordringer
  • Sparring med Asset Management og rapportering på relevante KPI’er

Om dig

Du har en byggeteknisk uddannelse – fx som bygningskonstruktør – gerne med håndværksmæssig baggrund, og minimum 5 års erfaring med projektledelse inden for renovering og vedligehold. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du trives i et miljø, hvor samarbejde og fælles ansvar er i fokus.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har praktisk erfaring med renoveringsprojekter og lejlighedsmodernisering
  • Er kvalitetsbevidst og serviceminded – både over for kolleger, samarbejdspartnere og beboere
  • Har stærke kommunikationsevner og formår at skabe tillid og fremdrift i dine projekter
  • Kommunikerer flydende på dansk og kan begå dig på engelsk (koncernsprog)
  • Er komfortabel med IT- og digitale løsninger – herunder Microsoft 365

Hvordan søger du jobbet ?

Hos Heimstaden tror vi på potentiale og kompetencer – ikke kun erfaring. Derfor beder vi ikke om en motiveret ansøgning, men bruger test som en del af rekrutteringsprocessen for at sikre et objektivt og inkluderende grundlag.

Synes du, at ovenstående lyder interessant, og kan du identificere dig med Heimstadens værdier Dare, Care & Share?

Send dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan de rettes til Projektchef Kian Petersen tlf.: 23 62 26 13. 

Yderligere informationer

Vi foretager baggrundstjek som en del af vores rekrutteringsproces. Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os!

Hos Heimstaden tror vi på, at forskellighed gør os stærkere. Vores inkluderende fællesskab afspejler de samfund, vi er en del af, bidrager med nye idéer og deler en fælles passion for at skabe hjem med omtanke og forme fremtidens boligudlejning.

Databeskyttelseserklæring