Laboratoriemedarbejder til kemiske tests
- Fuldtid
Firmabeskrivelse
Eurofins er en international laboratoriegruppe, der tilbyder et unikt udvalg af laboratorieservices til kunder inden for en lang række industrier.
Hos Eurofins Product Testing Denmark A/S hjælper vi virksomheder med at imødekomme gældende krav til produkters kvalitet og sikkerhed – hvad enten det drejer sig om lovmæssige krav, interne kvalitetskrav eller begge dele. Eurofins Product Testing Denmark A/S blev etableret i 1981, og vi har siden starten arbejdet med analyser og test af produkter og materialer, samt tilhørende rådgivning.
Eurofins Product Testing udfører kemiske analyser af forskellige forbrugerprodukter, fødevareemballage og byggematerialer. Laboratoriet består af 25 laboranter fordelt på fire teams, der varetager alle opgaver – fra modtagelse, neddeling og forberedelse af prøver til analyse, til vedligeholdelse af analyseinstrumenter samt beregning og vurdering af analyseresultater.
Du har nu mulighed for at blive en del af det team i produktionen, der står for modtagelse og forberedelse af prøver, samt opstart af tests.
Stillingsbeskrivelse
Trives du i en hverdag med tempo, hvor struktur, kvalitetsbevidsthed og praktisk arbejde er nøgleordene? Så er det måske lige dig vi mangler på holdet.
Vi søger en kollega, der har lyst til at blive en del af et engageret og dynamisk team, hvis vigtigste opgave er at sikre korrekt registrering og forberedelse af prøverne.
Dine daglige opgaver vil primært bestå af:
- Forberedelse og opstart af byggematerialer til emissionstests, hvor vi tester hvor meget produkter afgasser af kemiske stoffer til indeklimaet
- Forberedelse og udførelse af migrationstests af vandprøver – herunder test af vandrør, pakninger og andre komponenter for at vurdere, hvad de afgiver til drikkevandet
- Arbejde med biofilm-tests til vurdering af produkters evne til at fremme mikrobiel vækst i drikkevand
- Modtagelse og registrering af prøver
- Løbende optimering af arbejdsgange i teamet
Du bliver en del af et team, der brænder for sit fag og er præget af fleksibilitet, godt samarbejde og stærkt fællesskab. Udover at sikre korrekt igangsættelse af de forskellige tests, forventer vi, at du bidrager til at skabe overblik og optimal planlægning i teamets opgaver. Du vil desuden få mulighed for at være en nøglespiller i forskellige projekter og sikre, at de følges til dørs.
Arbejdet indebærer stor kontaktflade med den øvrige produktion samt med rådgivere, kemikere og planlægningsteamet, hvilket giver dig rig mulighed for at opbygge solid faglig viden.
Kvalifikationer
Du har erfaring fra en lignende stilling og er eventuelt uddannet laborant. Du er engageret og initiativrig, god til at prioritere dine opgaver og har et solidt overblik. Du får ting til at ske og trives i en hverdag med højt tempo – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vi forestiller os, at du:
- Har lyst til praktisk arbejde og har hænderne godt skruet på
- Er kvalitetsbevidst og har forståelse for produktion
- Har evnen til at prioritere og skabe overblik
- Tager ansvar og ejerskab for dine opgaver
- Er nysgerrig og fleksibel
- Har en positiv energi og trives med sparring og samarbejde på tværs af teams
- Har gode IT-kundskaber – særligt i Excel
- Behersker dansk i skrift og tale
Yderligere informationer
Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde
Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer, som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.
Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring, samt tilknyttede uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.
Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-).
Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.
Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra premissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.
Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.
#TestingForLife
Arbejdstider:
Der er tale om en fuldtidsstilling. Arbejdstiden ligger primært på hverdage i tidsrummet 6:00–18:00, mandag til fredag.
Arbejdssted:
Eurofins Product Testing A/S
Smedeskovvej 38
8464 Galten
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt eller efter aftale.
Lyder jobbet som noget for dig?
Du søger stillingen online ved at klikke på "Jeg er interesseret". For at vi kan passe på din data, modtager vi ikke ansøgninger via e-mail. Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. Derfor opfordrer vi dig til at sende dit CV, og eventuelle relevante bilag, hurtigst muligt. Under ”Besked til ansættelsesteamet” modtager vi meget gerne en kort motivation for din ansøgning.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Manager Maria Pelle Mørup på mail [email protected].
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.
I forbindelse med ansættelse, vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
I 2024 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.