Forretningsdrevet HR Konsulent

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Vil du være vores nye HR Konsulent og være med til, at støtte op om vores forretning gennem rekruttering, ledersparring og HR projekter?

Eurofins finder du på syv forskellige sites i Danmark med mere end 1100 ansatte.  Vi arbejder med ’Testing for life’, ved at lave test og analyser på alt, lige fra fødevarer og medicinalprodukter til bygningsmaterialer, genom- og miljøprøver.

Eurofins er i konstant udvikling og her spiller HR en vigtig rolle. Vi arbejder med rekruttering, lederrådgivning, udviklingsinitiativer, organisationsudvikling, forandringsledelse og trivsel. Vi er 6 medarbejdere som sparrer, supporterer og vidensdeler på tværs af vores sites, men er fysisk placeret rundt i Danmark. Nu søger vi en kollgea til vores sites i Glostrup og Ishøj.

Trives du i en rolle, hvor dit bidrag værdsættes og du kan være med til at sætte HR-agendaen? Så læs mere her.

Stillingsbeskrivelse

I rollen som HR Konsulent hos Eurofins, vil du få dit eget scope, hvor du er lead og ansvarlig på opgaver relateret til dit område. Derfor er det vigtig, at du er i stand til at opbygge relationer samt ønsker ansvar for eget område.

Du vil i rollen rådgive og supportere ledere i rekrutteringer, HR politikker og -processer, facilitere trivselsundersøgelser og teamudvikling, samt deltage ved trivselsmøder og fratrædelsessamtaler.

Som alle øvrige kolleger i teamet, vil du på sigt få ansvaret for HR projekter på tværs af alle divisioner i DK

Hvad kan vi tilbyde?
Vi stræber efter kontinuerlig udvikling og at spille hinanden gode. Vi værdsætter din personlige udvikling, og med respekt for dit nuværende kendskab til HR-området, vil du, i samarbejde med HR Manager Adnela Silnovic, være med til at præge din udvikling inden for HR.

I teamet værdsætter vi, på trods af fysisk afstand, et tæt samarbejde, hvor hyppig sparring, vidensdeling og fælles udvikling er en del af hverdagen.

Kvalifikationer

Vi søger en kollega der vil bidrage til teamet med sin HR faglighed fra en videregående HR uddannelse og sin erfaring med HR arbejde. Derudover er du forretningsdrevet og tager ejerskab for egne projekter og scope. Du er selvstændig, en dygtig formidler, i tekst og tale, og en afslutter.

Det er ikke et krav, men ønske, at du har erfaring med employer branding initiativer i form af planlægning og deltagelse på messer, udarbejdelse af tekster, såsom stillingsoplag og HR relaterede LinkedIn-opslag samt onboarding af nye kolleger.

Du skal derfor trives med en selvstændig hverdag, kombineret med lysten til at varetage HR-opgaverne på vegne af et samlet team.

Yderligere informationer

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-).

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Arbejdstid
37 timer/ugen på hverdage.

Arbejdssted
Du vil være tilknyttet vores sites i Glostrup og Ishøj. Til dagligt vil du være i dialog med dine HR kolleger fysisk såvel som på TEAMS eller telefon.

Tiltrædelse
Snarest muligt.

Interesseret?
Kan du se dig selv være med til at styrke organisationen gennem rekruttering og effektiv facilitering af HR processer? Så send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer hurtigst muligt ved at klikke på "Jeg er interesseret". Ansættelsesstart er snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Manager Adnela Silnovic på [email protected].  

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 61 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2022 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Databeskyttelseserklæring