Vi søger en dedikeret analysekemiker med flair for HPLC og LCMS

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Vitamin Testing, Denmark A/S er et verdensførende globalt kompetencecenter, der analyserer vitaminer og aminosyrer. Vi servicerer fødevare, foder og pet food industrien over hele verden igennem et tæt samarbejde med vores internationale Eurofins partnere ved at tilbyde kemiske analyser, validerings- og udviklingsprojekter samt rådgivning indenfor valg af forskellige analytiske parametre og metoder.

Brænder du for ansvar, projektstyring og udvikling? Og vil du være med til at optimere og videreudvikle vores forretningsområde inden for vitaminanalyser samt bidrage til vores forsatte succes? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning!

Jobbeskrivelse

Da en af vore dygtige og erfarne kemikere skal på barsel søger vi en resultatorienteret barselsvikar til vores vitamin-kompetencecenter i Vejen. Som kemiker i Vitamincentret vil du få rig mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Du får ansvar for optimering og udvikling af vitaminanalysemetoder samt mulighed for at bidrage til forretningens fortsatte vækst i samarbejde med vores dedikerede og erfarne team, bestående af laboranter, kemikere og ingeniører.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Ansvarlig for en række metoder til vitaminanalyser inden for fødevarer, foder og pet food, herunder primært chromatografiske analyser
  •  Kvalitetssikring herunder implementering af forebyggende handlinger, optimering, udvikling, implementering og validering af metoder og analyser.
  •  Bred kontakt og samarbejde med mange forskellige afdelinger og kollegaer
  •  Effektivisering og videreudvikling af laboratoriet

Kemikerteamet har et tæt samarbejde med laboratoriet, og i samspillet mellem kemikere og laboranter sikre vi, at vi i fællesskab når i mål. Derfor vil du få en afveklsende hverdag, hvor du både er på kontoret og i laboratoriet.

Vi tilbyder
Vi tilbyder derfor en spændende stilling med ansvar, hvor du får en unik mulighed for at præge en dynamisk virksomhed i vækst og med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en afvekslende hverdag i et arbejdsmiljø præget af højt tempo, en uformel omgangstone og godt humør. Du blive en vigtig del af vores engagerede og dygtige kemiker team, som løfter i flok, og du får samtidig rig mulighed for selv at præge din hverdag.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer:

  • Du har et relevant kandidatniveau, f.eks. cand. scient. i kemi eller kemiingeniør
  • Du har gerne et par års erfaring som kemiker, hvor du har arbejdet med kemi og chromatografiske analyser
  •  Du har teknisk snilde samt erfaring eller kendskab til anvendelse af udstyr bl.a. HPLC og LCMS
  • Du har kendskab til kvalitetssikring, gerne ISO 17025
  • Det er en fordel, at du har arbejdet med opsætning af nye metoder og metodevalideringer
  • Du har et godt kendskab til IT-værktøjer og er god til at sætte dig ind i nye systemer
  • Du har erfaring med behandling af store datamængder og erfaring med statistiske beregninger
  • Du taler og skriver dansk og engelsk 

Personlige kompetencer:

  • Du  er god til at skabe et overblik over analytiske problemstillinger og evner at arbejde systematisk og effektivt - også med mange bolde i luften
  • Du har gode samarbejdsevner og udviser fleksibilitet i hverdagen
  • Du kan lide et højt arbejdstempo og har samtidig sans for detaljer
  • Du er åben, ærlig og god til at dele viden
  • Du sætter pris på dialog med dine kollegaer og er serviceorienteret
  • Formår altid at sætte kvalitet i højsædet.

Yderligere informationer

Arbejdstid
37 timer/ugen

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Tidsbegrænset ansættelse med tiltrædelse snarest muligt

Ansøgning
Send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.  Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte BUMA Lotte Nørregaard tlf. 23234678.

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 61 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2022 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik