Erfaren Softwareudvikler til Eurofins’ OneIT

  • 6600 Vejen, Danmark
  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Er du en dygtig og systematisk softwareudvikler og brænder du for at være i et miljø, hvor fleksibilitet, selvstændighed og udvikling er kerneværdier for vores hverdag, så læs videre her!

OneIT er en støttefunktion, der agerer systemintegrator for forretningen hos de danske Eurofins Food-Feed selskaber. Vi udvikler selv samt kobler software fra Eurofins gruppen sammen til skræddersyede løsninger til vores forretning.

Jobbeskrivelse

Som softwareudvikler hos OneIT vil det være din fornemmeste opgave at videreudvikle og vedligeholde vores eksisterende løsninger. Du vil blive en del af et udviklerteam, hvor både drift og nyudvikling fylder meget i hverdagen.

Mere specifikt vil du:

  • Designe, udvikle og teste ny software
  • Bidrage til ændringer i nuværende løsninger eller lave nye store og små løsninger
  • Bidrage til teamets fortsatte tekniske udvikling med din erfaring og faglige snilde inden for softwareudvikling

Vi arbejder med; C#, MS SQL, VB6 og .Net. og meget gerne Azure Cloud services, som vi forventer at migrere end del af vores systemplatform til i de kommende år.

Vi tilbyder:
En rigtig dynamisk hverdag, hvor vi går mange store spændende projekter i møde, som du kan være med til at få i mål, herunder automatiseringsprojekter og kundeintegrationer. Vi er et uformelt team, hvor sparring omkring opgaverne er vigtigt, så vi alle når i mål med tilfredse kunder.

Som softwareudvikler hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, i en stilling hvor selvstændighed og drive er i fokus.  

Kvalifikationer

Du har en relevant videregående uddannelse inden for softwareudvikling, eksempelvis softwareingeniør, datalog eller tilsvarende. Derudover leder vi efter en person som

  • har som minimum 3-5 års erfaring inden for softwareudvikling
  • har praktisk erfaring inden for .Net programmering samt SQL
  • har kendskab til SCRUM
  • taler og skriver dansk og engelsk

Som person har du evnen til at holde hovedet koldt selv i pressede situationer. Du trives i et miljø, hvor vi løfter i flok og sparrer med hinanden omkring opgaverne. Derudover arbejder du selvstændigt og kan drive egne opgaver i mål. Af natur er du grundig, nysgerrig, fleksibel og kan tænke ud af boksen, når det gælder udvikling. 

Yderligere informationer

Arbejdstid
37 timer, som typisk placeres i tidsrummet 06:00-18:00 mandag til fredag.

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen.

Tiltrædelse
1. december eller efter aftale

Ansøgning
Hvis du synes, det lyder interessant og som den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde. Ansøgninger sendt pr mail accepteres ikke.

Send dit CV, ansøgning og uddannelsespapir m.m. hurtigst muligt ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Mette Sjørup Styrbæk på mail [email protected].

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk 

Vi glæder os til at byde dig velkommen

Mere om Eurofins
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 55.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik